Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2249Visninger
AA

14. Clarys synsvinkel: Valentines adoptivedatter

"Hvad?"

Udbrød jeg, og mærkede straks lænkerne stramme omkring mig. Men jeg bed mit skrig i mig, og forsøgte at få smerten væk.

"Hvem helvede er du?"

Spurgte Jace utilfreds, og så op på hende. Hun sukkede let, og lagde armene anklagende over kors.

"Virker jeg ikke det mindste bekendt?"

Spurgte hun, og lød en smule såret, selvom at det var tydeligt, at hun kun lod som om. Jace nøjes med at ryste på hovedet, og straks rullede hun opgivende med øjnene.

"Jeg er Valentines adoptiv-datter, den datter han fortjente over det skavt der."

Sagde hun surt, og pegede på mig. Jace sukkede opgivende.

"Endnu en?"

Sagde han opgivende, og rullede selv med øjnene. Hun nikkede sammenbidt. Jace's ligegyldige facade gjorde hun tilsyneladende sur.

"Ja."

Svarede hun sammenbidt, og begyndte at gå over mod Isabelle.

"Jeg voksede op sammen med Jonathan, Valentines søn."

Sagde hun surt, og bukkede sig ned til Isabella.

"Du rører hende ikke!"

Hylede Alec rasende, og udstødte straks en smertelig lyd, da lænken omkring hans overkrop blev stram. Magnus reagerede på Alecs smertelige lyd, og forsøgte at række ud efter ham.

"Skændsel."

Sagde pigen med tydeligt afsky i sit ansigt, da Magnus fik lukket sin hånd omkring Alec's. Så vendte hun sin opmærksomhed mod Isabelle.

"Du elsker da din adoptiv-bror Jace ikke? Du ser på hans ansigt dagligt, og gud kun ved hvordan du kan holde det ud."

Sagde pigen med en snert af vrede i sin stemme. Hun greb stramt Isabella i kraven, og trak hende en smule op fra græsset.

"Hvem ligner jeg, lille pige?"

Spurgte hun, og trak Isabella tæt ind til hendes ansigt. 

"Hvem ligner jeg?"

Spurgte hun hvæssende igen. Isabella så skræmt på pigen, som sukkede opgivende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...