Just (sex)friends {One Direction} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
16-årige Tamara ”Tammy” Cook bor i Wolverhampton sammen med sin mor og far og storebror. Hun og Liam Payne har været bedste venner siden børnehaven, men en aften, hvor de holder filmaften, udvikler det sig og Tammy ender med at vågne op i sin seng… ved siden af Liam! De aftaler derefter at blive bollevenner, da både Liam og Tammy er single, men Tammy kan efterhånden ikke styre sine følelser for Liam og ser hver uge frem til weekenden og til ham. Da Liam bliver berømt sammen med drengene fra One Direction og flytter til London, bliver Tammy rigtigt ked af det, og ved ikke om hun kan leve uden Liam. Og for at gøre det hele værre, opdager hun en dag Liam sammen med sin nye kæreste, Danielle. Tammy bliver fuldstændigt knust, for hendes følelser for Liam er stadig meget stærke. Fortæller hun Liam sandheden? Eller holder hun sine følelser for sig selv? Og måske sker der noget helt uventet? *der vil være seksuelle scener, så læsning er på eget ansvar*

55Likes
143Kommentarer
16602Visninger
AA

8. 6.

Liams P.O.V:

Harry var gået en tur efter at vi var kommet tilbage til min og Nialls lejlighed fra studiet. Vi var i gang med at indspille den nye sang, What Makes You Beautiful, og så vidt jeg vidste, var vi snart færdige. Resten af os var fuldstændig færdige, så vi havde bare smidt os i sofaerne inde i stuen og snakkede.

”Så Liam, kommer din veninde egentlig snart og besøger os?” spurgte Louis og alt opmærksomheden blev rettet mod mig. Ja, jeg havde fortalt dem om Tammy, og om at vi var bedste venner, men ikke om det vi havde sammen. Jeg ville lige snakke med hende om det, inden jeg gjorde det. Jeg smilede uvilkårligt over tanken om hende. Jeg savnede hende sådan. Savnede hendes grin, hendes kram, hendes smukke isblå øjne…

”Liam?” Louis’ stemme hev mig ud af mine tanker og jeg så hurtigt hen på ham.

”Hvad sker der? Du har været så fraværende de sidste par dage,” sagde han bekymret. Jeg trak på skuldrene, selvom jeg måtte give Louis ret. Der havde været ret meget at tænke på de sidste par uger.

”Naah, jeg ved ikke, der har bare været ret meget,” svarede jeg og de andre nikkede.

”Men kommer din veninde og besøger os eller har hun glemt dig?” spurgte Louis drillende og grinede lidt sammen med Zayn. Jeg havde faktisk været i tvivl om hun havde glemt mig, altså vi havde da skypet, ringet og sms’et sammen, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at få den tanke, som jeg egentlig helst ikke ville have.

”Ja, hun kommer i dag, faktisk,” sagde jeg og lød måske lidt ivrig, for Louis så sjovt på mig, mens Zayn bare forsøgte at holde et grin tilbage. Niall var faldet i søvn på sofaen og var ved at skubbe Zayn ned, så Zayn satte sig over ved siden af Louis, der sad ved siden af mig.

”I dag, siger du? Jamen så må vi jo give hende en varm velkomst,” sagde Louis og så MEGET udspekuleret ud. Jeg fik lidt bange anelser. Man kan aldrig vide med ham.

”Louis. Lad nu være med at gøre noget dumt,” advarede jeg ham. Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra udspekuleret til direkte fornærmet og han krydsede trodsigt armene som en dreng på fem, der ikke får sin vilje.

”Er hun lækker?” spurgte Zayn, der ellers ikke havde sagt noget indtil videre. Et lys tændtes i hans øjne og jeg sukkede. Helt ærligt, tænkte de ikke på andet end pigers udseende? Jeg kendte jo egentlig godt svaret. Hvilket var jo, det gjorde de. Udseendet betød ikke alt for dem.

”Det må du selv afgøre,” svarede jeg med et smil.

”Hvad synes du selv om hende? Har hun kærestepotentiale?” spurgte Zayn og bevægede sine øjenbryn op og ned. Det havde jeg egentlig ikke tænkt over, hun havde altid bare været en ven for mig. Og det blev hun ved med at være, for jeg kunne egentlig ikke tænke mig at blive kærester med hende. Forstå mig ret, hun var rigtig sød, men hun var min bedste veninde og det ville jeg ikke ødelægge. Jeg havde jo også Danielle. Vi havde været på nogle dates efterhånden og hun var rigtig sød og sjov og smuk. Man kunne vel egentlig godt sige, at vi datede.

”Ikke rigtig. Jeg har ikke lyst til at ødelægge vores venskab,” svarede jeg med et skuldertræk. Niall mumlede et eller andet i søvne og vendte sig så om på den anden side, så han havde ryggen mod os.

”Nå, men synes du at hun er lækker?” kom det så fra Louis. Den tyggede jeg en smule på, inden jeg svarede.

”Hun er vel køn nok,” svarede jeg. Vi snakkede lidt videre og Niall sov stadigvæk. Ja altså lige indtil han vendte sig om og faldt ned af sofaen og landede på gulvet med et bump. Vi grinede alle sammen, bortset fra Niall, der stirrede fornærmet på sofaen, som om den havde smidt ham ned.

