Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2270Visninger
AA

6. Clarys synsvinkel: Hvor er Jace?

"Åh... Hej Alec, du skræmte livet af mig."

Hilste jeg til Alec, da han listede ind af døren. Han nikkede let, og lukkede døren bag sig.

"Hvor er Jace?"

Spurgte jeg, og forventede at Jace ville springe frem og skræmme livet af mig hvert øjeblik det kunne være. Alec så undrende på mig.

"Er han ikke tilbage?"

Spurgte han vantro, og fik øje på katten.

"Før mig til Jace."

Sagde Alec bekymret, præcist som jeg havde prøvet, men katten blev liggende på gulvet.

"Hvor pokker er han?"

Spurgte Alec bekymret sig selv. Jeg satte utilfreds hænderne i siden.

"Tog du ikke med ham?"

Spurgte jeg utilfreds, og sukkede dybt for mig selv, da Alec rystede på hovedet.

"Jeg... øhm.. jeg var ovre ved Magnus."

Forklarede Alec, og gned sig nervøst i nakken. Nu blev jeg for alvor bekymret. Det betød, at Jace var taget afsted alene. Han kunne godt klare sig selv i de fleste situationer, men han havde også sine begrænsninger. Jeg hørte pludseligt elevatoren gå i gang, og vendte mig mod døren. Jeg håbede for mig selv, at det var Jace som kom tilbage. Det var det også, dog ikke helt som jeg havde forventet. Isabelle for ud af elevatoren, og direkte hen til Alec, som hun stak en syngende lussing.

"Din idiot!"

Skreg hun hidsigt. Jeg tog mig endeligt sammen til at se ind i elevatoren, og kunne se Jace side op af den ene elevatorvæg. Han var dækket af skidt, mudder og blod.

"Hvordan kunne du lade ham tage afsted alene?"

Spurgte Isabella oprevet med en skinger stemme. Alec så vantro på Jace, som med en kraftanstrengelse så op. Han fnes let, da jeg fik øjenkontakt med ham.

"Så slemt er det heller ikke."

Sagde Jace med en hæs stemme. Han forsøgte kort at komme op og stå, men måtte opgive.

"Det er aller aller allersidste gang, at jeg skal finde Jace blødende og forslået i en gyde, fordi at du ikke kunne tage dig sammen til at gå med ham. Er det forstået?!"

Skreg Isabelle rasende af Alec, som havde løftet sine hænder op i forsvar. Han nikkede hurtigt, så Isabelle slap ham igen. Jace kastede pludseligt op, og sank livløst sammen, så jeg for ind til ham.

"Ring efter Magnus!"

Råbte Isabella bekymret, og for ind i elevatoren for at stikke Jace en lussing. 

"Vågn op, din skid! Du fortjener ikke, at vi skal lege sygeplejeske for dig."

Sagde hun surt, da Jace svagt åbnede øjnene på klem. Jeg kunne ikke lade være med at fnise. Hvis jeg kendte Jace ret, så ville han få sin vilje uanset hvad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...