Just (sex)friends {One Direction} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
16-årige Tamara ”Tammy” Cook bor i Wolverhampton sammen med sin mor og far og storebror. Hun og Liam Payne har været bedste venner siden børnehaven, men en aften, hvor de holder filmaften, udvikler det sig og Tammy ender med at vågne op i sin seng… ved siden af Liam! De aftaler derefter at blive bollevenner, da både Liam og Tammy er single, men Tammy kan efterhånden ikke styre sine følelser for Liam og ser hver uge frem til weekenden og til ham. Da Liam bliver berømt sammen med drengene fra One Direction og flytter til London, bliver Tammy rigtigt ked af det, og ved ikke om hun kan leve uden Liam. Og for at gøre det hele værre, opdager hun en dag Liam sammen med sin nye kæreste, Danielle. Tammy bliver fuldstændigt knust, for hendes følelser for Liam er stadig meget stærke. Fortæller hun Liam sandheden? Eller holder hun sine følelser for sig selv? Og måske sker der noget helt uventet? *der vil være seksuelle scener, så læsning er på eget ansvar*

55Likes
143Kommentarer
16466Visninger
AA

17. 9.

”Vågn op, sovetryne!” lød en kurrende stemme ud for mit øre. Jeg stønnede, tog min pude og smed den i en eller anden retning. Jeg tror dog ikke lige at den ramte, for nogen tog fat i mig og så begyndte et fucking jordskælv ellers at gennemryste min krop.

Ej, der blev bare rusket i min skulder, men jeg var altså mega træt! Helt seriøst, jeg hadede at blive vækket om morgenen. Hvis det i det hele taget var morgen… Jeg åbnede mit ene øje på klem og hele mit værelse rystede. Sikkert fordi idioten stadig ruskede i mig.

”Jeg er vågen, stop nu!” mumle-råbte jeg. Og ja, man kan altså godt mumle-råbe. Jeg kan i hvert fald godt. Fordi jeg er så nice! Og det ved I nok godt efterhånden, men det kan man ikke få at vide for tit, vel?

”Helt ærligt Tammy, behøver du at sove så længe?” spurgte stemmen, som jeg pludseligt genkendte. Mit hoved fløj op og jeg kiggede lige ind i Miles’ mørke øjne. Hans mørke hår hang blødt og glansfuldt ned i hans pande. Hans teint mindede lidt om Zayns, den havde bare en anden glød, sådan lidt mere varm i det. Høje kindben, mørke øjenbryn og en smule fyldige, let lyserøde læber. Alt i alt lignede han sig selv. Han sad i min seng og smilede og det gik op for mig hvor meget jeg havde savnet ham, på trods af at jeg kun havde været i London i to dage.

”Miles!” udbrød jeg og slyngede armene om hans hals og trykkede mig ind til ham. Snart mærkede jeg hans svagt muskuløse arme om min krop, der blev trykket længere ind til hans. Han trak mig op på sit skød, så jeg sad mere komfortabelt. Jeg gemte mit hoved mod hans hals og snusede hans velkendte lugt ind.

”Hvor længe har du været her?” spurgte jeg, efter at have trukket mig lidt væk, så jeg kunne se ham ordentligt. Mine hænder hvilede på hans skuldre og jeg kiggede ind i hans mørke, rolige øjne. Jeg havde egentlig aldrig lagt mærke til, hvor smukke de var. De var sådan nogle øjne, som man kunne forsvinde ind i, hvilket jeg også næsten gjorde. Miles så underligt på mig og rømmede sig.

”Er du helt væk eller hvad?” spurgte han grinende, hvilket fik min opmærksomhed tilbage til ham. Jeg nikkede, og han brød ud i latter. Jeg kiggede på ham med et forvirret blik. Var jeg virkelig så sjov? Han var sgu da underlig…

”Det er bare så typisk dig Mara,” grinede han, så hele hans krop rystede. Jeg grinede med uden rigtig at vide hvorfor. Ja, det er mig, totalt underlige Tammy, der bare griner af et eller andet, selvom jeg ikke ved hvad det er. Haha…

”Du Miles, jeg vil altså godt lige have noget tøj på, hvis det ikke gør noget?” sagde jeg, da han stadig havde armene rundt om mig og jeg kunne ligesom ikke rigtig komme væk. JEG FÅR KLAUS! …Okay, nu er jeg normal igen. Lad os komme videre. Miles så ned ad min krop og derefter tilbage ind i mine øjne og… var det rødmen jeg kunne se i hans kinder? WHUT?! Han trak hurtigt armene til sig, så jeg kunne rejse mig op, hvilket jeg så gjorde. Uhada, sikke klog jeg lød. Jeg gik hen til mine kufferter, som jeg ikke havde fået pakket ud endnu (dovne mig!) og hev en T-shirt og et par denimshorts op derfra.

