Just (sex)friends {One Direction} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
16-årige Tamara ”Tammy” Cook bor i Wolverhampton sammen med sin mor og far og storebror. Hun og Liam Payne har været bedste venner siden børnehaven, men en aften, hvor de holder filmaften, udvikler det sig og Tammy ender med at vågne op i sin seng… ved siden af Liam! De aftaler derefter at blive bollevenner, da både Liam og Tammy er single, men Tammy kan efterhånden ikke styre sine følelser for Liam og ser hver uge frem til weekenden og til ham. Da Liam bliver berømt sammen med drengene fra One Direction og flytter til London, bliver Tammy rigtigt ked af det, og ved ikke om hun kan leve uden Liam. Og for at gøre det hele værre, opdager hun en dag Liam sammen med sin nye kæreste, Danielle. Tammy bliver fuldstændigt knust, for hendes følelser for Liam er stadig meget stærke. Fortæller hun Liam sandheden? Eller holder hun sine følelser for sig selv? Og måske sker der noget helt uventet? *der vil være seksuelle scener, så læsning er på eget ansvar*

55Likes
143Kommentarer
16457Visninger
AA

10. 8.

”Liam…” Jamies stemme havde en snert af modvilje i sig. Som om han ikke ville have at Liam var her. Vreden begyndte at ulme lidt i maven. Han var godt nok ældre end mig, men han skulle ikke bestemme, om Liam var der eller ej. Liam var far til mit barn og derfor havde han al ret til at være her.

”Hey Jamie! Godt at se dig,” udbrød Liam, der åbenbart slet ikke havde fattet noget. Han gik hen og trak Jamie ind i et ’mandekram’, som Jamie nok ville kalde det, når jeg drillede ham med at han var tøset *heh*.

”I lige måde,” sagde Jamie, men hans øjne sagde noget andet, da han også krammede Liam. Jeg kneb mistænksomt øjnene sammen og så på Jamie, der nu havde sluppet Liam. Hvad fanden skete der lige dér?! Var Jamie sur?

”Noget galt, Jamie?” hørte jeg mig selv sige og fik Liams og Jamies opmærksomhed. Jamie rystede på hovedet, men igen afslørede hans øjne ham. Han var utilfreds med at Liam var der. Jeg så kun på Jamie, der så på mig, så vi havde ikke opdaget Liam, der stod og kiggede fra mig til Jamie, indtil han sagde noget.

”Det kunne også være at jeg skulle tage hjem,” sagde han med et skuldertræk. Jeg løsrev mit lidt vrede blik fra Jamie, og erstattede det hurtigt med et venligt et, inden jeg fik øjenkontakt med Liam. Jeg smilede, men det falmede, da Jamie slyngede den næste replik ud.

”Ja, gør det,” mumlede han, men ikke lavt nok til at jeg ikke kunne høre ham. Jeg knyttede mine hænder, så mine negle skar ind i mine håndflader. Jeg drejede langsomt mit hoved hen mod Jamie, men nåede at se Liams forvirrede blik i øjnene. Fedt nok, han havde også hørt det.

”Hvad mener du?” spurgte Liam med en undertone af hårdhed. Jamie flyttede hurtigt sit ansigt mod Liam.

”Ja, hvorfor er du her egentlig?” spurgte han i samme tone. Liam stirrede overrasket på Jamie, men jeg var nu ikke helt så overrasket. Jamie kunne være kold og hård, hvis det var nødvendigt. Hvilket det åbenbart var nu.

”Jeg er her, fordi at Tammy er her. Og jeg vil gerne tilbringe tid med hende,” forklarede Liam og lagde armene over kors. Jeg sukkede opgivende og himlede med øjnene. Helt ærligt, hvorfor skulle min bedste ven og min bror, der faktisk også var ret gode venner, lige skændes? NU?! Urgh…

”Hvad for en slags’tid’?” spurgte Jamie koldt og hævede et øjenbryn. Ej helt ærligt Jamie? Seriøst?! Jeg har kun tre ord at sige til dig: GÅ-NU-VÆK!!! Liam så uforståeligt på ham, indtil det gik op for ham, hvad Jamie snakkede om. De brune øjenbryn røg op i panden på ham (den nuttede pande!).

”Jamie, seriøst?! Vi lavede sgu da ikke noget, mine venner var her også,” udbrød Liam, der også var blevet ret sur, ligesom Jamie. Og mig. Eller jeg var ikke sur på Liam, jeg var kun sur på Jamie, der var sur på Liam, der var sur på Jamie. Fattede I den ikke? Ej, jeg bebrejder jer ikke, det gjorde jeg næsten heller ikke. Hey, så var der ikke nogen der var sur på mig? YAY!

