Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2223Visninger
AA

11. Clarys synsvinkel: Stemmen

"Helt ærligt Clary, tag hjem."

Bad Isabelle mig for fjerde gang, men jeg blev stædigt siddende på køkkenstolen. Jeg gik ingen steder, før at jeg var sikker på at Jace var helt okay. Selvom at han allerede havde forsøgt at overbevise mig, ved at hive mig ind til sig og kysse mig meget lidenskabeligt. Og ovenikøbet foran Isabella, det var flovt. Pludseligt ringede min telefon, så jeg skyndte mig at tage den. Det var sikkert min mor som ringede, selvom at hun og Luke burde være optaget med at se på borddekorationer.

"Clarissa, Clarissa, du og jeg er nødt til at snakke om dit valg af kæledyr."

Jeg gøs hele vejen ned af ryggen. Hvis det ikke var fordi at jeg genkendte stemmen som at være en kvinde, så kunne jeg have svoret på at det var Valentine, som havde talt til mig. Jeg holdt mobilen frem. Det var Simons navn på displayet, så jeg trykkede på højtaler og lagde mobilen på bordet, netop som Alec og Jace kom ind i køkkenet.

"Hører du mig, Clarissa? Vi er nødt til at tale om dit valg af kæledyr."

Gentog stemmen. Jace stoppede op, og så skræmt på mig. Jeg mimede let Simons navn, og pegede på mobilen. Han forstod budskabet og nikkede let.

"Hører du mig, Jonathan? Du har været en meget, meget uartig dreng."

Sagde stemmen pludseligt. Hvordan kunne hun vide, at Jace var her og at jeg havde sat samtalen på højtaler.

"Du og jeg skal have en lille snak om drabet på Valentine."

Tilføjede stemmen, og lo let. 

"Men først..."

Tilføjede hun. Jeg kunne høre at hun flyttede på Simons mobil, så en anden mere anstrengt vejrtrækning lød. Så talte hun igen:

"Kig ud af vinduet, Clarissa. Dit kæledyr er ved at forbløde. Fjolset forsøgte at kæmpe imod mig. Tåbeligt valg. Jeg er vidst kommet til at stikke ham ned."

Stemmen holdt en kort pause, hvor hun lo en ond latter, som fik mig til at føle at jeg ville kaste op.

"Skynd dig, Clarissa. Skynd dig, skynd dig, skynd dig, inden han forbløder."

Sagde stemmen igen, som om at hun morede sig. Så lagde hun på. Jeg for op, og skyndte mig hen til vinduet. Jeg var ved at skrige, da jeg opdagede en livløs skikkelse på jorden under os. Det lignede Simon, nej, det var Simon! Jeg kunne genkende hans jakke. Jeg for mod døren, men blev stoppet af Jace, som hurtigt lagde en arm om mig. 

"Vi er nødt til at redde ham!"

Skreg jeg af Jace. Han nøjes med at nikke let.

"Selvfølgelig er vi det, men det er jo åbenlyst en fælde."

Sagde Jace utilfreds, og skubbede min mobil ned i min lomme igen. Jeg lå på grænsen til at sparke ham, et noget så privat sted, hvis jeg bare kunne komme ned til Simon. Han lavede en henkastet bevægelse til Isabella og Alec, som straks for afsted mod våbenkammeret.

"Hvis du opfører dig ordentligt, og ikke sparker mig, så får du lov til at komme med. Hvis ikke, så spærrer jeg dig inde på værelset okay?"

Spurgte Jace. Jeg nikkede hurtigt, og straks slap han mig, så vi kunne følge efter de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...