”Ikke for at bryde ind eller noget…” begyndte Miles henne fra sengen, men jeg vendte mig hurtigt om og afbrød ham.

”Det er jo det du gør, Miles,” påpegede jeg med et skævt, drillende smil. Han så irriteret på mig.

”Ja ja. Men i hvert fald regner det udenfor, så du skal nok tage noget varmere tøj på end det der,” sagde han og pegede på tøjet, jeg holdt i min hånd. Jeg så ud af vinduet og ganske rigtigt, var det begyndt at regne – rimeligt meget faktisk. Jeg stønnede opgivende og smed tøjet tilbage i kufferten, hvorefter jeg trak den op på min seng og stak hele hovedet derned for at lede efter noget tøj. Til sidst fandt jeg et par virkelig stramme jeans, som jeg tog op sammen med en hvid sweatshirt med nogle sorte mønstre på samt teksten ’Yeah’ påtrykt i sort, plus et sæt hvidt undertøj. Jeansene og sweatshirten lagde jeg på sengen, men jeg samlede undertøjet op og gav tegn til Miles, at jeg var tilbage om lidt.

Jeg trissede langsomt ud på badeværelset og låste døren. Jeg lagde mit tøj fra mig på toilettet og trak mit nattøj og undertøj af mig, mens jeg tændte for bruseren. Mit hår kunne jeg godt vaske i dag, så da vandet var varmt, trådte jeg ind under det og mærkede det varme vand, der løsnede mine muskler og gjorde min krop en smule døsig. Jeg lod mine fingre glide gennem mit nu næsten våde hår så det sidste blev vådt også og begyndte så at sæbe mig ind. Jeg skyllede det af igen og tog min shampoo og begyndte at fordele det i mit hår. Jeg masserede det ned i hovedbunden og sørgede for at skylle det rigtig godt ud igen, så jeg var sikker på at det var helt væk.

Jeg stod et øjeblik og nød varmen, som vandet gav min krop, og uvilkårligt lagde jeg min ene hånd på min mave. Jeg blev helt forskrækket, for den var en smule hård nederst, og jeg kunne også mærke at den stak lidt ud. Mit lille barn voksede derinde. Jeg smilede varmt til min gravide mave og nussede den blidt. Jeg betragtede min mave en smule, men besluttede mig så for at blive færdig. Jeg orkede ikke rigtig at putte balsam i mit hår, så jeg slukkede for vandet og tog håndklædet, der lå på kanten af håndvasken og snoede det om mit hår.

Jeg tørrede min krop med et andet håndklæde, og trak derefter mit rene undertøj på og svøbte håndklædet om min krop. Jeg smed mit undertøj i vasketøjskurven, der stod i hjørnet og stadig med mit hår snoet op i håndklædet gik jeg ud fra badeværelset og ind på mit eget værelse, hvor Miles stadig sad i stolen med næsen nede i sin telefon. Han kiggede dog hurtigt op, da jeg kom ind og smilede stort til mig. Jeg gengældte hans smil og lagde mit nattøj fra mig på sengen før jeg smed håndklædet, så jeg kun stod i undertøj. Det lyder måske lidt akavet, men Miles havde set mig i undertøj et par gange før, så det gjorde ikke noget.

Jeg begyndte at trække mine jeans på og lignede sikkert en… æh… en mærkelig person. Ja. Det var i hvert fald svært og da jeg skulle til at have dem op over mine (fede) lår, måtte jeg lægge mig ned på min seng. For at gøre det hele værre, var Miles ved at dø af grin ovre i stolen, hvor han havde sat sig hen. Hold nu lige kæft Miles, gider du? Nej? Okay så…

”Miles!” stønnede jeg ud gennem mine sammenbidte tænder. Æhm… okay, det lød lidt underligt. Men hey, jeg kan ikke gøre for at jeg har en underlig tankegang. Take it or leave it. Men det er nok bedst hvis I take it, for jeg kan ligesom ikke rigtig ændre min tankegang… sorry to say!

”Hvad er der?” klukkede han. Jeg kiggede op og over på ham med et irriteret blik i øjnene.