”Ja, det er jo ikke fordi at I ikke har gjort det før,” sagde han med en overlegen tone i stemmen. Jeg var sikker på at mine øjne kunne brænde lige nu. GOD Jamie, hold nu bare kæft. Og gå. Væk. Nu.

”Jamie, stop så!” vrissede jeg advarende.

”Jamen det er jo rigtigt. I har haft sex før. Mange gange,” sagde han og ignorerede min advarsel. Jamie, for sulan da! Hold din kæft! Liam vendte hurtigt sit blik mod mig. Jeg tvang mig selv til at møde hans brune øjne, som jeg ellers ville kunne kigge ind i hele tiden dag ud og dag ind. Men lige nu havde jeg det, som om at jeg havde skuffet ham.

”Må jeg lige snakke med dig, Tammy?” spurgte Liam. Jeg nikkede og gik foran ham ind på mit værelse. Men vi nåede lige at høre Jamie fyre finalekommentaren af.

”Tammy, pas nu på at han ikke hopper på dig og gør dig gravid,” råbte han efter os. Ordet ’gravid’ ramte mig som en knytnæve og det gav et lille sæt i mig. Jeg bad til at Liam ikke havde set det, og for en gangs skyld så heldet ud til at være med mig. I hvert fald fulgte han bare hovedrystende efter mig ind på mit værelse, hvor jeg lukkede døren. Han stod og så sig lidt om, så jeg tog hans hånd og trak ham med hen til min seng. Hans hånd var blød og varm og jeg ville ønske at jeg kunne holde den for evigt. Vi satte os ned og jeg tog min hånd til mig igen.

”Har du sagt det til Jamie?” spurgte Liam neutralt. Jeg kiggede ned på mine hænder og nikkede. Han sukkede og tristheden bredte sig i min mave. Please ikke vær sur! Jeg kunne mærke sengen bevæge sig. Jeg kiggede i Liams retning og opdagede, at han var kommet tættere på. Jeg så op i hans smukke, brune øjne. De smilede til mig og forsikrede mig om, at han ikke var vred eller skuffet.

”Hvorfor gjorde du det?” spurgte han, med en rolig stemme. Jeg blev også rolig indeni. Han påvirkede mig ret meget og jeg elskede det.

”Jeg-jeg ved det ikke, Liam. Jeg ville… jeg mener, jeg…” stammede jeg, men Liam smilede overbærende til mig og afbrød mig.

”Det er okay! Det er faktisk en god idé at der er flere der ved det,” sagde han eftertænksomt og trak mig ind til sig. Jeg kunne mærke hans hage på mit hoved og jeg lod mig synke hen i hans varme og dejlige duft. Jeg hoppede en smule tættere på ham, så jeg kunne begrave mig selv i ham. GUD, jeg ville ønske at han var min kæreste. Jeg ved godt at jeg har sagt det mange gange før, men Liam er fantastisk, helt igennem dejlig, virkelig sød, og ikke mindst OVERDREVET lækker. Jeg elskede ham. Jeg elskede ham rigtig højt, men det gjorde bare så ubeskriveligt ondt at vide, at han kun så mig som en ven. Jeg formede tre ord med munden, som jeg selv så inderligt ønskede at høre fra hans mund: Jeg elsker dig

Jamies P.O.V:

De havde været derinde i… jeg kiggede for fjerde gang på mit armbåndsur… et kvarter nu. Og jeg var allerede bekymret. Liam skulle ikke røre Tammy mere, ligegyldigt hvor gode venner de var. Ikke seksuelt i hvert fald. Jeg kunne ikke lade være med at have medfølelse for min stakkels, gravide, 16-årige lillesøster, der sådan set ikke havde andre til at passe på sig end mig, Melanie og en 16-årig popstjerne og hans venner. Hvis bare det var en af hendes andre venner, hun var faldet for. Blake Simmons eller Miles Russell-Gonzalez. Jeg kunne egentlig bedst lide Miles. Han virkede som en fornuftig fyr, der havde styr på tingene og samtidig var virkelig sød og rar. Liam var også venlig, ingen tvivl om det, og han var da også min gode ven. Men jeg kunne bare ikke lide tanken om ham sammen med Tammy. Jeg brød mig ikke om det.

”Hej skat!” Sagde Melanie, inden hun lagde armene om mig bagfra. Det så nok lidt sjovt ud, for jeg var 1.79 og hun var 1.65, så der var lidt højdeforskel. Jeg vendte mig om og løftede hende op og snurrede rundt. Hun hvinede og grinede med sin dejlige, perlende latter. Jeg grinede også, men det lød selvfølgelig mere maskulint og dybt. Melanies stemme var rigtig lys. Den mindede faktisk lidt om Tammys stemme, men Melanies lå måske en oktav, eller hvad det nu hedder, højere. Jeg satte hende ned og kyssede hende blidt på munden.

