Hvordan mit liv endte...

Hun havde en mor hun havde en far.

Far døde mor forsvandt men hvor hend?

Denne bog handler om en pige på navn Mille som vil finde sin mor...

Hendes far er død og hun bord på et børnehjem. Men hvordan kommer det til at gå?
Finder hun sin mor? Dør hun? osv.

god fornøjelse.

1Likes
2Kommentarer
396Visninger
AA

3. En stor overaskelse!

Da jeg satte mig i robåden begynte jeg at ro. Det var hårdt men jeg ville der hend! Da jeg var langt ude begyndte der at lyne og tordne så den var meget meget svær at styere. Men så var der dejlig sol igen... Pluselig kunne jeg lugte land så jeg begyndte at ro hurtiger. Da jeg kom til øen var det Citta folket der var her det kunne jeg lugte. Jeg gik ind i gården der var et stort tælt midt i det hele det var det eneste der kom larm og lys fra så det var nok der de alle var. Men pluselig hørte jeg en piskend bag fra tæltet. Jeg listede der over og så der hend. Jeg kunne høre en mand piske nogen og som råbte "KOM SÅ KOM I GANG DAMER!" PLUSELIG HØRTE JEG MIN MOR RÅBE "Prøv lige hør her vi ikke dine små dukker vi vil også gerne have friheden!" Det var en dejlig følelse at kunne høre min mor at hun var i live. Måske var hun hæs men jeg kan altid høre min mor. Pluselig stoppede manden med at piske og sagde med sin dybe hæse stemme "OKAY I FÆRDIGE FOR I DAG SKAL VI SIGE KL HALV 7 I MORGEN HAHA!" Alle sammen gik ind i ders tælt af trælene. Og manden der hørte med Citta gik ind til sin flok. Jeg listede mig ind til dem alle af trælene alle så på mig og sagde "Nej gå det her er ikke et sted en lille pige skal være skynd dig væk søde!" Men jeg nikkede nej! "Jeg er kommet for at hænte min mor!" Jeg kunne høre min mor kom frem "Mille er..... er det virkelig dig...!?." sagde hun igen med sin smukke stemme som jeg har savnet. "Ja mor ja det... er mig" Jeg kunne mærke jeg fik tåre i øjnene det tror jeg også min mor fik men jeg var jo ikke sikker. Da hun skulle lige til at kræme mig kunne man høre en af Cittaerne var på vej for at se om alle sov. Alle trælende og mor lagde sig på sengen og lod som om de sov. Og jeg skyndte mig under sengen for at gæmme mig. Da han kom ind kiggede han sig om for at se om alle sov. Da han så de på en måde sov var han på vej ud men stoppede op... Han skulle lige slukke lyset. Så gik han. De satte sig oppe i sengen trællene fandt vi på en plan til at slippe væk en af trællende havde set en bompe et sted her så vi sendte hende ud for at hænte den. Mens skulle en dame finde en fugl. Og mens de gjorde det ventede vi... Pluselig kom de igen ingen havde set dem den ene kom med en fugl den anden med bomben vi satte bomben igang og havde 50 sekunder. til at stæke af... Mens alle de vendede i tæltet tog jeg fuglen i en busk så busken bevægede sig. Da vagten så det gik han hend til busken for at se hvad det var. Mens han gjorde det løb alle trælende ud mod båden. Da vagten bare så det var en fugl vænte han sig om for at gå tilbage til posten. Men han nåde lige se mor der var den sidste i rækken. Han tog fat i hende. Og mig som ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg var kommet for at hænte hende så vil jeg også have hende med hjem. Men jeg havde nok 25 sekunder endnu. Så jeg tog bare pisken manden havde brugt. Og gav ham et ordeligt sår på ryggen. Så da han tog sig og ømede sig til ryggen løb mig og min mor ud til båden. Trælende begynte at ro. Og vi nåde lige at komme på. Manden kom ud for gården og ville se om han kunne nå at fange os men det kunne han ikke. Vi var alle i fuld gang.

 

 

                                                 Da vi var lidt længer væk fra øen takkede alle mig for at ræde ders liv. Og jeg sagde også at jeg var blind og hvorfor jeg var det. Men min mor var bare glad for jeg også var i live og at vi nu kunne leve lykkeligt til vores dages ende. Hun gav mig et varmt trygt kram som "jeg er her nu vær ikke bange kram" og det samme sendte jeg til hende og selv om jeg var blind og ikke kunne se kunne jeg mærke hende dufte hende og det var rart så rart at jeg fik tåre i øjnene. Ting hvis du ikke havde set din mor i lang tid og man har reddet hende man hele tiden har troet hun var død fra og så man for hende tilbage. Det er rart. og sådan slutter min dagbog<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...