Pludselig kom jeg i tanke om den aften, da jeg var hjemme hos Tammy og jeg faldt ned fra hendes seng af grin. Det var aftenen før jeg tog af sted til London. Hun havde været ret ked af det den aften og havde grædt ret meget. Det havde gjort ondt at se hende sådan og jeg glædede mig til at se, hvordan hun havde det. 

Jeg kastede et flygtigt blik hen på uret, der hang over TV’et. Harry havde været væk i 40 minutter nu og jeg var faktisk blevet en smule nervøs. Ikke at jeg ikke troede at Harry ikke kunne passe på sig selv, han var jo 16, men mere om han var taget med nogen hjem eller ikke kunne finde tilbage eller noget.

Lige som jeg tænkte den tanke færdig, hørte jeg et råb udenfor døren. Jeg kunne ikke lige kende stemmerne, men det lød som en pige og en dreng. Det var pigen, der havde råbt, men nu grinede hun, så det var vidst ikke så alvorligt. Jeg smilede for mig selv, da jeg forestillede mig at det var mig og Tammy, der fjollede rundt og grinede sammen. Stemmerne kom tættere på og stoppede udenfor døren. Pigestemmen skreg højt, mens hun grinede og derefter sagde hun noget med en bestemt tone i stemmen. Jeg kunne kun lige skimte et par ord, men jeg hørte at hun sagde Harry. Hun blev ved med at grine og det lød rigtig meget som Tammys grin. Drengen gav et råb fra sig og nu var jeg helt sikker. Det var Harry og en pige, som jeg ikke kendte, men som lød lidt som Tammy. Lidt efter hujede hun. Det var nok til at jeg kunne kende stemmen. Der var kun én person, der hujede sådan – ja, bare hujede. Det var Tammy. Jeg kunne mærke skuffelsen vælde op i mig. Jeg havde regnet med at jeg var den første til at se hende. Det var jo mig, der var hendes bedste ven. Zayn, Louis og Niall så forvirrede på mig og jeg skulle til at sige noget, da døren blev åbnet ude i gangen. To personer kom ind.

”Du kan bare stille dine sko der,” kunne man svagt høre Harry sige og jeg rejste mig og gik lidt hen mod entreen. Harry kom ind i stuen og smilede til mig, men det eneste jeg havde øje for var Tammy, der kom gående bag ham. Jeg gik hen, lagde mine arme om hende og trak hende ind til mig. Hun krammede straks tilbage og sukkede tilfredst.

Tammys P.O.V:

Endelig! Det øjeblik, som jeg havde ventet på i tre uger, var endelig kommet. Okay, måske lyder jeg lidt dramatisk? Eller er det bare mig? Men jeg havde bare sådan glædet mig til at se Liam igen, så jeg blev helt overvældet af følelser over at have ham så tæt på og over hans duft i mine næsebor. Og helt seriøst, jeg var tæt på at stille mig på tæer og kysse ham inderligt på munden og begrave mine fingre i hans krøller… vent lige, KRØLLER?! Da han tog af sted fra Wolverhampton, havde han glat hår, men det klædte ham egentlig ret godt med krøller. I hvert fald fik jeg lige stoppet mig selv i tide, inden jeg kyssede ham. Det ville være underligt. Og så foran hans venner. Akavet siger jeg bare.

Vi stod længe og krammede, men et host, der i hvert fald ikke var tilfældigt, fik os til at trække væk fra hinanden og jeg kastede et blik på de fire drenge, der stod og stirrede på os. Jeg gav mig til at betragte dem: først en med sort hår og brune øjne. Han var en smule brun i huden og han var faktisk ret lækker. Zayn, hed han vidst. Men, som alle drenge, så var han ikke lige så lækker som Liam. Jeg smilede et lille smil for mig selv og lod mit blik glide videre til den næste dreng, der havde mørkebrunt hår og blå øjne. Han smilede venligt til mig og jeg gengældte hurtigt. Han hed Lewis eller noget lignende… L… Lou… Louis! Der var den! Næste dreng havde lyst hår og blå øjne. Niall, ham fra Irland. Til sidst kom Harry, som jeg allerede havde hilst på, det var jo ham jeg mødte i elevatoren. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at betragte de flotte, grønne øjne og brune krøller, der nu var blevet sluppet fri af huen. Han smilede stort til mig og hans søde smilehuller kom til syne, da mit blik mødte hans. Jeg lod mit blik glide hen over drengene og det landede ved Zayn, der stod og stirrede på mig. Jeg rynkede brynene.

”Liam, ’køn nok’ er da en underdrivelse! Hun er pænt lækker!” udbrød han til sidst og de andre drenge nikkede enigt. Der slap et halvkvalt grin ud fra mine læber og jeg så hen på Liam, der nærmest lignede en tomat i hovedet. Jeg forstod egentlig ikke rigtig at han reagerede sådan. Måske er det bare mig, der er noget galt med? Meget sandsynligt, Tammy. Jeg lagde venskabeligt armen om Liams skulder og smilede til ham, da han også lagde sin arm om mig. Så vendte jeg blikket mod Zayn igen.

