What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig".
Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
2044Visninger
AA

17. Anybody out there? Save me!

Det ringede endelig ud. Zayn havde heldigvis været komplet omringet af gimperne fra min klasse, så jeg så ikke skyggen til ham resten af dagen. 

Mit ben havde ikke ligefrem fået det bedre hen af dagen, så jeg vidste min ninja-exit alligevel ikke ville virke, så hvorfor prøve? 

I stedet brugte jeg den modsatte taktik; bliv siddende til alle andre er gået. 

Jeg sagde ikke en lyd, men pakkede meget langsomt sammen, mens alle andre gik rundt og talte. Især med Zayn. Det er klart. Efter skole er det jo alle pigernes mulighed for at tage med Zayn hjem. Ugh, ynkeligt. Men hey, de får distraheret Zayn, så jeg skal ikke brokke mig. 

Gad vide hvad min far egentlig laver lige nu? -Altså han er jo på arbejde, men jeg har det ikke godt med at gå fra ham om morgenen. Jeg er, helt ærligt, altid lidt bange for, at han går ud og gør noget dumt. Noget han vil fortryde. Hver søndag tager han ned til min mors grav, "uden nogen ved det". Jeg har jo fundet ud af det, og har lige så fortalt det til Logan og Ethan, men vi aner ikke, hvad vi skal gøre for at få ham over tabet af vores mor. 

Tanken om min mor fik mig til at gyse. Jeg havde det vildt dårligt over, hvor lidt respekt jeg havde vist hende de sidste par dage. 

Og hvor meget jeg egentlig savnede Ethan og Logan, nu hvor far var hjemme igen, skulle jeg måske invitere dem over? 

Jeg havde pakket alle mine ting sammen og satte mig på mit bord, med tasken ved siden af mig, da jeg tog min telefon op. 

Hej Ethan. Far er kommet hjem igen, kan dig og Logan ikke komme forbi en af dagene? 

Der gik ikke ti sekunder før et svar poppede op

Jo, det lyder godt. Vi har begge lidt travlt for tiden, krisen og alt det. Jeg har fået en god idé til at få far på rette spor igen, glæder mig til at fortælle dig om den!

Jeg smilede et lidt bedrøvet smil, da jeg læste beskeden. Vi bliver jo nødt til at få far over tabet af mor, ellers kommer vi aldrig selv over det... 

Jeg puttede telefonen tilbage i lommen og kiggede op. 

Hele mit krop hoppede af chok, da mine øjne så direkte ind i nogle flotte brune øjne. 

Mine øjne gennemsøgte klassen efter udveje, da jeg opdagede at vi var de sidste tilbage i klassen. 

Ninja-skills-fail... TÆNK, at jeg ikke opdagede det. 

For fanden jeg skuffede mig selv meget for tiden!

"Hey", sagde han med sin hæse, faktisk rigtig lækre stemme. 

Slå.ham.ud.af.hovedet.nu

Jeg kiggede fortsat ned i jorden og rømmede mig som svar. 

fuck, fuck, fuck. 

Alle de geniale planer om, hvordan jeg kunne holde mig væk fra ham i dag, er nu mislykkedes. 

"Sååå... Har dit ben fået det bedre?"

Var det fjerde gang jeg fik det spørgsmål? 

Selv om jeg kiggede ned i jorden, kunne jeg mærke at Zayns blik lå på mig. 

"Meget bedre", løj jeg, og prøvede at hentydede til, at jeg gerne ville videre nu. 

Zayns synsvinkel

Claire virkede helt genert igen. Det var helt vildt underligt, som om weekenden slet ikke havde eksisteret for hende. Det var så tydeligt, at hun løj om sit ben overfor mig, men hvorfor? 

Hvad er det hun har i mod mig? 

Jeg fatter hende virkelig ikke... Men jeg giver ikke op. Jeg lader ikke en så smuk pige som hende, blive så indadvent at hun slet ikke kan tale med nogen. Hun skal blive min. 

Jeg tænkte lidt, og tog chancen. 

"Må jeg ikke følge dig hjem?", total gentleman-ish. 

Jeg havde jo set hvor hun bor før, og hvis hendes ben er så slemt, skal hun ikke gå selv. 

Det nægter jeg. 

Hendes blik lå stadig målrettet mod jorden, men jeg kunne se hvordan hendes krop stivnede, da jeg spurgte hende. 

"Jeg skal faktisk være et andet sted lige nu", mumlede hun meget hurtigt, smed sin taske over ryggen og humpede hurtigst muligt ud af døren. 

Jeg fulgte ikke efter hende. Jeg stod i hvert fald et minut og tænkte over, hvorfor hun var blevet så kold igen. Jeg troede virkelig, at jeg var kommet igennem til hende før...

Claires synsvinkel

Jeg kiggede mig bag skulderen og så at Zayn ikke var der. 

Puha. 

Hvorfor kan han ikke bare fatte, at han skal holde sig væk? 

Synes han det her er sjovt? Han mener jo ikke engang noget med det. Han er Zayn Malik for god sake, han kan få hver en smuk pige han vil have, så hvorfor, skal han lade det her gå ud over mig? 

Jeg satte foden ned en gang til, og var tæt på at stikke i et hyl af smerte. Jeg havde praktisk talt løbet fra klassen af, så mit ben var virkelig smadret nu. 

Heldigvis for mig, stod der en bænk ved siden af, jeg kunne sætte mig på. 

Hvor belejligt. 

Lige indtil... 

Ugh, hvor var det typisk. 

Zayn var åbenbart gået fra klassen kort tid efter mig, og det var altså derfor, jeg nu kunne se ham og hans hår komme gående mod mig. 

Jeg bed smerten i mig, og rejste mig op. 

Fandme nej om jeg skulle støde på ham igen. Om jeg så måtte gå som en pingvin, hele vejen hjem. 

Hjem til alle minderne af mor. 

Ja, en eftermiddag med at kigge på gamle billeder, af mor fra sine unge dage, lang tid før jeg blev født. Dét er noget af det bedste jeg ved. 

"Hej, Claire?", jeg kunne høre Zayns stemme bag mig, og fortsatte pingvin-gangen endnu hurtigere. 

Det var en fantastisk lettet følelse, at træde indenfor i opgangen og sætte nøglen i til døren. Ingen Zayn bag mig, heldigvis.

Jeg trådte træt ind ad døren og fik et mindre chok, da der henne i sofaen både sad tre skikkelser. Ethan, Logan og min far. 

"Hej med jer", sagde jeg halv-overrasket og forpustet, imens jeg kiggede på dem. 

"Hej Claire, godt at se dig!", sagde Logan, og Ethan fortsatte: "Vi havde alligevel ikke nogle planer i dag, da de blev aflyst, så vi tænkte vi ville komme forbi".

De sendte mig begge et stort smil, der ikke kunne andet, end at smitte mig. Jeg løb glad hen til dem, og gav dem begge et kram, da det ringede på døren. 

Vi kiggede alle spøjst på hinanden. Der var da ingen der ventede gæster? 

Stadig holdende et undrende blik på os, rejste min far sig, gik hen til døren og åbnede den. 

"Hey, er Claire hjemme?"

Jeg kunne med det samme genkende hans stemme, der ville få en hver pige til at smelte sammen. 

fuck 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...