”Hej smukke,” mumlede jeg mod hendes hår, da vores læber slap hinanden. Hendes hænder gled om i min nakke og jeg lagde armene om hendes talje. Jeg løftede hende op på mine tæer og begyndte at danse rundt med hende i stuen. Hun grinede højt og lagde hovedet tilbage. Vi dansede rundt og rundt, glemte verden omkring os. Det eneste, der var tilbage, det eneste der gjaldt, var Melanie og mig. Mig og Melanie. Min elskede kæreste.

Vi væltede til sidst om i sofaen og græd af grin begge to. Melanie lå op ad mig med hovedet på mit bryst og jeg halvt lå, halvt sad i sofaen. Jeg strøg hende ned langs siden og hun så op i mine øjne med sit glade, gråblå blik. Jeg smilede varmt til hende. Hun smilede tilbage og rakte op og rørte blidt ved min kind, som hun strøg med sin tommelfinger. I dette øjeblik var jeg lykkelig.

Tammys P.O.V:

Jeg havde snakket det hele igennem med Liam og nu sad vi og småsnakkede. Sådan om alt muligt, ligesom vi gjorde i Wolverhampton en gang imellem. Vi sad på min seng (En enkeltseng, så der var ikke lige det meste plads) overfor hinanden i skrædderstilling. Vi var i gang med at snakke om dem derhjemme.

”Miles kommer for øvrigt på besøg på fredag,” sagde jeg med et smil og mærkede en smule varme i min mave. Vent, hvad? Varme i maven, FTW?! Jeg besluttede at ignorere det og gav mig i stedet til at betragte Liam som så ofte før. Jeg startede fra toppen: hans brune hår, der krøllede lidt ned i panden på ham, hans brune øjenbryn, som jeg havde hjulpet ham med at plukke nogle gange efterhånden. Jeg grinede lidt indvendigt, inden jeg fortsatte ned til hans lyserøde mund, der bevægede sig i takt med ordene som jeg omhyggeligt sørgede for at lytte til, de læber som jeg længtes så inderligt efter at mærke mod mine. Jeg gemte det bedste til sidst: de strålende brune øjne, hvori glæden og varmen flød rundt som ét stort chokoladehav.

”Tammy?” Liams stemme rev mig ud af mine tanker.

”Liam?” svarede jeg og lagde hovedet let på skrå, mens jeg plantede et let smil på mine læber.

”Hørte du hvad jeg sagde?” spurgte han og løftede et øjenbryn. Jeg rystede på hovedet. Havde han overhovedet sagt noget? Pinligt…

”Nej, kan du ikk lige sige det igen?” spurgte jeg. Han nikkede.

”Jeg sagde bare at det bliver rart at se ham igen,” sagde han og smilede. Hvis der er nogen der er forvirrede derude, så er Miles, Stephanie, Jasmin og Blake både mine og Liams venner. Sådan, så var det på plads. Jeg nikkede og lagde mig tilbage i sengen, hvorefter jeg sukkede højtlydt.

”Hvad er der?” spurgte Liam. Jeg orkede ikke at rejse mig for at se på ham, så efter lidt tid mærkede jeg vægten i den anden ende af sengen bliver fjernet. Jeg skulle lige til at rejse mig op, men nåede det ikke, før Liams ansigt dukkede op i min øjenkrog. Jeg drejede mit hoved og så lige ind i hans øjne, der smilede til mig ligesom hans mund. Jeg fnisede lidt og drejede smilende mit hoved tilbage, så jeg kiggede op i loftet.

”Jeg keeder mig…” sukkede jeg og trak min hestehale væk, så den lå ved siden af mit hoved, i stedet for under det.

”Så lad os finde på noget at lave,” foreslog Liam. Jeg drejede mit hoved igen og løftede et øjenbryn.

”Du er da fuld af gode idéer, var?” svarede jeg drillende. Liam smilede overlegent og nikkede så. Duften fra hans hår hvirvlede ind i mine næsebor og gjorde mig tung af lykke og lyst til ham.  

”Ja. Og nu er det din tur til at byde ind,” sagde han og så afventende på mig. Jeg tænkte mig om og så sikkert helt vildt overdrevet ud, men det var altså også meningen.

”Hvad med at tage ind til London?” foreslog jeg. Han nikkede, men så alligevel tænksom ud.

”Hvad skulle vi lave derinde?” spurgte han. Jeg tænkte mig lidt om igen, inden jeg svarede.

