What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig".
Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
1849Visninger
AA

16. School is a hell

Zayns synsvinkel

Natten til søndag havde været fantastisk. 

Jeg havde aldrig troet, at Claire ville lade mig komme så tæt på hende. Jeg ved ikke hvorfor hun har forsøgt at skubbe mig væk. 

Det virker som om hun skubber alle væk. De andre piger fra vores klasse, virker i hvert fald heller ikke just begejstrede for hende. 

Men hvorfor? 

Jeg vil gøre alt for at lærer hende bedre at kende. Efter at have ligget så tæt på hende, og få lov til at trøste hende, for hvad end hun var ked af, har hun kun givet mig mere blod på tanden. 

Hun virkede genert da hun kom, men hver gang hun åbnede bare en lille smule op for drengene og jeg selv, var det som om hun passede perfekt ind med os. 

Og det gør hun, jeg ved det. Jeg må bare sørge for, at hun også ved det. 

"Nå, glæder du dig til at se Claire?", Niall smilede et lidt cheeky smil til mig. Jeg kunne ikke andet, end at smile igen. Han havde jo ret, jeg glædede mig til at se hende. 

"Hvad skete der egentlig mellem jer to, den anden nat?", Harry kiggede spørgende på mig. 

"Jeg ved det ikke rigtig. Hun var bange og ked af det, da jeg kom ind hos hende, hun sagde ikke hvorfor. Men hun lod mig trøste hende", svarede jeg, mens jeg selv havde et spørgende blik. 

Jeg kunne ikke rigtig blive klog på hende. Hun virkede meget genert, men hvorfor? 

Jeg må bare ikke give op. Hun virker som en fantastisk person, der bare skal kunne åbne lidt op. Hun må ikke gå tabt i sig selv. 

Claires synsvinkel

Min far var endelig kommet hjem, og sad i køkkenet med en kop kaffe. Jeg tog en langærmet sort bluse på, så min far ikke ville kunne se arene. Han måtte ikke tro, der var noget galt. Han ville straks selv tro det var hans skyld, og gå endnu mere ned. 

Det måtte ikke ske. 

Inden jeg gik ind i køkkenet tog jeg et hurtigt kig i spejlet, hvilket var heldigt, da jeg lignede en forgrædt vaskebjørn. 

Jeg må have glemt at fjerne min mascara i går, for nu sad den i hvert fald i tynde striber ned af min kind. Jeg skyndte mig ud på badeværelset og fik det vasket af, og langt et nyt lag på. 

"Godmorgen far. Hvornår kom du hjem?", jeg smilede så godt jeg nu kunne, med tanken om at jeg snart ville være nødt til at se Zayn igen, liggende på lur bagerst i mit hoved. 

"Godmorgen skat. Jeg kom hjem for en times tid siden. Det er godt at se dig igen, jeg har savnet dig i Polen", svarede min far, før han foldede avisen sammen og lagde den foran sig, så jeg kunne se hans helt røde øjne med kæmpe poser under. Han havde helt klart ikke fået sovet i Polen. 

Jeg smilede svagt til ham, greb et æble  og satte kursen mod døren. 

I det sekund jeg begyndte at gå igen, kunne jeg mærke smerten komme lige så stille tilbage til mit ben. Jeg bed dog smerten i mig, i hvert fald til jeg kom udenfor vores dør, hvor jeg satte mig på hug, med ansigtet fortrukket i smerte. 

Min far sidder derinde, jeg kan ikke pjække. Jeg må tage mig sammen, jeg kan godt det her. Det må være straffen for at have været i hus med One Direction, i stedet for at være sammen med min mor. 

Fuck Zayn

Jeg hinkede ned af trapperne til udgange af bygningen, og fik i et langsomt tempo haltet helt hen til skolen. 

Jeg gik altid tidligt hjemmefra, så jeg diskret kunne liste mig ind i klassen, før alle andre kom. Men efter den lange transport tid, var de fleste allerede kommet. 

Jeg måtte altså bruge mine super ninja evner til at kunne liste ubesværet ind i klassen. 

Heldigvis sad de alle og talte om Zayn, så de opdagede mig slet ikke komme ind. 

Jeg tog pladsen aller-bagerst og længst inde i hjørnet mod vinduet. Så havde jeg en flugtudgang hvis Zayn kom for tæt på. 

Den dreng gav kun problemer. 

Når man taler om solen. 

Ti sekunder før klokken ringede, trådte han ind i klassen. Han spejdede rundt i klassen, og jeg vidste hvorfor. 

Selvfølgelig ledte han efter mig, og hans blik stoppede heller ikke med at lede, før det lå på mig.

Jeg kiggede ned på mit bord og var taknemmelig for klokken, da den ringede som Zayns blik fangede mig, og en iskold lærer kom ind, og skubbede Zayn ned på en ledig plads på forreste række.  

Zayns blik blev dog ikke flyttet fra mig. Jeg overvejede i et øjeblik at udnytte vinduet og mine ninja-evner og springe ud, men kom i tanke om at vi var på 3. sal, så det ville nok ikke være en skide god idé. 

Trods mine ninja-evner. 

Som Zayn har ødelagt, ved at kunne. 

Den dreng ødelægger alt. 

Jeg skubbede mit hår hen foran mit ansigt og og fortsatte min intense stirren mod bordet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...