Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2272Visninger
AA

19. Lukes synsvinkel: Engleblod i årene

"Fandt du noget?"

Spurgte Joycelyn forsigtigt. Jeg rystede let på hovedet. Jeg havde været ude ved søen, sammen med Magnus, Simon og nogle andre skyggejægere, men vi havde stadigt ikke fundet Janes krop. Valentines krop var blevet brændt, igen, men denne gang var der ingen med til hans ligbål.

"Hvordan har Jace det?"

Spurgte jeg bekymret, og trådte med Joycelyn ind i min søsters hus. Hun sukkede let, og rystede på hovedet.

"Han er fuldstændig knust. Han vil hverken spise, drikke eller sove."

Sagde hun trist, og sukkede.

"Jeg har ondt af ham. Han fandt ud af at han havde en søster, en biologisk søster, og så skulle hun dø på den måde, mens han så det."

Tilføjede hun, og sukkede trist igen. Jeg nikkede let, jeg havde også ondt ham. Efter alt hvad Jace havde været igennem allerede, så havde han ikke også fortjent det.

"Er Clary ved ham?"

Spurgte jeg, da Amatis kom ind med lidt mad til os.

"Ja, hun forsøger at trøste ham, men han vil ikke tillade det."

Sagde Joycelyn, og satte sig på stolen ved spisebordet. Hun tog et stykke brød, men spiste det ikke, hun holdt det bare i hånden. Hun var bekymret for Jace, det var tydeligt.

"Fandt de ud af det? Altså hvordan hun gjorde?"

Spurgte Amatis forsigtigt. Jeg rystede let på hovedet.

"Der er flere, som har undersøgt runen, men selv de ældste ved ikke hvad det er for en. Der er ingen, som kan give en mulig teori, eller forklaring på hvordan hun gjorde det."

Svarede jeg, og tog selv et stykke frugt.

"Tror du, at..."

Begyndte Joycelyn, men rystede så let på hovedet. Jeg så på hende. Huk sukkede let.

"Vi ved jo begge, at både Jace og Clary blev udsat for engleblod, og at de begge derfor har evner. Så jeg tænkte, at når Jane jo er Jace's tvilling, så måtte hun jo også have engleblod i årene."

Forklarede Joycelyn, og lagde brødet fra sig.

"Måske havde Jane en lignende evne, hvis ikke den samme som Clary."

Sagde Joycelyn, og så tænkende ud. Jeg nikkede let. 

"Det er meget muligt."

Sagde jeg, ubehageligt til mode og tog en bid af æblet i min hånd. Det var meget muligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...