”Mange tak, Zayn, er det ikke sådan?” spurgte jeg smilende og lagde hovedet på skrå. Zayn nikkede og smilede flirtende til mig. Jeg kunne langsomt mærke en smule panik stige i mig. Og hvis det lyder lidt underligt, så skal det lige siges, at jeg er ELENDIG til at flirte. Jeg kan bare ikke finde ud af det og når folk så flirter med mig, bliver jeg helt nervøs og ødelægger altid det hele. Derfor kan det ikke være en særlig stor overraskelse, at jeg aldrig har haft en kæreste. Liam strammede grebet om min skulder og da jeg skævede op til ham, bemærkede jeg at han så lidt sammenbidt ud. Jeg så tilbage på Zayn, der ikke så ud til at bemærke det. Jeg så igen på Liam, der var blødt lidt op og gjorde mine til at sige noget.

”Nå, men alle sammen, mød Tamara Cook, min bedste veninde hjemme fra Wolverhampton. Tammy, mød alle sammen. Zayn, Louis, Niall og Harry,” sagde han og pegede på dem, efterhånden som han sagde deres navne og jeg løftede min hånd og vinkede. De vinkede tilbage og der kom et lille grin fra Niall.

”Hvor længe bliver du i London?” spurgte Harry. Jeg tøvede lidt, men blev enig med mig selv om at jeg vidst godt kunne fortælle dem det.

”Jeg flytter hertil sammen med min storebror Jamie og hans kæreste, Melanie,” sagde jeg og undgik at se op i Liams øjne, der hvilede på mig, ligesom resten af drengenes gjorde. Jeg blev ved med at se på Harry, det var jo ham der havde snakket til mig.

”Hvad med dine forældre?” spurgte Niall, inden de andre nåede at sige noget. Jeg bed tænderne sammen, det spørgsmål havde jeg håbet ikke blev stillet. Jeg havde ikke snakket med Jamie og Melanie om, hvad jeg skulle svare, hvis jeg blev spurgt om det. Så jeg måtte improvisere. Det nåede jeg dog ikke, for Liam kunne vidst se, at jeg ikke var så glad for spørgsmålet.

”Måske skulle vi snakke om det en anden dag? For hvis du flytter til London, er det sikkert ikke sidste gang vi ser dig,” sagde han smilende og jeg så taknemmeligt hen på ham. Jeg mimede et tak og håbede, at de andre drenge ikke så det. Det så ikke sådan ud. TARK LI! Ja der kom det. Så fik I det også lige. Ja, det var da så lidt.

Liam tog mig med hen til sofaen og satte sig ned, så jeg naturligvis blev nødt til at følge med, da han stadig havde armen om mig. Jeg modstod trangen til at lægge mit hoved på hans skulder og betragtede i stedet Zayn, der satte sig på min anden side. Han smilede til mig, da han opdagede at jeg så på ham, så jeg smilede tilbage.

”Fortæl om dig selv, Tamara,” kom det fra Harry, der sad i en lænestol ved siden af sofaen, hvor jeg sad sammen med Zayn og Liam.

”Okay, jeg hedder Tamara Cook, men mine venner kalder mig Tammy. Jeg er 16 år gammel og jeg har en storebror på 22, der hedder Jamie…” jeg fortalte dem alt om mit liv. Om Jamie og Melanie, om Stephanie, Jasmin, Blake og Miles, om hvordan mig og Liam mødtes i børnehaven. Vil I også høre det? Okay, det skete sådan her:  Jeg var ny der og var rigtig usikker på mig selv, men jeg havde ikke været der i fem minutter, før Liam var kommet hen til mig og havde sat sig overfor mig. Jeg havde været i gang med en tegning og han spurgte om han måtte være med til at farvelægge den. Jeg havde nikket og efter den dag var vi bedste venner. Nuttet, synes I ikk? Jeg snakkede ikke om, at vi havde haft sex op til flere gange, ligesom jeg ikke fortalte om mine følelser. Og da slet ikke om graviditeten. Liam skulle være den første til at vide det. Jeg nød at være sammen med ham igen. Snakke med ham, mærke hans varme og dufte ham.

***

Vi var i gang med at snakke om, hvilken film vi skulle se. Niall havde foreslået at vi skulle se en film og derfor sad jeg på gulvet sammen med Harry foran en skuffe, der viste sig at være fuld af film. Han trak en dvd op af skuffen og holdt den op.

”Hvad med ’Titanic’?” spurgte han og så op på de andre, der sad oppe i sofaerne. Jeg smilede for mig selv, mens jeg kiggede de andre dvd’er igennem. Det var den film, Liam og jeg havde set, den aften vi var sammen første gang. De andre rystede på hovedet og Harry lagde filmen tilbage i skuffen. Han rodede lidt videre.

