Hvordan mit liv endte...

Hun havde en mor hun havde en far.

Far døde mor forsvandt men hvor hend?

Denne bog handler om en pige på navn Mille som vil finde sin mor...

Hendes far er død og hun bord på et børnehjem. Men hvordan kommer det til at gå?
Finder hun sin mor? Dør hun? osv.

god fornøjelse.

1Likes
2Kommentarer
399Visninger
AA

2. Lever min mor?

Da jeg havde saddet der og kedet mig skulle alle børnene til at ind. Da vi kom ind skulle vi spise. Derefter skulle vi bare hygge os og have det sjovt. Ja altså ikke mig jeg kedet mig bare og vil bare gerne sove for i mine drøme har jeg det sjovere selv gyserne. Da vi endelig skulle i seng lå alle og små snakkede undtagen mig jeg lagde mig til at sove. Hend af natten drømte jeg om min mor som manglede min hjælp. "Men mor jeg ville hjælpe men hvordan?" Sagde jeg med min stemme som knækkede under vejs. "Mille hjælp!" Jeg vågnede i min seng alle sov og kl var 3 om natten. Sådan var alle mine natte... Jeg lagde mig ned igen og sang den sang min mor sang for mig inden hun forvandt. Pluselig faldte jeg i søven. Jeg vågnede uden at havde drømt mere. Jeg rejste mig kl var halv 7 og vi alle skulle rigtig op kl 7. Jeg gik ud og satte mig på sofaen. Da der var gået lidt tid kom Hanne hende der redede mig for papkassen. "Hej skat du da tidelig oppe" Jeg nikkede man skulle faktisk også tro jeg var stum men det var jeg ikke jeg var kun genert. Mens Hanne gik hend for at lave morgen mad begyndte jeg at tage tøj på og børste tænder. Da jeg kom hend til Hanne var hun færdig med at dække bord. "Jamen dog hva skal du siden du er så hurtig i dag" Sagde Hanne med åben mund. "Må jeg...... jeg tage på øhh bib..... bibloteket?" Stammede jeg. " Man må altid tage på bibloteket men skal du ikke have noget morgen mad først" Til det svar tog jeg bare et brød i hånden og gik uden hun nåde at sige andet en "men..."

              

                                                                  Da jeg var på bibloteket gik jeg hend til C som i Citta. 

                                       Jeg gik forbi mange med C men endelig kom jeg til Citta. Jeg greb et par 3 4 bøger i hånden og gav mig til at læse. Jeg orkede ikke læse det hele så jeg lod bare mine øjne skimme alle siderne. Pluselig kom jeg til noget der hed GISSEL. Der stod at det kun var damer der blev taget til fange som træl hos Citta. Og at mændene kunne få lov til at dø. Så det vil sige min far er død men min mor har en stor cjance for at være i live. Mine hår rejste sig på mine arme jeg fik kulegysninger.Men jeg måtte læse mere så jeg tog den anden bog og begyndte at bladre løs. Pluselig kom der et gammelt gammelt kort der viste vej til Citta. Man kunne se der var mange der havde set det men jeg skulle altså bruge det så jeg folede det sammen  og lagde det i min lomme. Der var ingen tid at spilde jeg ville afsted om det så kostede mig mit liv. Da jeg kom tilbage havde alle spist og var ude på legepladsen. På bordet var der stadi rester af masser mad og ingen voksen var i sigte. Jeg løb hend for at tage noget mad. Et æble, To stykker brød, Og en pandekage. Da jeg stod med alt det fandt jeg en taske til at putte det i. Det var godt nok ikke min men jeg ville finde min mor! Da jeg havde gjordt det kunne jeg høre en voksen der var på vej ind mod køkkenet. Jeg løb ud på legepladsen hvor Hanne stod. Jeg løb mod hejnet jeg skulle ud. "HEY! MILLE HVOR SKAL DU HEND!" Hanne løb mod mig så jeg løb hurtiger. Og til sidst var jeg ude. Jeg løb og løb og stoppede op for at gå lidt jeg var da sluppet af fra alle og det meste af alt børnehjemet. Mens jeg går kan jeg lige så godt fortælle jer at jeg snød lidt jeg læste ikke jeg kan bare huske Hanne har læst den og det hun læste for mig kom jeg i tanke om. Og kortet mærkede jeg måske kan jeg ikke se men jeg kan føle meget meget godt og jeg kan også føle hvor vi skal hend. Og der jeg tog noget mad mærkede jeg også hvad det var jeg tog. Og da jeg løb... Jaaahhh jeg kender bare børnehjemmet godt nu hehe. Det svært at forklare når man er blind men man kan faktisk stadig mange ting. Da jeg kom til havet stoppede jeg op jeg tog en pind jeg kom til at sparke til. Og så følte jeg mig hend. Pluselig sod jeg på en slags bro så nu var det bare at passe på. Jeg kunne mærke en laaang robåd der kunne ro mig hend til Citta folket. Jeg tog en dyb indånding nu var det bare at komme afsted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...