”Hmm, gå rundt i gaderne, se på folk. Vi kunne tage i Hyde Park eller noget,” selv syntes jeg at det var et meget godt forslag. Og det syntes han vidst også, for han løftede hurtigt hovedet med et blik i øjnene, der fortalte mig at han havde fået en god idé.

”Nu ved jeg det! Jeg tager dig med på sightseeing!” udbrød han og rejste sig. Jeg satte mig op og nikkede ivrigt, hvorefter jeg tog imod den hånd, han rakte mig. Vi gik ind i stuen, hvor Jamie lå i sofaen med Melanie liggende op ad sit bryst. Hun var faldet i søvn og klyngede sig til ham. Jamie strøg hende langsomt over håret, mens han så kærligt ned på hende.

”Jamie!” hviskede jeg for ikke at vække Melanie og fik hans opmærksomhed. Jeg pegede i retning af entréen og derefter på Liam. Jamie tænkte sig lidt om og nikkede så.

”Vær hjemme klokken 18,” mimede han. Jeg så på min mobil. Vi havde to timer, ikke så meget, men det var fint nok. Jeg vinkede kort og gik sammen med Liam ud i entréen, hvor vi fik vores sko på. Vi lod vores jakker blive, da det var midt i juni. Vi kom ud på gaden og jeg vendte mig mod Liam.

”Hvor går vi hen først?” spurgte jeg. Han kiggede op og spejdede ligesom efter noget, inden han vendte sit blik mod mig igen.

”Jeg kan se London Eye herfra, så vi starter med at tage derhen,” sagde han. Jeg nikkede og vi begyndte at gå. Vi gik omkring ti meter, inden jeg stoppede op.

”Vent lige lidt, hvad er London Eye?” spurgte jeg og krydsede armene. Liam stoppede også op og så forvirret på mig et sekund. Men så smilede han og trak mig videre.

”Det får du at se,” sagde han med et grin i stemmen. Vi gik i yderligere et kvarter, og drejede om et hjørne, hvor et kæmpe stort pariserhjul tårnede op foran mig. Jeg gik hurtigt forbi det.

”Tammy?” lød Liams stemme bag mig. Jeg stoppede op og vendte mig om. Han stod og smilede over hele hovedet. Hans arm var strakt ud og jeg fulgte den med blikket. Til min store rædsel pegede han mod pariserhjulet, som jeg så kunne gætte mig til var London Eye. Jeg spærrede øjnene op og måbede, så jeg opdagede ikke at Liam kom hen ved siden af mig, før han tog fat i mine skuldre. Jeg kiggede op i hans øjne, der strålede opmuntrende til mig.

”Kom så,” sagde han og trak forsigtigt i mine skuldre. Jeg strittede imod og rystede på hovedet. Ikke på vilkår at jeg skulle op i den tingest! Den var sgu da enorm, var han fuldstændig sindssyg?!

”Jeg skal IKKE op i den der Liam! Du ved godt at jeg har højdeskræk,” udbrød jeg. Han grinede lidt.

”Kom nu Tammy, lad være med at være en kylling. Jeg skal nok passe på dig,” lovede han.

”Hey, du! Er det mig der er en kylling, mr. jeg-er-bange-for-skeer?” sagde jeg og løftede et øjenbryn. Liam lagde armene over kors.

”Det har ikke noget med det her at gøre,” sagde han og lød ret defensiv. Sådan blev vi ved med at stå og diskutere frem og tilbage, men han fik åbenbart overtalt mig på en eller anden måde, for vi stod pludselig foran det store hjul og var ved at brække vores nakker ad led ved at kigge op til toppen.

”Det er stort,” konkluderede jeg og kneb øjnene sammen, da det gik op for mig hvor dumt det egentlig lød. You don’t say?! Liam svarede med et enkelt ’jep’ og gik hen mod stedet, hvor man købte billetter. Jeg fulgte efter ham som en hundehvalp.

”Hej, to billetter tak,” sagde Liam til pigen, der sad og solgte. Hun skævede til ham, og da hun genkendte ham, spærrede hun sine øjne op, så det så ud som om at de var ved at poppe ud af hovedet på hende.

”Du…du er Liam Payne!” udbrød hun og tog sine hænder op foran sin mund. Jeg rullede med øjnene. No shit, Sherlock. Liam smilede skævt og nikkede. Pigen gav sig til at skrige, hvilket gav mig et hjertestop. Ej okay, måske ikke, men det gjorde mig forskrækket. Jeg skulede surt til hende, men hun så ikke ud til at lægge mærke til det, da hun var fuldstændig væk i Liam.