”Hvad med en gyser?” lød det nede fra skuffen. Jeg skulle anstrenge mig meget for ikke at flække af grin. Det lød simpelthen så sjovt! Pludselig fik jeg en idé. Jeg satte mig lydløst helt hen til ham og lod mit ansigt komme helt tæt på hans tinding, uden at røre ham. Han var stadig opslugt af at vælge en film og havde ikke bemærket mig. Jeg trak hovedet lidt væk og så skuffet op på drengene. De vidste hvad jeg var ude på, for Louis lod, som om at han kyssede Liams kind. Det så ret komisk ud, for Liam så helt skræmt ud og Louis overdrev helt vildt og rodede i Liams hår og var nærmest ved at kravle op på ham, så Niall var ved at dø af grin. Jeg fnisede, nikkede så og holdt mit hoved, så mine læber var lige ud for Harrys kind. Han havde stadig ikke opdaget mig, for jeg kunne se hans hænder løfte dvd’erne, så han kunne se titlerne.

”Hallo folkens? Er I der stadig? Skal vi se en gyser eller hvad?” spurgte han og jeg trak hurtigt mit hoved væk fra ham. Han så heldigvis ikke op, så han opdagede ikke hvor tæt jeg sad på ham. Drengene begyndte hurtigt at snakke i munden på hinanden og erklærede sig enige. Han fortsatte med at rode i skuffen og jeg kom langsomt tættere på. Min egentlige plan var at lade mine læber strejfe hans kind, bare for sjov selvfølgelig, men i sidste øjeblik skiftede jeg mening og kravlede hurtigt om bag ham. Jeg prikkede ham i begge sider med mine pegefingre og han fik sådan et chok, at han bankede hovedet op i skuffen ovenover. Han ømmede sig og tog sig til hovedet. Drengene flækkede og jeg grinede også, da jeg kravlede hen ved siden af ham og lagde en arm om hans skulder.

”Er du okay?” grinede jeg, men grinet døde ud, da jeg så Harrys vrede blik. Gjorde det så ondt? Eller var han bare sur over at være blevet drillet? Jeg rejste mig og gik en smule væk fra ham, da han så ret sur ud. Han rejste sig også og gik det lille skridt hen mod mig, så han stod tæt på mig, men ikke for tæt. Jeg krympede mig en smule, da han så lidt truende ud. Han tog fat i mine ben og svingede mig op på sin skulder. Jeg slappede af i kroppen, da jeg hørte at han grinede.

”Harry, sæt mig ned!” råbte jeg grinende. Han hørte dog ikke efter og snart kunne jeg se fire par fødder følge efter os. Gulvet skiftede fra træ til fliser og jeg gættede at vi befandt os ude på badeværelset. Harry satte mig ned på gulvet og smilede lumsk til mig. Pludselig blev noget vand tændt og jeg mærkede mit tøj blive gennemblødt. Jeg gispede, da det lunkne vand ramte mig og jeg så op i brusehovedet, hvor vandet strømmede ned. Min mascara blev sikkert ødelagt og mit hår blev gennemblødt. Drengene stod og grinede af mig og jeg så vredt op på dem. Jeg rejste mig op og bredte armene ud. Desværre for Louis var han den, der stod tættest på mig, så inden han nåede at reagere, havde jeg armene rundt om ham.

”IIIH! GIV SLIP, TAMARA!” skreg han som en lille pige og forsøgte at komme fri. Han kom da også fri, da han var den stærkeste, så jeg satte mig skuffet ned på flisegulvet igen, inde under vandet. Jeg lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Vandet trommede mod mit ansigt og vaskede min mascara helt af. Jeg åbnede øjnene igen og lod, som om at jeg var ved at blive kvalt i vandet. Jeg hostede kraftigt og drengenes latter forstummede med det samme og nogen satte sig foran mig.

”Tammy, træk vejret!” sagde Liam panisk. Jeg rakte ud efter ham og fik fat i hans skuldre. Inden han opdagede hvad jeg var ude på, hev jeg ham ind til mig inde under vandet. Jeg så fornøjet på ham og betragtede hans pjuskede, brune hår blive vådt og lægge sig som en hætte om hans ansigt. Selv da var han smuk. Dråberne gled ned ad hans kæbe og samledes på hans hage, hvor de dryppede ned på hans ben. En pludselig trang til at række ud og røre ved ham vældede op i mig, men jeg glemte den hurtigt. Der ville aldrig blive noget imellem os. Vi rejste os op og Liam slukkede for vandet.

”Ej, Harry. Nu er jeg helt våd, takket være dig,” drillede jeg og vi brød alle sammen ud i grin. Alle undtagen Louis, der stod og så forfærdet fra mig til Harry. Jeg rynkede forvirret mine øjenbryn.

”Harry, har du været sammen med hende?” udbrød Louis skingert og jaloux og så såret ud. Harry så skamfuldt ned i jorden og nikkede så. Jeg måbede og spærrede øjnene op. WOW, der er vidst noget du har glemt at fortælle mig, Styles! Min krop er kun for Liam Payne. Det lød lidt underligt, men det er altså sandt. Han er den eneste for mig. men hvorfor reagerede Louis sådan? Ikke at vi havde gjort noget, for det havde vi altså ikke! Var de sammen? Som i sammen sammen?! Altså, var de kærester?!!