”Hold…din…mund,” vrissede jeg og trak endnu en gang op i mine jeans, men lige lidt hjalp det. De sad fast nede midt på mine lår. Jeg kiggede frustreret på dem og pustede ud. Var jeg virkelig blevet så tyk? Urgh altså! Nå, men jeg kunne da godt se at jeg ikke kom nogle vegne med det her, så jeg trak bukserne af igen og lagde dem tilbage i kufferten. I stedet fandt jeg et par sorte leggins, som jeg trak på, hvilket gik betydeligt nemmere. For ikke at fryse mine fødder, fandt jeg mine støvlefutsko frem, som jeg havde fået af Steph i julegave året før, og fik dem på. Jeg hev håndklædet af mit hår, og rystede lidt på hovedet for at få det til at sidde naturligt, inden jeg flettede det i en sidefletning (Link i kommentaren). Sweatshirten røg på og til sidst gik jeg hen foran spejlet og lagde et lag mascara på de øverste vipper. 

”Sådan,” sagde jeg, da jeg havde lagt det sidste strøg og lagt mascaraen på et lille bord. Jeg gik hen og satte mig på sengekanten, så jeg kunne se Miles.

”Are you ready?” sagde Miles muntert og rettede sig med en hurtig bevægelse op, stadig siddende i stolen. Jeg grinede og kastede en knyttet hånd op i luften.

”Yeah!” råbte jeg smilende. Miles rejste sig helt op og bredte armene ud.

”Steady?” sagde han lidt højere. Jeg rejste mig også op og gik et lille skridt tættere på.

”Yeah!” råbte jeg igen og smed min anden knyttede hånd op i luften.

”Then let’s goooo!” hujede Miles, tog fat i mine skuldre og begyndte at skubbe mig i retning af døren. Jeg grinede og lod mig følge hans bevægelser. Da vi nåede døren rakte han ud for at trykke dørhåndtaget ned, hvilket resulterede i at jeg stod med ryggen op ad døren og Miles stod rimeligt tæt på mig, I ved, lige som på film, hvor hovedpersonerne er forelskede i hinanden, men de vil bare ikke sige det til hinanden, og så er de alene i et værelse en dag og de begynder at snakke sammen og grine og sådan, og pludselig ender pigen op ad væggen eller på ryggen i en seng og fyren foran pigen eller liggende halvt ovenpå hende, og så sker det meget forudsigelige: de ser hinanden dybt i øjnene, deres ansigter kommer tættere og tættere på… og så deler de lige lidt mundvand. Det mest underlige var bare at hvis jeg spillede den scene inde i mit hoved, kunne jeg selvfølgelig se den med mig og Liam. Men jeg kunne også se Miles i Liams sted, og det var en smule mærkeligt. Det var sikkert også det, der fik mig til at vende mig rundt, åbne døren og gå ud i gangen. Miles fulgte efter mig og lukkede døren. Vi gik ud i køkkenet, hvor Jamie befandt sig.

”Hej med jer,” sagde han neutralt. Han sad på køkkenbordet med et blad i hånden. Miles hilste, mens jeg bare løftede hånden og gik hen til posen med brød fra den nærmeste bager. Jeg trak en bolle op, fandt en brødkniv og begyndte at skære bollen over. Miles og Jamie var begyndt at snakke om et eller andet, spørg mig ikke hvad det var. Jeg fortsatte med at lave lidt morgenmad på trods af klokken, der nærmede sig 12. Til sidst havde jeg fremtryllet en bolle med et tykt lag Nutella (wizard!), som jeg grådigt begyndte at spise. Jeg lagde pludselig mærke til at begge drenge så på mig: Miles med et muntert hvor-havde-jeg-bare-regnet-med-det-der-blik og Jamie med et er-jeg-virkelig-bror-til-DÉT-der?!-blik. Jeg rynkede fornærmet mine øjenbryn og slugte det stykke bolle, jeg havde i munden.

”Hvad?” spurgte jeg skingert. Jamie hævede et øjenbryn.

”Helt ærligt, Tammy, jeg ved godt at du er grav…” mere nåede han ikke at sige, inden jeg var styrtet hen til ham og havde smækket en hånd for hans mund (ninja skills, I know). Han så først underligt på mig, men da jeg så på ham med et sigende blik og et løftet øjenbryn, trængte det ind til hovedgrøden. Jeg fjernede min hånd igen og skævede til Miles, der så en smule forvirret ud.