”Ej, må jeg ikke få din autograf?” hvinede hun og så bedende på Liam, der nikkede. Hun skyndte sig at finde en tusch frem, som hun gav til Liam sammen med en arm. Altså, hun strakte sin arm frem så han kunne skrive på den… I hvert fald fik Liam skrevet sit navn på hendes arm og hun gav ham de billetter, han bad om. Han betalte hende og hun sørgede for at vi fik en kabine for os selv. Spørg mig ikke hvorfor, måske for at Liam ikke skulle blive overfaldet af fans, der ville have hans autograf eller et billede med ham. En mand gennede os ind i en kabine og lukkede døren efter os.

Hjulet begyndte med det samme at køre og jeg skreg lidt, fordi jeg fik et chok. Liam tog fat i mine albuer for at støtte mig. Jeg grinede lidt og vendte mig om, så jeg kunne se på ham. Han smilede, men fik så øje på noget bag mig og gik forbi mig hen til vinduet, hvor han stoppede op og gav sig til at kigge ud. Jeg stillede mig ved hans side og så ud. Udsigten tog luften fra mig. London var et fantastisk syn deroppefra. Mine øjne opslugte alle indtrykkene. Themsen var utroligt smuk på afstand. Jeg smilede for mig selv over al skønheden, der vældede mod mig og kom ved et uheld til at kigge ned på gaden, hvor alle menneskerne og bilerne var som små myrer. Jeg bakkede bange tilbage. Liam lagde mærke til min frygt, og kom hen og lagde armen om min skulder.

”Hvad er der Tammy?” spurgte han bekymret. Jeg blev ved med at stirre ud gennem ruden og skulle tage mig sammen til at svare ham.

”D-der er så langt ned! Hvad nu hvis et eller andet kabel går i stykker og vi styrter ned?” hviskede jeg rædselsslagent. Liam strammede grebet om min skulder.

”Bare rolig. Der sker ikke noget, det lover jeg Tammy. Selv hvis der gør, er jeg sammen med dig. Jeg vil ikke lade nogen eller noget såre dig,” sagde han. Jeg så hurtigt op på ham. Han stod lidt og kiggede ud af vinduet, indtil det tydeligvis gik op for ham, hvad han havde sagt. Han så på mig med store øjne og åbnede munden for at sige noget, men det kom ikke noget ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hans fortabte udtryk. Helt ærligt, så slemt var det heller ikke. Det var faktisk ret sødt. Han slap mig hurtigt og gik et par skridt væk.

”Tammy, jeg… altså jeg… æhm…” Liam kludrede fuldstændig i ordene og jeg kæmpede virkelig for at holde et grin inde. Det var simpelthen så sjovt og nuttet at han gik sådan i panik. Han havde jo egentlig ikke gjort noget som sådan.

”Liam, slap af,” sagde jeg med en smule grin i stemmen. Det virkede dog ikke, han blev ved med at plapre løs. Jeg var nødt til at gå hen til ham og tag fat i hans arm, før han endelig holdt kæft og kiggede ned på mig med sine smukke brune øjne.

”Hvorfor flipper du sådan? Du har sgu da ikke sagt noget upassende,” sagde jeg med et forvirret smil på læberne og rynkede øjenbryn. Han rødmede og kiggede ned på sine fødder. Jeg sukkede og løftede hans hoved op igen, hvorefter jeg smilede til ham.

”Det må du undskylde, det lød bare lidt underligt i mine ører,” sagde han og smilede lidt. Jeg løftede hans arm og lagde den rundt om min skulder igen. Han grinede lidt og klemte min skulder blidt, inden han trak mig i retning af ruden igen, og til min egen og vidst også hans store overraskelse fulgte jeg nogenlunde villigt med. Men da også kun efter at Liam havde forsikret mig at han havde fat i mig. Vi stod og betragtede folk komme og gå derude. Vi gjorde ikke noget specielt, vi stod der bare, Liam med sin arm om min skulder og mig, med hovedet ind mod hans skulder, hungrende efter hans varme og kærtegn. Men det sagde jeg naturligvis ikke noget om.

Pariserhjulet stoppede og en mand åbnede døren ind til vores kabine. Vi trådte ud på gaden og pigen fra før smilede overdrevent til Liam, der smilede svagt tilbage til hende, inden han vendte sin opmærksomhed mod mig igen.

”Okay, hvad så nu?” spurgte han energisk. Jeg så træt op på ham, for pludselig var jeg blevet tømt for kræfter. Eller ikke helt, men jeg var ret træt. F*cking graviditet, main!

”Whoa, chillax dude! Har vi travlt, huh?” grinede jeg. Han smilede bare sit fantastiske Liam-smil (I ved… ja, hans smil!), der ikke kan beskrives med ord.