”Er I…?” længere nåede jeg ikke før Niall ikke kunne holde sit grin inde længere. Han knækkede sammen af grin, det samme gjorde Liam og Zayn – og Harry og Louis. Jeg så bare forvirret på dem alle sammen, med et løftet øjenbryn. Liam var den første, der fik kontrol over sin stemme, og han gispede lidt efter vejret, før han så hen på mig.

”Louis og Harry er bedste venner og meget tætte og derfor er der nogle af vores fans, der har tvivlet på om de er kærester. Det laver de for det meste en smule sjov med, især når der kommer nogle nye mennesker ind i vores liv,” forklarede han smågrinende. Okay, er jeg den eneste der kun hørte ’ind i vores liv’? Jeg blev selvfølgelig glad for at han ville have mig i sit liv (det havde han jo allerede), men alligevel gjorde det mig en smule ked af det, for hvad nu hvis han blev vred eller gik i panik og ikke ville have noget med mig at gøre længere, når jeg fortalte ham om barnet? Pokkers, jeg havde næsten glemt alt om det. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med drengene også selvom jeg lige havde mødt dem.

”Kom Tammy, lad os finde noget tørt tøj,” Liams forslag trak mig ud af mine tanker, så jeg nikkede bare smilende og fulgte efter ham ind på et værelse, som jeg gættede på var hans, mens vi ignorerede drengenes piften og grin.

”Er det okay med et ar shorts og en T-shirt?” spurgte han. Jeg nikkede og han gik hen til sit skab og tog den omtalte T-shirt og de omtalte shorts ud. Han kastede tøjet hen til mig og jeg greb det. Oh yeah, who’s the pro? Tammy Cook, 16 years old! Han blev stående med ryggen til mig, så jeg kunne skifte. Jeg krængede mine våde jeans af og lagde dem forsigtigt på gulvet, så gulvet ikke blev så vådt. Jeg trak den våde sweater af og lagde den ovenpå jeansne. Jeg trak shortsne på. De var alt for store til mig, men de var tørre og så var jeg glad. Jeg trak T-shirten over hovedet og indåndede den velkendte duft af Liam. Den duft, jeg havde undværet i tre uger og som jeg havde savnet som en gal.

”Det klæder dig,” Liam hev mig igen ud af mine tanker og jeg så hen på ham. Han stod og smilede sit dejlige Liam-smil til mig og jeg frydede mig, da jeg opdagede at det overhovedet ikke havde ændret sig. Det var lige så varmt og smukt, som jeg huskede det. Jeg smilede glad tilbage og da han opdagede det, gik han hen og krammede mig. Jeg lagde mit hoved mod hans hals og glædede mig over at jeg var sammen med ham igen. Også selvom vores forhold ikke var, som jeg ville have det, det eneste der talte var at jeg kunne mærke og dufte ham igen. Ej okay, nu lyder det som om at vi ikke havde set hinanden i 100 år, men sådan føltes det egentlig også lidt.

”Tak,” mumlede jeg ind mod hans hals og kunne mærke at han knugede mig lidt hårdere ind til sig.

”Jeg har sådan savnet dig,” sagde han blidt og min mave begyndte at boble. Han havde savnet mig! Jeg kunne ikke lade være med at smile lykkeligt.

Drengene brasede pludselig ind og jeg trak mig ud af Liams favn, selvom jeg gerne ville være blevet der. Liam smilede til de andre, der stod og så på os og jeg gjorde det samme. Altså smilede. Jeg kiggede ikke på os. Kan man egentlig se på sig selv? Hmm, det tror jeg ikke. Så skal man i hvert fald være meget smidig.

”Eller have et spejl,” foreslog Zayn. Jeg så forvirret på ham, men mærkede så blodet skylle op i mine kinder. Havde jeg tænkt højt? Gud, hvor pinligt. Vent lige, hvor meget havde jeg sagt? For jeg havde vidst også tænkt at jeg ville blive i Liams favn. Hvilket jeg ville. For altid, hvis det kunne lade sig gøre. Men desværre Tammy, det kunne det ikke.

”Skulle vi se en film eller hvad?” spurgte Harry og vi nikkede alle sammen og gik ind i stuen og satte os, Niall i lænestolen, Liam, mig og Louis i den ene sofa og Zayn og Harry i den anden. Niall satte gyseren på og satte sig til rette i stolen.

***

Vi var midt inde i filmen og jeg sad klynget til Liam. Seriøst, den film var sgu da mega uhyggelig! Han havde armene om mig og strøg mig beroligende på ryggen. Lige nu var der en pige, der blev sprættet op. jeg kendte ikke navnet på filmen og ville egentlig heller ikke. Lige pludselig lød der et snork fra Harry og jeg blev så forskrækket at jeg skreg højt og, hvis det var muligt, trykkede mig endnu tættere ind til Liam.

”HVAD SKER DER?!” råbte Niall og satte sig ordentligt op i stolen – han var vidst lige vågnet efter at være faldet i søvn. Min vejrtrækning var stadig uregelmæssig, efter at jeg var blevet skræmt. Og til min store skræk mærkede jeg kvalmen stige. Jeg forsøgte at skjule det og det lykkedes. Drengene sagde ikke noget i hvert fald. Jeg smilede og så ind i deres forskrækkede blikke. Ja, Harry var også vågnet.

