Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2255Visninger
AA

8. Isabelles synsvinkel: Stiktosset

Alec gik i en stor cirkel udenom mig. Det var forståeligt. Jeg ville så gerne give ham en lussing igen. Han kunne lige våge på at sige noget til mig. Han havde ladt Jace tage afsted alene, og det gjorde man bare ikke. Man tog aldrig afsted alene, eller lod en anden tage alene afsted. Aldrig.

"Rolig nu. Han har det fint igen."

Sagde Magnus beroligende. Jeg gav ham et utilfreds blik, og måtte minde mig selv på at være sød.

"Tak, Magnus."

Sagde jeg venligt, og kom i tanke om at Jace havde kastet op.

"Gift?"

Spurgte jeg. Magnus nikkede let.

"Dæmongift, meget stærk. Men Jace er stærk, og jeg har fjernet det fra hans blod."

Sagde Magnus, og så undrende ud. Han så faktisk lidt træt ud.

"Det er sjældent, at jeg har med en så kraftig dæmongift at gøre."

Forklarede Magnus, at han opdagede det bekymrede blik, som jeg havde sendt ham.

"Jeg skal bare sove lidt, så har jeg det fint igen."

Sagde han med sit sædvanlige charmerende smil, der dog tydeligt signalrede træthed. Jeg nikkede let, og gav Magnus endnu et taknemmeligt smil. 

"Alec, vil du følge Magnus hjem?"

Spurgte jeg halvtknurrende Alec, som hurtigt nikkede og tog Magnus's hånd. Magnus gav svagt Alec et kærligt blik, så Alec let blev rød i hovedet. Jeg sukkede let, og vendte ryggen til, for at gå ind til Jace i hans soveværelse. Imens forlod Magnus og Alec hurtigt bygningen.

"Hvordan har du det?"

Spurgte jeg, men stoppede op i døren. Clary lå halvt ind over Jace, som holdt hende tæt ind til sig og kyssede hende. Jeg rømmede mig let, så Jace hurtigt slap Clary, som hurtigt satte sig op med røde kinder.

"Du skal hvile dig."

Sagde jeg, og fik straks et frækt smil fra Jace. Han spurgte mig lydløst, om jeg virkeligt regnede med at han ville gøre det.

"Ellers laver jeg suppe til dig."

Truede jeg, godt klar over min madlavning var forfærdelig. Jace gav mig et skræmt blik, for sjov, og rullede med øjnene. Clary rejste sig fra sengen, og straks greb Jace ud efter hende. Hun undgik det, og gik hurtigt over til mig.

"Godnat lille Jace."

Sagde jeg drillende, men med en hård tone. Mine forældre ville helt klart komme til at høre om det her. Så både Alec og Jace fik en røvfuld. Jeg var ikke glad for det, men de var nødt til at indse at man aldrig gik selv. Hvis jeg ikke havde opdaget Jace i gyden, så kunne det sagtens have været gået galt. Jeg var stadig stiktosset over det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...