”Nej, ikke specielt. Hvad med at finde et sted, hvor vi kan få noget at spise?” forslog han og jeg nikkede ivrigt. Jeg var hundesulten! Han grinede lidt og vi gik over på den anden side af gaden, hvor der lå nogle caféer. Vi slog os ned indenfor i en café og fik kort efter et menukort af en kvindelig tjener med langt lyst hår sat op i en rodet knold og smukke, blå øjne. Hun genkendte, ligesom pigen ved the London Eye, Liam med det samme og fik hans autograf. Hun var okay sød i starten, men da hun begyndte at flirte åbenlyst med Liam blev jeg lidt (læs: meget) sur. Hey b*tch, back off! He’s my crush! Det så dog ikke ud til at Liam bemærkede at hun flirtede med ham, eller også ignorerede han det bevidst. Jeg forsøgte at lade som ingenting og kiggede ned i mit menukort. Hvorfor skulle jeg ikke være ligeglad? Liam var jo ikke min kæreste (Avs. Den gjorde lidt ondt)…

Liams P.O.V:

Tammy sad med næsen nede i menukortet, mens jeg bare forsøgte at ignorere det fact, at tjenerinden flirtede ret meget med mig. Jeg fik hende til sidst sendt hende væk ved venligt at love hende at jeg ville kalde på hende, når vi skulle bestille. Jeg vendte endelig min opmærksomhed mod kortet, da der lød et fnis fra Tammy. Jeg kiggede over på hende, men hun sad stadig overfor mig foran vinduet og nærstuderede menukortet. Jeg lænede mig indover bordet og vippede det ned, så jeg kunne se hendes ansigt. Jeg blev mødt af et par isblå øjne, indrammet af øjenvipper, der var påført et tyndt lag mascara. Øjnene strålede af indestængt latter og jeg havde godt nok set det hos hende før, men heller ikke hos andre. Det var en helt speciel ting, Tammy havde, hendes øjne passede for det meste med hendes humør, med mindre hun løj om noget. Hendes mund var en tynd streg, men hendes mundvige var trukket opad og hendes hage rynkede, hvilket var et tegn på at hun holdt et grin tilbage. Hun bed sig selv i læben, hvilket fik en varme til at strømme gennem min mave. Vent lige lidt, hvad skete der lige dér?! Det skulle jo netop ikke ske, jeg måtte ikke forelske mig i hende. Ikke at nogen har sagt det, for selv hvis de havde, var jeg egentlig lidt ligeglad. Man vælger ikke hvem man bliver forelsket i. Men det venskab, vi havde, var alt for kostbart for mig til at blive ødelagt af en forelskelse. Og desuden ville en pige som Tammy aldrig forelske sig i mig. Det kunne jeg slet ikke forestille mig. Jeg var jo bare Liam. Okay, måske var jeg Liam Payne, en del af One Direction for vores mange fans, men jeg vidste, at i Tammys øjne ville jeg altid være Liam, hendes bedste ven, uanset hvad der skete og det var en rar følelse.

Mine tanker blev afbrudt af Tammy, der rømmede sig lidt. Ups, jeg havde vidst stirret på hende. Jeg smilede forsigtigt og åndede lettet op, da hun smilede igen og atter stak næsen ned i menukortet. Det samme gjorde jeg og da vi havde besluttet os for, hvad vi ville have, kaldte jeg på en tjener. Heldigvis nåede en mandlig tjener hen til os, selvom jeg kunne se blondinen omkring 20 meter fra os, og selvom hun var i gang med at tage nogens bestilling (ja, det så da sådan ud), kunne jeg mærke hendes dybblå øjne på mig. Vi bestilte og cirka 15 minutter senere satte en tjener en burger foran mig og en kyllingesalat foran Tammy.

***

Vi trådte igen ud på gaden efter at have betalt for maden. Vejret var lunt og generelt bare smukt. Solens lys blev straks fanget i Tammys røde hår og fik det til at skinne og glimte. Jeg grinede lidt og trak i hendes hestehale, så hun vendte sig om mod mig med et fornærmet glimt i øjnene. Jeg satte et uskyldigt smil på læberne og løftede armene. Hun sendte mig et mistænkeligt blik sammen med et skævt smil og vendte sig om. Hun begyndte at gå videre og jeg kom op på siden af hende. Hun begyndte at gå lidt langsommere, men jeg havde travlt med at kigge på alt muligt andet, så jeg lagde ikke mærke til det. Derfor fik jeg da også et chok, da Tammy pludselig hang på min ryg og klamrede sig til min hals. Jeg gav et råb fra mig og et behageligt gys gik gennem min krop, da jeg hørte hendes søde latter lige ud for mit øre. Okay, stop nu lige dig selv Liam!