”Æhm…” var det eneste der kom ud af min mund. Jeg kiggede på Jamie, der så ud til at tænke sig godt om.

”Hvad foregår der?” spurgte Miles nervøst og jeg holdt en hånd op som et tegn til at han lige skulle vente lidt. Jeg smilede betryggende.

”Du må hellere fortælle det til ham. Han finder nok alligevel ud af det efterhånden,” fastslog Jamie og jeg nikkede enigt. Jeg gik hen til Miles, tog hans hånd og trak ham med hen til spisebordet.

”Du må nok hellere sætte dig ned, Miles,” sagde jeg og han kiggede nervøst på mig, men gjorde så som jeg sagde. Jeg satte mig på stolen ved siden af med siden til ryglænet, så jeg kunne kigge på ham.

”Tammy hvad sker der? Du er ikke syg, vel?” spurgte han bekymret. Jeg rystede på hovedet og han åndede lettet op.

”Miles, jeg… æh…” jeg kunne ikke få det ud, jeg kunne simpelthen ikke fortælle ham at jeg var gravid. Jeg så på Jamie med et blik, der søgte efter hjælp. Han besluttede så at rive plastreret hurtigt af.

”Tammy er gravid,” sagde han simpelt. Miles’ øjne blev kæmpestore og han gloede på mig, der bare nikkede. Han sad stille lidt tid og jeg kiggede forsigtigt på ham. Så kom hans reaktion.

”Hvad for noget?! Hvordan?! Hvem?!” udbrød han, hans øjne stadig spærrede op i chok. Han holdt fat i stolens ryglæn, som om at han kunne vælte ned fra stolen af overraskelse hvert øjeblik det skulle være.

”Jeg er gravid, Miles og du ved godt vist hvordan,” forklarede jeg og håbede at han ikke lagde mærke til at jeg sprang et spørgsmål over. Men heldet var åbenbart ikke med de 16-årige, gravide piger med rødt hår den dag, for Miles så mistænksomt på mig, inden han åbnede munden for at sige noget.

”Hvem?”

Det var det eneste han sagde. Men hans stemme havde et hint af kulde i sig, hvilket sendte ubehagelige kuldegysninger ned ad min rygrad. Jeg stirrede ned på mine hænder, der lige pludselig blev meget interessante, men da han gentog ordet løftede jeg hurtigt hovedet og kiggede ind i hans øjne. De var fulde af skuffelse, men også bekymring, som om at hvis faren, lige gyldigt hvem han var, ikke ville tage sig af mig og barnet, ville han være der for mig og passe på os. Ikke ment på den måde at jeg tror at Liam ville smide mig og vores baby ud som en skålfuld ugegammelt havregrød…

”Helt ærligt, Tammy? Vil du ikke engang fortælle mig det?” han så vantro på mig. Da jeg kiggede ned på mine hænder igen, sukkede han og jeg kunne nærmest se ham lægge hånden på panden og lade den køre ned af kinden og om bag i nakken af frustration, selvom jeg ikke havde mit blik hvilende på ham. 

”For satan da, Tamara… Jeg troede fandme at jeg var di…” jeg tog en dyb indånding, kneb øjnene sammen og afbrød ham.

”Liam!” jeg havde ikke løftet mit blik fra mine hænder, men jeg kunne mærke Miles’ blik på mig som tusinder af små, stikkende nåle, der borede sig ind i min hud alle steder og sendte en strøm af ubehag gennem min mave. Jeg vovede at kigge op og så hans overraskede skikkelse sidde der på stolen foran mig, næsten i chok over nyheden, der var blevet slynget ind i ansigtet på ham. Jeg sagde Miles’ navn, men det blev bare til en lav piben, grundet frygten der, i alliance med ubehaget, havde overtaget min krop og gjort den til en tom skal. Jeg kigger ned i mit skød igen.

”Hvad…?” der var en hvis afholdenhed i hans stemme, som var det farligt at snakke til mig, som var jeg et misfoster, en person man helst skulle undgå. Jeg gentog mumlende Liams navn og pillede ved en løs snor i min sweater. Jeg hørte et suk, og mærker kort efter en hånd på min kind. Jeg kiggede op under mine øjenvipper og ind i Miles’ øjne. Hans smil gjorde et eller andet uforklarligt ved migLi og jeg følte mig pludselig rolig, følte mig sikker på at jeg kunne stole på ham. Hvilket faktisk er ret latterligt, for jeg har kunnet stole på Miles al den tid jeg har kendt ham. Men altså…

”Er du bange?” spurgte han. Jeg tænkte lidt over det. Var jeg bange? Nej. Jeg var ikke bange længere, jeg havde Jamie og Melanie og sikkert også Miles, hvis Liam svigtede mig.

