What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig". Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
1838Visninger
AA

3. Just another day... With a twist.

Det første jeg gjorde da jeg vågnede var at kigge ud af vinduet. Gud, hvor havde jeg sovet dårligt, alle tankerne fra i går havde fløjet rundt i mit hoved...

Der kom også én ny tanke...

Hvor kender jeg ham der Zayn fra?

Jeg ved jeg har set ham før... Men hvor?

Nå, det kan vel egentlig også være lige meget, da den tanke langt fra var den der fyldte mest. Nej, min mor skulle selvfølgelig poppe ind i mit hoved, og ikke gå derfra. Det har jeg prøvet før...

Men ofte på en ny måde. I denne drøm oplevede jeg hendes 30 års fødselsdag om og om igen. Jeg var selv kun 4 år dengang, så det undrer mig jeg overhovedet kan huske noget. Det eneste jeg husker i vågen tilstand er hvor glad hun var, og hvor meget hun grinte.

Tilbage til virkeligheden, min mor gør mig stadig trist...

Solen skinnede og det er en perfekt dag til shorts og t-shirt. I hvert fald hvis man er alle andre end mig. Jeg foretrækker langærmet bluse og lange bukser... Det der med at vise sin krop frem, det overlader jeg til de andre piger.

Efter jeg havde taget mit halv-kedelige varme tøj på, gik jeg ud i køkkenet, i troen om at se min far klar med morgenmad.

I stedet lå der en seddel:

Hej skat. Kommer først hjem i aften, skal hjælpe nogen kollegaer i Polen. Ha' det godt. Vi ses!

Polen!?

1-0 til min far.. Den havde jeg ikke set komme.

Klokken var efterhånden blevet mange, så jeg skyndte mig bare at tage en skive brød med og gik så hen i mod skolen.

Som altid, var jeg parat til at blive totalt usynlig. Det var som en særlig evne der kom over mig, hver gang jeg trådte ind på skolens område.

Selv ikke Harry Potters usynligheds-kappe kan slå mig.

Okay, måske i nogen ting, den er sikkert både pænere og klogere end mig...

Kan en kappe være klog?

En magisk kappe kan sikkert.

Damn, det var alligevel varmt. Men hellere have det varmt, end at gå i shorts og udstille min, knap så pæne, krop.

Jeg. hader. opmærksomhed.

Især fordi det så ofte er negativ opmærksomhed.

Gad vide om min mor ville være enig med mig..?
-Sikkert ikke. Hun så altid lyst på tingene, så altid det gode i folk, var altid støttende.
GUD, HVOR JEG SAVNER MIN MOR!

Puha, jeg prøvede at slappe helt af. Om eftermiddagen ville mine to brødre komme forbi, Ethan og Logan. Til te. Vi er englændere, at drikke te er vores nationalsport... Eller næsten. Jeg håber bare min far når hjem i tide til det, det er efterhånden ikke ligefrem hver dag de kommer.

Jeg var ved skolen, og gik ind i klassen.

Helt ubemærket.

NINJA!

Nej, okay...

Jeg satte mig ned aller bagerst, samme sted som altid, for der lægger ingen mærke til mig.
Den plads fungerer som Harry Potters usynlighedskappe…

Zayn kom ind i klassen omringet af alle de andre piger, der ikke lavede andet end at fnise og viske til hinanden.

Zayn…

Hvor er det jeg kender ham fra? ’

Har han gået på min gamle skole?

Men hvorfor skulle alle andre herinde så også kende ham?
Nej, jeg stopper nu, inden det bliver for underligt…

Klokken ringede og læreren vraltede ind, i dag mere eller mindre misfornøjet. Så så hun Zayn, og lyste op som et julelys… Selv læreren kender ham?!
Gud, hvor føler jeg mig bagud… Igen.

”I dag skal vi lære om hvordan kommaerne blev til” startede den mere fornøjede lærer.
Mere hørte jeg ikke, for som sædvanlig slog jeg fra.

Og begyndte at tænke…

Lige indtil jeg blev afbrudt.

Jeg hader inderligt at blive afbrudt.

Men denne gang var det ikke af larm, fnisen, grinen, nej. Det var af to øjne der hvilede på mig.

MIG?!?

Og ikke bare hvilke som helst øjne… Nej, det var de dybeste, bruneste, smukkeste øjne, der var i denne klasse.

Zayns øjne.

Panik, PANIK!

JEG ER JO USYNLIG!

Og grim.

KIG VÆK, ZAYN!

Dét virkede. Han kiggede væk, måske var det bare væggen han så på? Jeg sidder nemlig lige foran en…
Please sig det bare var væggen han kiggede på. Jeg er jo usynlig! Han må ikke ødelægge hele min ninja-karriere…

Desuden sidder han omringet af piger der er pænere end mig, så selv hvis han kunne se igennem mit usynligheds-skjold, hvorfor skulle han så kigge på mig? 
-Det var helt klart væggen han kiggede på.

Væggen med en plakat af 1-10 tabellen. Den plakat vores lærer ikke har kunnet nænne at tage ned i næsten 10 år...

Og der ringede klokken så. ENDELIG, så kunne jeg måske for fred til at tænke på noget andet Zayn. Og væggen. Zayn der kiggede på væggen, og ikke på mig.

For jeg hader opmærksomhed.

Væggen er sikkert lykkelig for at blive stirret på...

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hejsa :)

Håber I kan lide dette kapitel, selv om det er knapt så spændende... DET SKAL NOK BLIVE SPÆNDENDE, det lover jeg, skal bare lige rigtig i gang med historien :)

I må meget gerne kommentere, like, et eller andet...

HAR FÅET 2 LIKES :D Tak til jer to.

Og I 8 som har læst den, eller kigget på den...

Beklager for nutids-datids-fejl. Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af.

Såååååååååå hvis I kan lide historien, må I meget gerne anbefale den til andre :)

Hehe.

Farvel :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...