”Got ya!” hvinede hun og grinede højt. Jeg grinede sammen med hende. Hun slap sit tag om min hals med sin ene arm og den anden strammede sig endnu mere. Jeg tog fat i hendes lår og trak hende længere op på min ryg, så hun ikke faldt ned. Hun mumlede et ’tak’, før hun begyndte at ugle mine brune krøller. Jeg protesterede grinende og forsøgte at få fat i hendes hånd, hvilket lykkedes til sidst. Jeg førte den rundt om min hals og lagde den på min skulder.

”Jeg er træt, Liam,” sukkede hun og lagde sit hoved mellem mine skulderblade. Jeg kunne mærke hun slappede helt af og hvis jeg ikke holdt fast i hende, ville hun med sikkerhed falde ned fra min ryg. Jeg strammede mit tag om hendes ben og hoppede lidt, så hun kom længere op på min ryg, da hun var gledet lidt ned.

”Kan vi ikke godt tage hjem?” spurgte hun og pustede lidt til mine krøller i nakken.

”Jo, jeg ringer lige efter et lift,” sagde jeg og kæmpede for at få min mobil op ad lommen uden at tabe Tammy. Det lykkedes ikke så godt og jeg havde ligefrem ikke lyst til at stoppe folk for at få dem til at tage den op. Jeg skulle til at gå imod London Eye igen, men Tammy stoppede mig.

”Liam, måske kan jeg få din telefon op. Hvor er den?” foreslog hun. Jeg fortalte at den lå i min højre lomme og hun lænede sig lidt til højre side. Hendes fingre gled ned ad mit lår mod min lomme og fik fat om min mobil. Hun trak den op og satte sig ordentligt op på min ryg.

”Hvem skal jeg ringe til?” spurgte hun. Jeg tænkte mig lidt om.

”Ring til Louis,” sagde jeg. Der var stille deromme fra, mens jeg ventede på et svar.

”Jeg kan ikke finde ham!” sagde hun, med en lille snert af frustration i stemmen. Jeg rynkede panden. Det var da underligt, jeg havde da lagt hans nummer ind.

”Hvilket navn har du set under?” spurgte jeg. Jeg følte mig ærligt talt lidt dum. For helt ærligt, jeg stod ude midt på gaden inde i London med en pige hængende på min ryg, og jeg snakkede med hende, selvom jeg ikke kunne se på hende.

”Øhm, Louis?” sagde hun og jeg kunne næsten høre i hendes stemme, hvordan hun rynkede sine øjenbryn. Jeg kom til at smile lidt, fordi jeg følte at jeg kendte hende så godt. Det var rart.

”Prøv under Boo Bear,” foreslog jeg. Der var stille lidt.

”Fandt det!” udbrød hun. Jeg nikkede og jeg kunne mærke at hun tog mobilen op til øret.

”Hej Louis!” sagde hun.

*Pause*

”Nej, det er ikke Liam.”

*En kort pause*

”Det er Tammy.”

*Pause igen*

”Louis, du får lige Liam,” sagde hun og rakte mig telefonen. Jeg tog den.

”Hey Lou,” sagde jeg ind i mobilen.

”Hej Liam!”

”Er du langt fra London Eye lige nu?”

”Njah, jeg er hjemme sammen med Harry. Zayn og Niall er taget hjem begge to,” svarede han og jeg kunne høre Harry spørge i baggrunden, hvem det var, Louis snakkede med. Okay, de var hjemme. Det vil sige at der var cirka 20 minutter herhen.

”Louis, hvor pænt skal jeg bede dig om det, før du kommer og henter mig og Tammy ved London Eye og eventuelt lige sætter Tammy af hjemme hos hende?” spurgte jeg og gjorde min stemme en smule bedende. Tammy sukkede træt og lagde hovedet op ad min skulder.

”Hmmm, det ved jeg ikke, lad mig lige tænke…”

”Louis?!”

”Fint, jeg kommer og henter jer. Vi ses om 22 minutter.”

”Hvorfor 22? Der er kun 20 minutter fra din og Harrys lejlighed og herud.”

”Hey, jeg skal også have sko på,” jeg kunne lige se Louis løfte sine arme defensivt.

”Jaja. Vi ses Lou.”

”See ya dude,” jeg lagde på og lod mobilen glide ned i min lomme. Tammy mumlede et eller andet mod min skulder, men jeg tog mig ikke af det. Jeg begyndte at gå, da vi jo egentlig befandt os lidt væk fra London Eye.

”Liam…” mumlede hun lidt højere. Jeg stoppede op.

”Hvad så, sleepyhead?” spurgte jeg drillende. Hun stønnede irriteret og slog blidt til mit baghoved. Jeg ømmede mig grinende.

