Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2254Visninger
AA

2. Valentines død

”Valentine var blevet ligbleg. Han vendte sig langsomt om mod Englen og løftede bønfaldende hænderne. ”Min Herre Raziel…”

Englen åbnede munden og spyttede. Eller sådan så det i hvert fald ud for Clary, som om Englen spyttedde, og det, der kom ud ad munden på ham, var en susende gnist af hvid ild, der kunne minde om en brændende pil. Pilen fløj direkte hen over vandet og begravede sig i brystet på Valentine. Eller måske var begravede ikke det rigtige ord, for den strøg lige igennem ham som en sten igennem et stykke tyndt papir og efterlod sig et rygende hul på størrelse med en knytnæve. Clary kiggede op og kunne et kort øjeblik se lige igennem brystet på sin far, se søen og Englen, der lyste længere ude.

Øjeblikket passerede, og Valentine faldt til jorden som et træ og lå helt stille, med munden åbnet i et tavst skrig og et vantro blik i de blinde øjne.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...