Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2231Visninger
AA

3. Simons synsvinkel: Pigen med det sorte hår

"Pis, pis, pis."

Mumlede jeg for mig selv, mens jeg skyndte mig afsted langs gaden. Jeg havde lovet de andre at jeg ville komme, når bandet skulle øve. Men min mor havde forsinket mig, da jeg først skulle have noget at spise. Jeg kunne ikke drikke en flaske blod, når hun rendte rundt ude foran min værelses-dør, og gjorde rent på gangen. Det kunne jeg bare ikke, det føltes forkert.

Jeg bragede pludseligt sammen med en person, og væltede ned på fortovet. Hun udstødte en smertelig lyd, da hun landede tungt på ryggen.

"Årh nej, det er jeg ked af."

Udbrød jeg hurtigt, og kom på benene. Jeg bemærkede at hendes kulsorte hår var helt pjusket, som om hun havde løbet længe. Hun trak vejret tungt, så hendes tynde t-shirt hurtigt bevægede sig op og ned. Jeg bemærkede at hun kun havde et par korte shorts på, så man tydeligt kunne se hendes lyse, næsten hvide hud. Det undrede mig, at hun kun havde så lidt tøj på, når det trods alt var sent om aftenen. Og det var trods alt ikke den varmeste dag. Jeg rakte min hånd ud for at hjælpe hende op, men straks for hun tilbage. Hun kom hurtigt selv på benene, og så sig nervøst omkring, før at hun endeligt så på mig.

"Er du okay?"

Spurgte jeg bekymret, da hendes blå øjne nervøst blev ved med at se frem og tilbage. Jeg kunne svagt lugte at hun blødte et eller andet sted, men jeg kunne ikke finde ud af hvor. Hun vendte sig pludseligt hurtigt, så hendes hår flagrede. Jeg bemærkede straks bidemærket på hendes hals, som stadigt blødte. Hun greb pludseligt ud efter min stadigt fremrakte hånd, og holdt den stramt imellem hendes tynde fingre.

"Du er nødt til at hjælpe mig. Der... der er nogen efter mig."

Hun fortsatte med at se sig bekymret omkring.

"Så du hvem det var?"

Spurgte jeg forsigtigt, og bemærkede at hendes fingre var alt, alt for tynde. Hun rystede hurtigt på hovedet.

"Jeg så det ikke. Det gjorde bare pludseligt ondt, og nogen holdt ved mig. Jeg... jeg løb. Det hele gik så hurtigt."

Sagde hun bange, og rystede svagt, mens at hun så sig omkring. Jeg havde allerede indset hvad der jagtede hende, en vampyr, så jeg lagde beskyttende en arm om hende. Knap fik jeg fat ved hende, før hun pludseligt sank bevidstløs sammen. Jeg greb hende hurtigt, og tog hende i armene. Jeg måtte få hende på hospitalet hurtigst muligt. Jeg var ikke sikker på hvor meget blod hun havde mistet allerede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...