”Må jeg godt komme ned?” spurgte hun. Jeg nikkede og fandt en bænk, hvor jeg satte hende ned på. Hun lagde sig ned på bænken, men kom ikke rigtig længere. Hvad i alverden var der galt med hende? Hun plejede at være fuld af energi, men hun så da ret så træt ud. Jeg grinede lidt, før jeg lagde den ene arm under hendes knæhaser og den anden om hendes ryg og løftede hende op.

”Liam, sæt mig ned,” mumlede hun. Jeg rystede dog på hovedet og begyndte at gå mod London Eye.

”Nej, Louis kommer og henter os foran London Eye om lidt, så vi skal være der,” sagde jeg med en let tone. Efter kort tid stod vi foran det gigantiske pariserhjul. Eller jeg stod foran det med Tammy i min favn. Jeg satte mig på en bænk, Tammy lå stadig i mine arme og jeg gav mig til at vente.

***

Tammys P.O.V:

Jeg lå og blundede i Liams favn, da… Hov, vent lige lidt! Liams favn? Am I in heaven?! Okay, tilbage til virkeligheden. Louis’ bil kørte op foran os og Liam rejste sig langsomt op. Han begav sig hen mod bilen og fik åbnet døren ind til bagsædet. Han satte mig nænsomt ind på sædet bag ved passagersædet ved siden af Louis og satte sig, efter at have lukket døren, ind ved siden af mig. Louis begyndte at køre. Ham og Liam snakkede om et eller andet, jeg sad bare og så distræt på lysene og de høje bygninger, der fløj forbi udenfor ruden. Det var smukt på sin egen måde.

”Tammy, vi er fremme,” mumlede Liam blidt ind i mit øre. Jeg vendte mit hoved i retning af hans stemme og blev lidt overrasket over at afstanden mellem vores ansigter var så lille. Jeg kunne helt svagt mærke hans varme pebermynteånde slå imod mit ansigt. Jeg kiggede ind i hans øjne, der borede sig ind i mine. Jeg ved ikke hvor lang tid vi sad sådan, men til sidst måtte Louis, der var steget ud af bilen og nu stod på fortovet, kalde på os. Vi kravlede ud af bilen og jeg krammede dem begge to farvel. De satte sig ind i bilen igen (lidt dumt at stige ud af den, men det var ret sødt, fordi at de gjorde det for at sige farvel til mig *tihi*!) og jeg vinkede til dem, indtil jeg ikke kunne se bilen længere.

Jeg begav mig indenfor og tog elevatoren op til vores etage (der var egentlig kun 4 etager, og jeg skulle op på 2., jeg var bare for doven til at tage trapperne). Jeg gik indenfor, stillede mine sko og gik ind i stuen og smed mig i sofaen. Jeg pustede træt ud og mærkede pludselig kvalmen stige i mig, da lugten af lasagne ramte mine næsebor. Jeg fløj op og nåede lige at se Melanies overraskede ansigt, inden jeg pilede ud på badeværelset, hvor jeg smed mig ned foran toilettet. Jeg brækkede mig og de nærmest krampelignende rystelser for gennem min krop. Inden jeg brækkede mig igen, kunne jeg mærke en, der kom og holdt mit hår samlet i en hestehale. Da det lige så stille var ved at gå over, rejste jeg mig langsomt og skyllede mit ansigt med koldt vand, hvorefter jeg børstede mine tænder. Melanie strøg smilende min kind, og jeg informerede hende om, at jeg gik i seng.

”Skal du ikke have noget at spise?” spurgte hun. Jeg rystede langsomt på hovedet og hun nikkede og forsvandt ud fra badeværelset. Jeg spyttede ud og satte tandbørsten ned i kruset igen. Jeg gik træt ind på mit værelse og kollapsede på min seng, uden at tage mit tøj af. Jeg orkede simpelthen ikke at rejse mig og hoppe i mit nattøj, så jeg lå der noget så charmerende med shorts og bluse på og kun overkroppen oppe på sengen. Halvt i søvne trak jeg elastikken ud af mit hår og smed det et eller andet sted hen. Jeg løftede mig selv og brugte mine sidste kræfter på at kravle op til hovedgærdet, hvor jeg næsten allerede var faldet i søvn, inden mit hoved landede på puden. Nat verden!

---------------------------------------

Bonjour mes amis! Skulle lige prøve mit fransk af på jer, og synes egentlig selv at jeg klarede det ret godt ;)

Okay så! Tammy var på sightseeing med Liam, hvor de mødte et par fans. What do you think of this chapter?

Ov, hvad synes I om måden, Jamie reagerede på Liam? For meget? For lidt? Okay? KOM MED JERES MENING!!!!

God jul til jer alle sammen!

Knuz Nynne.

Publiceret den 18/12/2012 klokken 21:40

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...