Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2246Visninger
AA

4. Clarys synsvinkel: Opkald

"Jeg bliver lige nødt til at tage den her."

Sagde jeg undskyldende, og rakte ned i bukselommen efter min mobil, som havde brummet ustandseligt. Jeg tog den hurtigt til øret, og fik en meget vred Simon i røret.

"Sig mig er det standard, at vampyrer overfalder mennesker midt på gaden? For jeg er lige stødt ind i en pige, som løb skræmt rundt på gaden, med bidemærker i halsen!"

Sagde Simon surt, så det var lige før at han knurrede i den anden ende.

"Hvad?"

Udbrød jeg overrasket, og måske lidt for højt, da Alec så anklagende på mig.

"Er hun okay?"

Spurgte jeg forsigtigt, og hørte Simon sukke i den anden ende af røret. Han var godt klar over, at han havde været lige lovligt hidsig.

"Hun er nødt til at få en blodtransfusion, men hun overlever."

Sagde han opgivende. Jeg kunne svagt høre en læge i baggrunden, som dog ikke talte til Simon.

"Husker hun noget fra angrebet?"

Spurgte jeg hurtigt. Både for at få det at vide, men også fordi at Jace var begyndt at se meget anklagende på mig. Han blev straks opmærksom på, at jeg havde sagt angreb.

"Nej, heldigvis. Men Clary, helt ærligt, er det normalt?"

Spurgte han bekymret. Jeg skulle ikke tænke længe for at få et svar.

"Nej."

Svarede jeg kort, og kunne se at både Alec og Jace så meget interesseret på mig. Så hørte jeg pludseligt en stemme meget tæt på Simon. Det lød som lægen.

"Jeg bliver nødt til at smutte, Clary. Lægen vil tale med mig om hendes tilstand."

Svarede han hurtigt, og lagde på, inden at jeg kunne sige farvel. Jeg lod min mobil finde vej ned i lommen, inden jeg sagde noget til de afventede skyggejægere.

"Simon samlede en pige op midt på gaden."

Startede jeg lidt nervøst med at sige. Jace var ved at sige en spydig kommentar, så jeg skyndte mig at forsætte, inden at han kunne sige den.

"Hun havde bidemærker i halsen. Hun er okay, men hun behøvede en blodtransfusion. Hun husker ikke noget fra angrebet."

Sagde jeg hurtigt, og kunne se at Jace allerede var ved at pakke sammen, så han og Alec kunne komme afsted. Jeg sukkede let, og kunne se at Alec skævede bekymret til klokken.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...