”Bare rolig, der er ikke sket noget. Harry skræmte mig bare,” forklarede jeg. De så stadig lost ud, så jeg måtte forklare lidt mere.

”Han snorkede,” grinede jeg, for jeg syntes faktisk at det var lidt sjovt, at jeg var blevet skræmt af Harrys snorken. Niall grinede sammen med mig, så kom Liam og Zayn og til sidst Louis. Harry sad og så lidt fornærmet på os, men joinede os så og grinede med. Jeg så ved et tilfælde på uret, der hang over fjernsynet. Klokken var 18:15.

”Jeg må hellere ringe til Jamie og bede ham hente mig,” sagde jeg. Niall så helt ked ud af det… tjah, det gjorde de alle sammen.

”Forlader du os?” spurgte Niall og skubbede underlæben frem. Jeg nikkede grinende. Louis’ underlæbe begyndte at bæve og han skreg og lod sig falde ind i Harrys favn, da han stod lige ved siden af ham. Harry klappede ham på skulderen og så hen på mig.

”Se nu hvad du har gjort, Tamara,” sagde han syrligt, men jeg kunne sagtens høre grinet i hans stemme. Det var en joke. Jeg gik hen til dem og krammede Louis bagfra. Han slap Harry med det samme, vendte sig og krammede mig så hårdt, at jeg ikke kunne få vejret.

”Louis… luft!” gispede jeg. Han slap mig hurtigt og så undskyldende på mig.

”Åh, Tamara kan du tilgive mig? Jeg ved ikke hvad der gik af mi…” jeg afbrød ham, selvom han lød utroligt sjov, sådan som han overeagerede og nærmest rev sit hår ud.

”Det er okay Louis. Så længe du tager mig, lige nu lige her. Jeg vil have dig, Louis Tomlinson,” sagde jeg lavt og forførende. Louis spærrede øjnene op og så forvirret på mig.

”Tamara, jeg… Altså jeg… Æh… Du er meget smuk, men…” stammede han og jeg måtte holde et grin tilbage, da jeg tog fat i kraven på hans stribede T-shirt, stillede mig på tæer og stirrede ind i hans blå øjne. Jeg lod mit ansigt komme tættere på hans.

”Kom nu Louis. Bare én gang? Tilfredsstil mine behov og jeg vil tilfredsstille dine. Jeg er helt BESAT af dig!” hviskede jeg forførende, insisterende og bedende. Louis var fuldstændig mundlam. Han bed sig i læben og der kunne jeg ikke holde det tilbage mere. Jeg knækkede sammen af grin og hvis jeg ikke havde fat i hans T-shirt, ville jeg være faldet. De andre drenge grinede ligeså meget.

”Du… Du skulle have set dit ansigt!” gispede jeg og en ny latterbølge ramte mig. Louis tog fat om mig for at støtte mig. Jeg slap hans T-shirt og fik behersket min stemme. Jeg ventede tålmodigt til de andre også fik deres stemmer under kontrol og smilede så.

”Ej, seriøst jeg er nødt til at komme hjem nu,” sagde jeg. Drengene nikkede og jeg tog mobilen fra stuebordet, hvor jeg havde lagt den, inden jeg satte mig ned til Harry for at vælge en film sammen med ham og gik ind under ’telefon’. Jeg trykkede 1 og Jamies nummer kom frem. Ja, Jamie havde insisteret på at jeg havde ham på hurtigkald, eftersom jeg jo var gravid og han havde ansvaret, hvis der skulle ske mig noget. Jeg vendte ryggen mod drengene og trykkede på ’Ring op’ og holdt den op til øret. Der lød to bip, inden telefonen blev taget i den anden ende.

”Tammy, hvor er du? Er du stadig sammen med Liam? Er der sket noget?” jeg grinede en smule, inden jeg svarede. Jep, det var min irriterende og overbeskyttende, men ansvarsfulde og søde storebror, der talte.

”Jamie slap af. Ja jeg er hos Liam. Nej der er ikke sket mig noget, jeg har det fint.”

”Er du sikker? Har du kastet op? Eller…” jeg afbrød ham.

”Jamie! Jeg er okay. Er du sød at komme og hente mig?”

”Ja, selvfølgelig. Jeg er der om 5 minutter.”

”Fint ses Jamie!”

”Ses lillesøs.” jeg fjernede mobilen fra øret og lagde på. Mens jeg snakkede med Jamie, havde Liam hentet mit våde tøj inde fra sit værelse og lagt det i en plasticpose. Jeg vendte mig om og han rakte mig posen, som jeg tog imod med et smil.

Jeg gik hen til Louis og slog armene om ham. Hvis I ikke har bemærket det, så er jeg ikke typen der holder mig tilbage, når jeg først lærer folk at kende. Og det syntes jeg at jeg havde med drengene her. Han gengældte mit kram og slap mig efter lidt tid. Jeg gjorde det samme med de andre drenge, indtil jeg til sidst stod foran Liam. Jeg smilede skævt til ham og han gengældte mit smil. Han lagde armene om mig og trak mig ind til sig og jeg lod mig bare glide ind i den tryghed og varme, han udsendte.