”Nej, jeg er ikke bange, ikke længere,” jeg smilede skævt til Miles. Han smilede til mig og trak mig ind i et kram. Han strøg en lok hår væk fra mine øjne og trak sig væk for at kunne se på mig.

”Så kan du vel også fortælle Liam det snart, Tammy. Han fortjener at få det at vide af dig og ikke af pressen, som allerede er begyndt at dække jer to. Og det er ikke good news,” Jamie smed et blad på bordet og Miles og jeg stirrede på et billede fra forleden dag af Liam med mig på ryggen ved London Eye og med overskriften Liam Payne cheating on love interest Danielle Peazer? Og så en underrubrik med teksten See the pictures of the One Direction hottie with an unknown redhead on page 15! Jeg stirrede bare på de sorte bogstaver, der var trykt på den kulørte forside.

”…love interest?” min stemme var lille og hæs. Mine øjne var blanke og der var en klump i min hals. Jeg stod stille et stykke tid, indtil jeg kiggede hen på Jamie.

”Jamie, er du sød at køre mig hen til den bygning hvor Liam bor?”

”Tammy, er du sikker på at…”

”Please Jamie,” han tøvede lidt, men tog så sine bilnøgler fra køkkenbordet og gik ud for at tage sko på. Miles gik med ham og kom tilbage med mine sorte Converse. Han tog mine futter af mine fødder og hjalp mig med at få skoene på, da jeg bare sad på stolen, helt paf. Han hev mig op af stolen og i entréen til Jamie, der gav mig min jakke på. Miles kom i hans sko også, og de fik mig ud i bilen.

Jeg var bange for hvad jeg ville finde ud af. Bange for at Liam havde en kæreste. For hvis han havde det, ville han ikke tage sig af barnet. I hvert fald ikke som jeg håbede.

Som en familie…

Liams P.O.V:

”Hey Liam?” Jeg kiggede ud gennem døren ind til køkkenet og ind i stuen på Harry, der sad med et blad og så seriøst på mig. Jeg lagde kniven fra mig og gik ind og satte mig ved siden af ham. Han holdt bladet hen mod mig og jeg læste det, der stod. Jeg nåede ikke at gøre andet, inden det bankede på døren. Jeg kiggede op og hen mod døren, hvorefter mit blik gled hen på Harry, der gjorde et kast med hovedet mod døren, som for at sige at jeg skulle lukke op. Jeg rejste mig og gik hen og åbnede døren og afslørede Danielle, der så trist og vred ud. Hun strøg forbi mig ind i lejligheden og jeg mumlede et lavt ’okay’, inden jeg lukkede døren og trissede efter hende ind i stuen, hvor hun stod med bladet og Harry sad med et lettere fornærmet udtryk i øjnene. Danielle havde nok taget det fra ham.

”Liam? Hvem er det?” hun holdt bladet op foran mig og mit blik fokuserede med det samme på Tammy, der hang på min ryg på billedet og kom ufrivilligt til at smile en smule. Danielle bemærkede det og hev bladet væk igen.

”Det er Tammy. En veninde fra Wolverhampton” forklarede jeg. Danielle så nu ikke ud til at blive mildere over det.

”Har du noget sammen med hende?” nærmest skreg hun ad mig. Jeg rystede på hovedet. Jeg ville ikke ligefrem fortælle Danielle at jeg har været i seng med Tammy og da slet ikke at vi har gjort det flere gange. Hun løftede et øjenbryn og jeg rystede på hovedet igen.

”Dani, hun er kun en god ven og ikke andet,” forsikrede jeg. Hendes blik blødte lidt op og jeg smilede lidt til hende. Hun sukkede og smilede tilbage og jeg tog hendes hånd og vi satte os i sofaen. Harry trak sig væk og rejste sig.

”Ikke på vilkår at jeg skal sidde og kigge på jer værende helt lovey-dovey og alt muligt,” han smuttede og Danielle fnisede lidt. Jeg lagde en hånd på hendes kind og hun kiggede ind i mine øjne og lænede sig frem. Jeg ventede på den prikkende fornemmelse i min hud, da jeg mærkede hendes varme strømme mod mig, men den kom aldrig. Heller ikke da hendes ånde ramte mit ansigt og da vores læber mødtes, var der stadig ikke sket noget. Jeg slog det hen og førte mine hænder rundt om hendes liv. Jeg satte mig op ad ryglænet i sofaen og hendes lange ben var på hver sin side af min krop, hendes hænder var i mit hår og hendes tunge i gang med at danse med min egen.

