Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2230Visninger
AA

5. Jaces synsvinkel: Angrebet

"Har du noget andet, som du skal nå?"

Spurgte jeg utilfreds, da Alec stadig ikke havde fået sit tøj på.

"Magnus... øh... han har..."

Forsøgte Alec at forme en hel sætning. Jeg sukkede opgivende, og fortrød at Clary allerede var taget hjem. Isabelle var ude at handle, så jeg måtte altså tage afsted alene.

"Så smut med dig."

Sagde jeg hurtigt, og fik spændt den sidste af mine knive forsvarligt fast.

"Men du kan da ikke gå alene?"

Sagde Alec, selvom at han stadig ikke havde rørt sig. Jeg gav ham et utilfreds blik. Selvfølgelig kunne jeg det. En enkelt vampyr kunne jeg sagtens håndtere selv.

"Skal du med Magnus eller ej?"

Spurgte jeg opgivende. Alec besluttede sig endeligt, og for op på sit værelse for at komme i bad. Så han kunne komme afsted til Magnus. Jeg sukkede opgivende, og skyndte mig selv afsted i den anden retning. Simon havde sms'et adressen til Clary, som hurtigt havde givet den videre til mig, inden at hun tog hjem. Hun havde en aftale med sin mor. De skulle ud og se på brudekjoler. Brylluppet mellem Jocelyn og Luke lå jo ikke så langt væk. Jeg tænkte over alt det, mens at jeg gik gennem gaderne. Hvor meget der egentligt var sket, på så kort tid.

Jeg fandt hurtigt hen til stedet, hvor Simon havde fundet pigen. Det tog mig heller ikke lang tid, før at jeg fandt de første blodpletter, som førte ind i en mørk gyde.

"Hvilken kliche. Hvornår lærer mundane at de skal holde sig fra mørke gyder?"

Spurgte jeg sarkastisk mig selv, uden at ane at det nu skulle gå ud over mig. Det næste som jeg husker, er desværre lidt sløret. Til min store ærgelse, jeg burde havde vidst at det kom. Jeg husker svagt, at jeg knap var nået ind i gyden, før at nogen rømmede sig.

"Heromme min kære skyggejæger."

Jeg vendte mig hurtigt, men nåede ikke at reagere, før at jeg fik, gætter jeg på, et hårdt slag i baghovedet, så jeg mistede bevidstheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...