Turen i skoven

En dag i skoven med uventede oplevelser

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

1. Turen i skoven

 

 

Turen i skoven 
 

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå , nøgne høje træer, når vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden. Hun var lille, bleg og mager. Ind i mellem stoppede hun op og skuttede sig i blæsten i sin lille tynde jakke, der var to numre for lille til hende. Hun forsøgte at gå til, selvom sulten gnavede i indvoldene. Hun havde ikke indtaget føde i lang tid, og hendes tanker blev ved med at kredse rundt om emnet føde,hvad der bare gjorde alt værre for hende. Hun hørte en bil nærme sig. Der måtte være bid nu, bad hun til. Lysene fra bilen ramte hende, og hun dukkede sig en smule for de stærke lamper. Hun tøvede et sekund, men stak så tomlen i vejret. Der lød et hvin fra dækkene og bilen standsede. En bildør blev åbnet, og en dyb stemme spurgte: “Hvor skal du hen?”

Jeg skal bare med ind til byen” OK ” sagde han så hop dog ind” Hun satte sig ind i bilen, det knirkede da hun satte sig ned, og lugtede usandsynligt dårligt. De kørte hurtigt af sted på en meget lang lige vej. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, mens hun prøvede at holde vejret. Pludselig så hun, at han drejede væk fra byen af en lille mørk landevej. Hun spurgte ”Hvorfor kører du væk fra byen ?” Han svarede ikke. Langsomt blev hun mere og mere nervøs. Hun sagde” jeg vil gerne sættes af nu”, men ingenting skete. Han sad bare som en mursten og reagerede slet ikke. Pludselig stoppede han bilen ved en lille mark. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kunne ikke engang komme ud af bilen den var nemlig låst. Der var meget ødet, og man kunne intet se eller høre.

Pludselig krævede manden med en dyb og faretruende stemme at han ville have alle hendes penge og smykker ellers ville det blive værst for hende selv og hun kunne ende med ikke at kunne trække vejret mere. Hun blev lamslået og prøvede stadig at komme ud af bilen. Hun gav ham alle sine penge og smykker og hun blev så smidt ud af bilen, som kørte væk i en voldsom fart. Hun havde aldrig prøvet noget lignende. Hun var stadig i chok over ham manden, men det værste var at hun ikke vidste hvor hun var. Hun turde ikke blaffe til flere biler, hvis der nu skete det samme. Hun gik på langs marken med retning mod en lille skov og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre. Hun frøs og var bange, træt og sulten så hun lagde sig bare til at sove under nogle grantræer. Hun klarede sig lige igennem natten, og da hun vågnede meldte sulten sig endnu mere. Hun blev simpelthen nød til at finde noget at spise. Heldigvis var der nogle spiselige svampe og bær hun kunne plukke. Bærrene var sure og svampene slaskede. De smagte meget usædvanligt, hun havde nemlig aldrig før prøvet at spise svampe før. Hun var meget tørstig og havde brug for noget vand, men kunne intet finde og heller ikke en lille sø. Hun fik det pludselig meget dårlig og hun begyndte at kaste op. Kvalmen fortsatte og hun blev helt træt og hendes stemme blev meget svag, hun kunne næsten ikke tale. Men hendes mission var stadigvæk, at komme væk fra skoven for at få hjælp, men hvordan skulle hun det når hun var blevet så voldsomt svag af de skide bær. Heldet var lidt med hende, hun fandt en meget gammel cykel ,men den var næsten fuldstændig smadret. Hun håbede på, at den kunne bruges til, at bringe hende over til byen. Hun kunne lige præcis cykle på den uden, at den brasede helt sammen. Hun kunne stadig mærke de der bær mudre inden i kroppen. De bær måtte indeholde en eller anden slem gift følte hun. Hendes ben begyndte, at ryste voldsomt og hun kunne mærke em ubeskrivelig smerte i hele benet, og pludselig brød et nyt ben ud under knæet. Angsten steg i hendes krop, hjertet bankede stærkt og sveden sprang frem på panden. Hun kæmpede virkelig med at komme over til byen, hvor der lå et hospital og få noget hjælp. Hun cyklede og cyklede ud af skoven og håbede på det var den rigtige vej. Efter en hård og anstrengende cykeltur så hun et skilt, hvor der stod centrum 2 km. Hun fulgte den vej skiltet viste. På et tidspunkt nåede hun endelig hen til byen og fandt hospitalet. Nu skulle hun bare have fat i en læge. Hun fik fat i nogle læger og de sagde de aldrig havde set noget lignende men de nok skulle klare det gøre alt for at hjælpe hende. De ville give en modgift så det ekstra ben skrumpede ind igen. Hun blev først glad og derefter temmelig bange for hvad der skulle ske. Hun vågnede med et sæt i sengen på hospitalet. Lægerne sagde hun havde slået hovedet kraftigt og var besvimet. Hun tænkte at det bare var en drøm. Det blev en lettelse, at det virkelig bare var en drøm.


 

Mathias 7. A

 


 


 


 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...