”Vi ses, smukke,” hviskede han i mit hår og jeg nikkede og modstod trangen til at kysse hans perfekte, røde læber. Efter nogle minutter slap vi hinanden og jeg vendte mig mod dem alle sammen.

”Det var rigtig hyggeligt at møde jer! Vi ses forhåbentlig igen,” sagde jeg med et smil. Drengene nikkede og jeg gik ud i entréen og tog mine Converse på. Liam åbnede døren og jeg tog posen, der stod på gulvet. Jeg smilede til resten af drengene inden jeg gik ud gennem døren efterfulgt af Liam. Han lukkede døren efter sig og sammen gik vi hen til elevatoren. Jeg trykkede på knappen.

”Det var dejligt at se dig igen Tammy,” sagde Liam, hvilket fik mig til at se på ham. Han smilede sit Liam-smil og jeg gengældte det.

”I lige måde Liam,” svarede jeg. Hans smil blev større og jeg smeltede indeni ved synet af det. Det burde være ulovligt at være så lækker som Liam var. Eller, det må det ikke for så ville Liam jo blive anholdt. Det skulle han ikke. Vi nåede ud på gaden og Jamies bil holdt ved fortovskanten. Jeg gav Liam et sidste kram og satte mig ind i bilen. Jeg klikkede selen på og vinkede til Liam gennem ruden. Han vinkede tilbage, indtil vi ikke kunne se hinanden mere.

Jeg lænede mig tilfredst tilbage i sædet og så ud af vinduet. Det var begyndt at regne og jeg fulgte en dråbe, der kæmpede sig vej ned ad ruden med øjnene. Da den nåede ned til bunden af ruden, stoppede Jamie bilen og slukkede for motoren. Jeg så nu ud på en høj bygning, sådan en helt almindelig en. Jeg åbnede døren og trådte ud på gaden.

”Hvorfor har du det tøj på?” spurgte Jamie, da han kom op på siden af mig.

”Harry Styles gjorde mig våd,” svarede jeg og i det samme sekund, ordene kom ud af min mund, opdagede jeg hvor forkerte de lød. Jeg skævede til Jamie, der så helt forkert ud i hovedet.

”Ja, ikke på den måde, Jamie! Jeg drillede ham, så han bar mig ind i brusekabinen og tændte for bruseren,” forklarede jeg med et grin. Jamies ansigtsudtryk blødte op, men han løftede alligevel et øjenbryn og så mig i øjnene.

”Han bar dig?” det lød mere som en konstatering end et spørgsmål, da han lagde tryk på ’bar’. Jeg nikkede.

”Over skulderen,” sagde jeg og pegede på min egen skulder for at skære det ud i pap. Han nikkede langsomt og gik op mod døren. Jeg fulgte efter ham og snart efter stod vi i et rum. Jeg lod blikket glide rundt. Vi stod i et køkken, der var i forbindelse med stuen. Der var tre døre og jeg gættede på at det var to værelser og et badeværelse.

”Hold da op, Jamie! Hvordan har I fået råd til det?” udbrød jeg og så på Jamie.

”Jeg har lovet at undervise hotelejerens datter. Til gengæld får vi det her værelse plus morgenmad og aftensmad,” forklarede han. Jeg nikkede.

”Hvor gammel er hun?” jeg havde regnet med at han svarede 11 eller 12. Men nej.

”Hun er 16,” svarede han. Jeg løftede et øjenbryn og fik bange anelser. Min bror var overlækker. Og hun var 16, ligesom mig. Og efter min erfaring er 16-årige elever og 22-årige, lækre lærere en dårlig cocktail. Og hvis I ikke ved hvad jeg mener, så kommer forklaringen her: Harriet Jones, min 16-årige klassekammerat og Thomas Brown, vores 21-årige OVERlækre daværende geografilærer. Lad os bare sige, vi (og med vi mener jeg Miles, Steph og mig) hørte nogle høje støn inde fra fysiklokalet. Vi åbnede døren og fik det største chok: Harriet i en fræk udgave af en sygeplejerskeuniform og mr. Brown i… tjah, ingenting. Det eneste lyspunkt var, at vi fik mr. Browns lækre, solbrune sixpack at se. Eller vi fik kun et glimt af den, for Miles hev os begge to ud og Steph og mig løb ned på kontoret, mens Miles holdt øje med mr. Brown og Harriet. Og hvis I ikke har regnet den ud, så arbejder Thomas Brown ikke på vores skole længere.

”Jamie, vær sød at passe på. 16-årige piger kan være lumske, hvis de ved hvad de vil have,” advarede jeg ham. Han nikkede.

”Ja, det har jeg taget højde for. Men jeg svigter ikke Mel. Hun er mit et og alt,” sagde han. Et højt hvin lød og pludselig kom Melanie til syne. Hun slog armene om Jamie og begravede sit ansigt i hans bryst. Han lagde blidt armene om hende og trykkede hende ind til sig.

