Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2226Visninger
AA

12. Isabelles synsvinkel: Den sorthårede pige

"Okay, forklar mig lige det her en gang til."

Sagde jeg skeptisk, og rettede på min pisk i hånden. Jace trak utilfreds på skuldrene.

"Det er let nok. Vi giver hende hvad hun forventer, at Clarissa kommer løbende ud for at hjælpe Simon, og at jeg løber efter hende for, at stoppe hende, fordi at jeg ved det er en fælde. Hun ved ikke, at i er der. Derfor viser i jer først, når hun viser sig. Pærelet."

Forklarede Jace, og lød som om at han havde svaret på alle universets hemmeligheder. Jeg sukkede opgivende, men vidste at vi måtte nøjes med den plan. Vi havde ikke tid til at overveje andet, hvis Simon virkeligt var ved at forbløde. Jace skubbede så Clary frem, så vi ikke fik tid til at protestere. Straks løb Clary ud til Simon. Jace ventede et par sekunder, før han selv fulgte efter. De kom på ingen tid ud til Simon, og fik hjulpet ham på benene. Han var godt forslået, men han så ikke ud til at bløde meget.

"Der er noget galt. Det her er alt for let."

Mumlede Alec, netop som et skud lød og Simon faldt til jorden. Nu blødte han for alvor. Jeg kunne se det på Clarys overraskede ansigtsudtryk. Da Clary pludseligt væltede, og forsvandt ned igennem jorden, kunne jeg ikke holde mig tilbage længere og for frem. Jeg kunne se Jace række ned i hullet efter Clary, da jorden under ham begyndte at give efter. Han sprang hurtigt til siden, og nåede i sikkerhed, eller det troede han. For pludseligt sank han bare livløst sammen. 

"Jace!"

Skreg Alec og jeg i munden på hinanden. Men vi havde heldigvis ikke hørt noget skud. Alec overhalede mig, og fik vendte Jace om. Jace var ved bevidsthed, men han kunne ikke røre sig. Han så pludseligt skræmt bag os. Jeg mærkede et hårdt slag, som fik mig til at vælte forover og lande tungt i græsset. Pludseligt kunne jeg se hende. Hun kastede sig frem, indover Alec og fik ham væltet rundt. Jeg ville rejse mig, men slaget var ved at gøre mig bevidstløs. Alec kæmpede, slog og sparkede alt hvad han kunne, men til ingen nytte. Skikkelsen bevægede sig så hurtigt, at jeg knap nok kunne følge med i hendes bevægelser. Alt jeg kunne se, var bare det lange sorte hår, som flagrede i vinden. Jeg besvimede, netop som hun ramte Alec med en knyttet hånd og slog ham ud. Hvem var den sorthårede pige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...