What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig". Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
1837Visninger
AA

4. Ethan and Logan? I've missed you guys

Kun 2 minutter efter jeg selv var kommet ind, ringede det på døren. Det var selvfølgelig Ethan og Logan.

"HEEEEEJ!" Jeg sprang næsten på Ethan der stod forrest. "I har været savnet!" fortsatte jeg sprang over på Logan, der næsten væltede.

Jeg puffede begge brødre ind i lejligheden og satte vand over til te.

"Hvor er far henne?", Logan kiggede spørgende på mig ovre fra sofaen.

"Han skulle hjælpe nogen kollegaer i Polen. Han kommer hjem i aften." Jeg smilede til ham, men vi vidste alle sammen, at vores far er håbløs til at overholde aftaler. Han ville mindst være én dag forsinket.

"Hvordan går det egentlig med ham?", denne gang var det Ethans tur til at kigge intensivt på mig. 

Hvornår fatter folk de ikke skal kigge på mig?
-Der er mange andre, pænere mennesker de kan glo på.

"Ehmm....", hvad skulle jeg sige? Han var ikke kommet sig den mindste smule over min mors død. "Altså han prøver virkelig at vise at han er kommet over mor, men...", jeg fik tårer i øjnene ved at tænke på mor. Heldigvis opdagede Logan det og skyndte sig at redde den: "Så intet nyt." Jeg rystede bare på hovedet. Hvad fanden skal vi gøre?

Vandet var kogt så jeg begyndte at lede efter nogen tebreve. Selvfølgelig vidste jeg godt hvor de var, men jo længere tid jeg kunne trække tiden ud, jo bedre. Jeg er heller ikke selv kommet over min mors død, og at tale om det gør det bare værre.

Da jeg endelig fik taget mig sammen, kom jeg over i sofaen til Logan  og Ethan med te.

"Så hvordan går det med jer?", hørte jeg mig selv spørge. Det der med at tale, før jeg tænker går meget godt for mig. Ikke fordi jeg sagde noget forkert, som sådan...

"Tjoo, jeg er da levende endnu", begyndte Logan. Han så næsten helt dyster ud.

"Intet nyt her... Hvad med dig?", sluttede Ethan, der heller ikke så glad ud.

"Jeg klarer mig fint tak".

SMIL

SMIL

SMIL

Det virker faktisk, man skal bare tænke det nok, og så smiler man også...

"Nå, men jeg må hellere gå hjem ad. Klokken er ved at blive mange. Logan, skal du med?" Ethan rejste sig og hev Logan med sig.

"Vi ses snart!", sagde jeg og lukkede døren efter dem.

Et suk undslap mine læber og jeg satte mig på sofaen.

Der gik ikke 2 minutter før jeg sov... På sofaen, der var overraskende behagelig.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskylder det MEGET korte kapitel, men var nødt til at stoppe her, da dagen efter skal være mere spændende, og det ellers ville blive et mega kapitel :)

Håber I kan lide det, vil meget gerne have feedback...

Tak til jer der gider læse min movella ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...