”Jeg elsker dig Jamie. Du er også mit et og alt,” mumlede hun lykkeligt ind mod hans bryst. Han kyssede hende blidt på håret og jeg smuldrede langsomt indeni. Det var præcist det jeg drømte om. At den, jeg elsker, ville sige at jeg var hans et og alt og at han ikke kunne leve uden mig. Tage mit ansigt i sine hænder og fortælle mig at jeg er den eneste pige for ham og at han elsker mig. Og alle ved hvem jeg snakker om. Hvis kærtegn og kys jeg længes så inderligt efter. Hvem jeg længes at høre tre bestemte ord fra. Der var kun én. Liam Payne.

”Jeg går i seng. Godnat,” sagde jeg. Melanie og Jamie trak sig væk fra hinanden og Melanie kom hen til mig.

”Er du okay Mummi? Har du det godt?” et strejf af bekymring lød i hendes før så lykkelige stemme. Jeg nikkede og hun førte mig ind på et af værelserne. Jeg gik hen til kufferterne, der lå på min seng og åbnede en af dem med et suk. Efter lidt tid, hvor jeg rodede hele indholdet igennem fandt jeg endelig mit nattøj og gik ud på badeværelset. Jeg børstede tænder og tog Liams tøj af og mit eget nattøj på. Liams tøj blev samlet i en bunke som jeg samlede op og tog med ind på mit værelse igen. Jeg foldede det sammen og lagde det i en pæn bunke på det lille bord, der stod i et hjørne. Jeg trak det våde tøj op af posen og hang det ud på badeværelset. Da jeg kom ind på mit værelse igen gik jeg roligt hen til min seng og smed mig i den. Jeg tog min mobil frem og kiggede på den. Skærmen lyste op og introen til ”Goin’ in” af Jennifer Lopez begyndte at spille, samtidig med at den vibrerede. Jaa, min mobil er fucking multitasker. HELL YEAH!! Miles’ navn kom frem på skærmen foran et fjollet billede af ham, der rakte tunge til kameraet. Jeg grinede en smile, før jeg trykkede på den grønne knap og holdt mobilen op til mit øre.

”Hej Miles!”

”MARA! Hvor har du været? Jeg tog hjem til dig efter skole for at se om du var okay, men da jeg bankede på, var din mor praktisk taget ved at smække døren ind i ansigtet på mig. Hvad skete der for det? Hvor er du henne? Hvem…” jeg måtte grinende afbryde hans strøm af spørgsmål, der syntes evig.

”Én ting ad gangen, Raffe. Jeg er i London sammen med Jamie og Melanie,” jeg håbede at Miles ikke lagde mærke til at jeg sprang et spørgsmål over. Men ak, jeg håbede forgæves.

”Men hvorfor er du der? Vi skal jo i skole i morgen. Hvornår vil du komme tilbage?!”

”Miles, jeg kommer ikke tilbage til Wolverhampton. Ikke lige foreløbig i hvert fald. Jeg flytter til London sammen med Jamie og Melanie.”

”Men hvorfor?”

”Jeg… jeg kan ikke forklare det over telefonen Miles. Du må vente til vi ses.”

”Fint, jeg kommer fredag morgen, okay?” lad mig se… det var mandag i dag, så der var 4 dage til. Vent lige, fredag morgen?! Drengen skulle jo i skole!

”Miles, hvad med skolen?”

”Arh, der sker ikke noget ved at jeg pjækker en enkelt gang.”

”Hmm, okay Miles. Vi ses på fredag så. Hils de andre.”

”Ja vi gør.” jeg skulle lige til at lægge på, men Miles’ stemme fik mig til at vente.

”Mara?”

”Raffe?”

”Må jeg fortælle dig noget?”

”Selvfølgelig.”

”Jeg har slået op med Jasmin,” sagde han og lagde på lige bagefter. Hans ord efterlod mig siddende i min seng med munden vidt åben. Jeg lagde som i trance mobilen fra mig og lagde mig ind under dynen som jeg puttede mig godt ned i. Der gik ikke lang tid før jeg faldt i søvn, men sætningen kørte flere gange rundt i mit hoved, hvorfor skal I ikke spørge mig om, men det gjorde den.

---------------------------------------

Hei fokes! Nå, så mødte hun resten af One Direction! Hvad synes I om det? Jeg er ret nervøs for jeres reaktioner, for jeg synes egentlig ikke at jeg har klaret det særlig godt. Hvis I er enige, så skriv hvad der er galt, så jeg kan nå at rette op på det i næste kapitel.

Den del, hvor Tammy driller Louis og lader som om at hun vil i seng med ham, har været oppe til overvejelse RIGTIG mange gange, for jeg var ikke sikker på, om det var for meget eller for åndssvagt. Jeg har set utallige videoer af drengene på Youtube, men er stadig meget usikker på om jeg har beskrevet dem ordentligt eller om jeg har blandet nogle af dem sammen eller noget helt trejde.

For helvede mennesker! 23 FAVORISERINGER, 18 LIKES, 1848 VISNINGER OG 62 KOMMENTARER?! ER I HELT VILDE! Jeg er overbevist om at jeg har verdens bedste læsere!<3 you guys! I gør mig så ovevældet glad!

Håber I kan lide kapitlet og at I vil kommentere jeres mening!

Knuzzer Nynne <3

Publiceret den 12/11/2012 klokken 20:43

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...