Dødens instrumenter - Valentines fortabte barn

Jeg trykkede kniven lidt længere ind mod Clarys hals, og kunne på lang afsted se hvordan at Jace vred sig. "Husk det nu, ikke et skridt nærmere, ellers har du ingen kæreste mere." Advarede jeg ham igen, og kunne næsten lugte frygten fra Clary. Hun var latterlig. Hvad han så i hende, forstod jeg ikke. Jeg havde ingen mærker, havde aldrig modtaget nogle runer, hvor hun havde modtaget få. Alligevel havde jeg allerede som 12årig dræbt min første dæmon. "Jane!" Hørte jeg Jace kalde desperat. "Gør det ikke." Bad han mig. Jeg fnes, og trykkede let med kniven, så blodet dryppede ned. ........................................................ Dette er en fanfic på Dødens Instrumenter, som tager sted efter treeren "Englens by". Jeg håber at i vil tage godt imod den, og at i vil syntes om den. Man kan godt læse denne Movella uden at have læst Dødens instrumenter. Jeg vil dog anbefale at læse serien, for at man lettere kan forstå handlingen. Men som sagt er det ikke nødvendigt :)

7Likes
8Kommentarer
2272Visninger
AA

13. Clarys synsvinkel: De ni

Jeg blinkede træt, og tænkte at jeg frøs. Men hvor var min dyne? Jeg havde ikke lyst til at vågne, og til at stå op. Straks fik jeg fornemmelsen af, at der var noget galt, da jeg ikke kunne bevæge mine ben. Jeg slog øjnene op, og kunne tydeligt lugte den velkendte stank af frisk blod.

"Det var på tide, at du vågnede."

Sagde en stemme irriteret. Jeg så op, og kunne se den sorthårede pige fra tidligere. Hun stod med en kniv, og ordnede sine negle.

"Dine venner var helt bekymret for dig."

Sagde hun irriteret, og satte kniven tilbage i skeden. Hendes dybe blå øjne så opgivende på dig. Hun sukkede, og lænede sig tilbage op af træet. Mine venner? Tænkte jeg, og så mig omkring.

"Mor? Luke?"

Udbrød jeg forvirret, da jeg så min mor ligge lige så hjælpeløs ved siden af Jace, som lå ved siden af mig. Jeg kunne ikke rejse mig nok til, at jeg kunne se Luke, men jeg kunne skimte ham på den anden side af min mor. Jace lå med hovedet vendt væk fra, og helt livløst.

"Tag det roligt, han bider bare vreden i sig."

Sagde den sorthårede pige, og bukkede sig ned til Jace. Først nu lagde jeg mærke til, at han lå med knyttede næver. Hun aede let noget af hans hår tilbage, som var blevet uglet.

"Jo mere modstand i gør, jo mere vrede i føler, jo mere gør jeres lænker ondt."

Forklarede hun, og sukkede opgivende, da hun rev Jaces hoved op i håret.

"Jeg ville have fortrækket, hvis du var gået frivilligt med den vampyr, som jeg sendte. Istedet fik du nær slået dig selv ihjel, og du dræbte mit kæledyr."

Sagde hun utilfreds. Jace nøjes med at fnyse irriteret af hende. Hun stak ham en lussing, så det nærmest bragede. Så slap hun ham, så han sank sammen i græsset igen. Jeg så mig yderligere omkring, og genkendte flere af de ansigter, som var samlet her. Men pludseligt genkendte jeg også stedet, og søen. Vi var i Idris, ved søen, hvor jeg nær havde mistet Jace for evigt.

"Magnus, Magnus."

Kaldte Alec bekymret, og rakte ud efter ham, men kunne lige præcist ikke nå hans hånd. Isabelle prikkede  til Magnus, som kun svagt reagerede. Simon vred sig, på min anden side og så på mig med et træt blik.

"Vi burde snakke om dit valg af kæledyr."

Sagde hun snedigt som en slange, og gik på hug foran Simon.

"Åh Simon, Simon, hjælp mig, hjælp mig, der er en stor og farlig vampyr efter mig."

Sagde hun hånligt, og fik et opgivende blik fra Simon, som så væk. Hun måtte være pigen, som han havde hjulpet. Hun fnøs irriteret, og rejste sig igen. Jeg blev klar over, at vi alle lå i en halvcirkel, netop som hun begyndte at remse op.

"Lucian Graymark, Joycelyn Fairchild Morgenstern, Jonathan Herondale, Clarissa Adele Morgenstern, Simon Lewis, Alexander Gideon Lightwood, Magnus Bane, og Isabella Lightwood. Alle ni, med mig, så vil alle skyld i hans fald og nært ham i hans sidste time, være samlet. Så vil i alle bevidne hans tilbagevenden, i vil alle bidrage til at bringe Valentine tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...