Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2252Visninger
AA

1. Efterladt

"Fader, er du nu sikker på at du ikke behøver min hjælp?"

Spurgte jeg, nervøs for at han skulle komme til skade. Jeg hørte ham sukke i den anden ende af samtalen.

"Jeg har Jonathan."

Forsikrede han mig, og fik det til at lyde som om at det var nok. At han kun behøvede min stedbror, for at kunne klare sig. Som om at jeg ikke var nødvendig. 

"Vil det virke fader?"

Spurgte jeg, og forsøgte at dæmpe min frygt. Valentine sukkede skuffet. 

"Selvfølgelig, jeg har ventet alt for længe til at det kan gå galt."

Sagde han surt. Han var tydeligvis utilfreds med mig... Igen. Jeg hørte en spydig kommentar fra Jonathan, og valgte at overhøre den. Han var som sædvanligt ond ved mig, og jeg kunne ikke forhindre det, når jeg var flere hundrede kilometer væk.

"Og Jace?"

Spurgte jeg, og vidste at det var et farligt emne at bevæge sig ind på. Valentine var langt fra tilfreds med hans forræderi. Så vel som Jonathan og jeg.

"Vi får at se."

Mumlede Valentine for sig selv, og fjernede sig, så jeg ikke længere kunne høre ham. Kun Jonathan.

"Jonathan?"

Kaldte jeg, og kunne høre at han blev stående for at lytte. Jeg sukkede skuffet for mig selv, og tilføjede:

"Dræb forræderen, Jonathan. Dræb Jace."

Jonathan lo ondt i den anden ende.

"Beder du mig om, at dræbe din bror? Din egen tvilling?"

Spurgte han vantro, men lo så igen. 

"Nej."

Svarede jeg, og holdt op med at tale, indtil han var stille igen. Jeg svarede med en kold stemme:

"Jeg beordrer dig til det."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...