Tammys P.O.V:

”Tammy!” Jamie råbte på mig, men jeg hørte ingenting. Jeg spænede indenfor, sagde et hurtigt hej til receptionisten og opdagede at elevatoren var ved at lukke og at der var nogen derinde. Jeg råbte at han eller hun skulle vente lidt, og dørene åbnede sig, og jeg løber derind. Elevatordørene lukker og jeg kigger til siden på Louis.

”Hej Tam! Hvad laver du her?” spurgte han glad.

”Jeg skal besøge Liam,” jeg forsøgte at smile, virkelig, det gjorde jeg, men jeg kunne ikke. Jeg var for bange, bange for hvad jeg ville finde ud af, bange fra hvad jeg om muligt ville se.

”Du ser ikke særlig glad ud… er det noget du vil snakke om?” Louis kiggede bekymret på mig. Jeg rystede på hovedet og elevatoren sagde *ding* og dørene åbnede sig. Vi trådte ud og gik hen til lejligheden og indenfor. Harry kom os i møde.

”Hej Lou. Fik du det du skulle bruge?” Louis nikkede og viste Harry posen. Jeg kiggede med. Der var kakaopulver, en agurk, tomater, salat og en pose valnødder dernede. Louis gik ud i køkkenet med posen og Harry gav mig et kram og et kys på kinden.

”Dejligt at se dig, Tammy,” sagde han. 

”Harry, jeg var her for to dage siden,” jeg trak mig væk og så på ham. Han grinede og jeg slog ham blidt på skulderen.

”Hvor er Liam? Jeg skal lige snakke med ham..” jeg kiggede hen over hans skulder og så tilbage på Harry.

”Han er i stuen, men jeg tror ikke-” jeg gik forbi ham og ind i stuen. Synet der mødte mig gav mig lyst til bare at vende om og tage hjem igen. Liam sad med ryggen til mig i sofaen, mens en brunette med et stort, krøllet hår sad ovenpå ham, i færd med at stikke tungen langt ned i halsen på ham. Jeg kunne mærke min kæbe gå nedad og min overlæbe svagt rykke sig opad, som kiggede jeg på noget, der var decideret ulækkert. Jeg stod der bare et øjeblik, hørte Harry komme bag mig, men jeg kunne intet andet end at stå at mærke mit hjerte blive revet fra hinanden. Det var sikkert Danielle Peazer. Endelig fik jeg et ord frem.

”Liam..?” Danielle kiggede op og hendes øjne blev vrede i samme sekund som de ramte mig. Liam vred sin overkrop for at se hvem der havde forstyrret dem. Hans blik fangede mit.

”Tammy…” mine øjne blev fyldte af tårer og jeg vendte mig og løb. Det var irrelevant hvorhen, jeg skulle bare væk derfra. Jeg hørte både Liam og Harry råbe efter mig, men jeg stoppede ikke op, ikke før jeg blev tvunget til det, da en hånd greb fat i mit håndled.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

JEG.ER.ET.DÅRLIGT.MENNESKE!

Jeg har det så mega dårligt over at have ladet jer vente så længe, der er jo ikke sket noget siden ved juletid! Nå, men her er det så: Kapitel 8 (Eller er det 9..?) af Just (Sex)Friends! I har ventet længe, så nu håber jeg at det tilfredsstiller jer!

Jeg vil lige dele noget fantastisk med jer: JEG SKAL PÅ FORFATTERSKOLE I EFTERÅRSFERIEN PÅ FANØ! KDBAFSJSAFKDA CADASCVJBAVHA! Jeg glæder mig sådan, det bliver mega fedt!

OG! jeg vil lige have lov til at fangirle. 52 FAVORISERINGER OG 40 LIKES?! OMG folkens, I er da bare de sødeste mennesker i verden.

TILLYKKE TIL ZERRIE MED FORLOVELSEN! OG TIL LIAM MED SIN NYE KÆRESTE! Hvis hun behandler ham dårligt, kommer jeg og slår hende ned med en... En... Ja, en ting der er god at slå folk ned med. En forhammer eller sådan noget.

Hold jer muntre!

Sofie xx

Publiceret den 25/08/2013 klokken 20:58 :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...