Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2226Visninger
AA

15. Clarys synsvinkel: Jace's tvillingesøster

 

"Dit ansigt virker... bekendt."

Mumlede Isabella koncentreret, og så nærmere på pigen. 

"Dit hår, dine hårrødder."

Mumlede Isabelle, og straks nikkede pigen let med et ondt smil. Dernæst gled Isabelles øjne op i en stor overraskelse, netop som pigen smed hende fra sig.

"Lucian, hvad er sandsynligheden for at Celine Herondale bar tvillinger?"

Spurgte pigen pludseligt, og gik mod Luke. Luke nikkede let, bange for at pigen ville gøre min mor noget, da hun skævede til hende. Min mor nøjes med at sende hende et trodsigt blik.

"Det er meget sandsynligt, hun var lidt større end normalt, og hvis børnene har været mindre..."

Svarede Luke tænkende, og så undrende på hende. Jeg så på pigen igen, hvad var det, som Isabella havde genkendt? Jeg kunne ikke se det, så tydeligt, når hendes ansigt var forvredet i en maske af raseri og fryd.

"Du... du ligner..."

Udbrød Isabella forvirret, og så i retningen af mig. Hendes blik faldt på noget, og så sagde hun stille:

"Du ligner Jace."

Sagde hun, og så mellem Jace og pigen, som let klappede.

"Dygtig lille skyggejæger."

Sagde hun bifaldende, og vendte sig mod Jace, som bare stirrede forvirret på hende.

"Tillad mig, at præsentere mig selv. Jeg går under navnet Jane, Jane Herondale."

Sagde hun, og bukkede ganske let. Da Jace bare blev ved at stirre på hende, fuldstændigt lamslået, lo hun let. Hendes latter var forfærdelig, ond og lød ikke det mindste som en glad latter.

"Hvor er din forvirrethed nuttet, broder."

Sagde hun, og lo igen. Jace så stadigt forvirret, men undersøgende på hende.

"Dit hår er farvet."

Udbrød han. Hun nikkede, som for at sige selvfølgelig. Jeg så forvirret på hende, og Jace, og forsøgte at forstille mig hende med lyst hår som Jace, men jeg kunne ikke. Det passede bare ikke til den onde person, som hun var.

"Gad vide hvem der er ældest?"

Spurgte Jane nærmest sig selv, og så på Jace med et undersøgende blik. 

"Hvem der blev skåret ud først?"

Spurgte hun, og straks knurrede Luke. Han forsvarede Jace, som havde fået en svag grå farve i ansigtet. Jane fnes let, og sparkede ud efter Luke, som ikke kunne undgå at blive ramt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...