Just (sex)friends {One Direction} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
16-årige Tamara ”Tammy” Cook bor i Wolverhampton sammen med sin mor og far og storebror. Hun og Liam Payne har været bedste venner siden børnehaven, men en aften, hvor de holder filmaften, udvikler det sig og Tammy ender med at vågne op i sin seng… ved siden af Liam! De aftaler derefter at blive bollevenner, da både Liam og Tammy er single, men Tammy kan efterhånden ikke styre sine følelser for Liam og ser hver uge frem til weekenden og til ham. Da Liam bliver berømt sammen med drengene fra One Direction og flytter til London, bliver Tammy rigtigt ked af det, og ved ikke om hun kan leve uden Liam. Og for at gøre det hele værre, opdager hun en dag Liam sammen med sin nye kæreste, Danielle. Tammy bliver fuldstændigt knust, for hendes følelser for Liam er stadig meget stærke. Fortæller hun Liam sandheden? Eller holder hun sine følelser for sig selv? Og måske sker der noget helt uventet? *der vil være seksuelle scener, så læsning er på eget ansvar*

55Likes
143Kommentarer
16542Visninger
AA

3. 1.

Tre måneder senere…:

Jeg sad foran fjernsynet sammen med min familie. Vi så X-factor, det var et af liveshowene og Liam var blevet sat sammen med fire andre drenge i en gruppe, der hed One Direction. De var virkelig gode alle sammen, men hjemme hos os var Liam bedst, selvfølgelig. Det var sjældent at vi overhovedet så X-factor, for helt ærligt det er et dødssygt program. Folk kommer ind, synger forfærdeligt og bliver gjort til grin foran… foran… jah, foran en hel masse mennesker. Min storebror sad og snorkede i sofaen, ligesom min far. Jeg lå på gulvet og ventede på at gruppen, der udover Liam bestod af britiske Harry, Zayn og Louis og irske Niall, kom på scenen og min mor sad i lænestolen bag mig og var lysvågen.

For øvrigt har jeg slet ikke fortalt jer om min familie! Min storebror, Jamie, er 22 og han arbejder på en skole som vikar. Og alle pigerne på den skole er vilde med ham, for det skal lige siges at han er lækker! Okay, måske lidt akavet at sige det om ens bror, men det er han altså. Og han er verdens bedste bror. Hans kæreste, Melanie, er også super sød og tager tit med mig ud for at shoppe. Hun er 23. Min far der hedder Paul og er 52 arbejder som arkitekt og derfor er han tit ude at rejse. I laang tid. Han var engang i USA i et år og vi savnede ham rigtig meget. Min mor, Julie, på 48 er tandlæge og er hvert år til en tandlægekongres i London. Ligesom hun var den dag, hvor Liam og jeg havde sex første gang.

”Tammy, se! Det er Liam,” udbrød min mor og jeg mærkede en boblen i min mave da jeg så ham og hans gruppe gå på scenen. Jeg smilede som en idiot og mine kinder blev varme. Tjah, jeg er nok blevet en lille-bitte-mini smule forelsket i ham. Okay, nej jeg var fuldstændigt skudt i ham. Men det var altså også forståeligt, når vi havde sex næsten hver weekend. Han er ret så god til det og det hjalp jo slet ikke. Men det værste var næsten at han ikke følte det samme som mig. Der var følelser i det fra min side, men ikke fra hans. Og det gjorde ondt.

Liams stemme flød ud fra højtalerne under skærmen på TV’et og det lød ret godt sammen med de andres. Da Liam så ind i kameraet med sine chokoladeøjne (uhm suulten), jublede både mig og min mor så højt, at Jamie og min far vågnede og så sig forvirrede rundt.

”Hvad sker der?” spurgte Jamie søvndrukkent. Jeg sukkede opgivende og himlede med øjnene. Helt ærligt Jamie, følg lige med, gider du? Han gjorde et mislykket forsøg på at efterligne min sukken og himlen, hvilket fik mig til at skrige af grin. Ååh, jeg elsker min brormand! Jeg satte mig op i sofaen til ham og slyngede mine arme om ham. Han strittede imod (for sjov) og jeg krammede hårdere, mens jeg grinede.

”Slip mig!” sagde han og prøvede at lyde bitchy, men det fik mig bare til at grine endnu højere. Det mindede mig lidt om mig og Liam. Jeg savnede Liam meget og ikke mindst vores ’tid’ sammen. Og vi havde været sammen mange steder. I sengen, i brusebadet, i stuen, i køkkenet og i min mors bil (det siger vi så ikk til nogen). Og min familie vidste det ikke. Heller ikke hans. Det var kun min bedste veninde, Stephanie, der vidste det.

Min iPhone vibrerede og jeg tog den op. Når man taler om solen. Stephanie havde sendt en SMS.

#Heei Tammy-tøs! Så du Liam i X-factor? Knuz<3# Jeg smilede for mig selv og låste mobilen op. Mine fingre gled hen over touch skærmen.

#Hey Steph! Ja, det gjorde jeg, han var bare super. Syns du ikk? Kramsi<3 # Jeg lagde den fra mig på bordet, men tog den hurtigt op igen, da den vibrerede med det samme.

#Jov, han er ret god. Tammy, har du fortalt ham om dine følelser?<3#

#Nej, ikk endnu. Jeg kan ikk Steph. Han føler ikk det samme for mig, han er bare sammen med mig for at være sammen med nogen. Jeg betyder ikke noget for ham på samme måde som han gør for mig.<3# Jeg fældede en tåre og mærkede at Jamie lagde en trøstende arm om min skulder. Jeg tog min mobil i lommen, rejste mig og gik ind på mit værelse.

Jeg lænede mig op ad væggen og brød fuldstændigt sammen. Hvorfor prøvede jeg overhovedet? Jeg lod mig glide ned ad væggen, så jeg sad på gulvet. Tårerne væltede ned ad mine kinder og det blev ikke bedre af den næste SMS der tikkede ind.

#Hey Tammy! Jeg tager til London i morgen med min gruppe. Jeg ville bare lige sige farvel. Håber at du måske kan besøge mig en dag. –Liam J# Skulle han nu også forlade mig? Hvad med os? Jeg gemte mit ansigt i mine arme, der lå på mine knæ. Hvorfor var kærlighed så indviklet? Jeg fik lyst til bare at kyle min iPhone ad helvedes til, men holdt mig selv fra det. Hele min krop rystede da jeg hulkede, men en banken på døren fik mig til at løfte hovedet hurtigt.

”Kom ind,” hviskede jeg lavt og døren blev åbnet og Jamie stak sit hoved ind. Han kom hen og satte sig ned ved siden af mig og lagde en arm om min skulder.

”Hvad sker der, Tammy?” spurgte han blidt. Hans blide stemme fik mig til at trykke mig ind til ham og hulke. Han ventede tålmodigt til jeg havde kontrol over min stemme igen. Det her mindede mig så meget om Liam, at det gjorde ondt. Hvis han eller jeg havde en dårlig dag, så sad vi altid sådan, indtil den der var ked af det havde fået det bedre. Jeg havde det faktisk som om at han var død og det var forfærdeligt.

”Jamie, jeg… jeg er nødt til at fortælle dig noget. Mig og Liam, vi…” jeg stammede og kunne næsten ikke fortælle ham det. Jeg pillede ved coveret, der forestillede det britiske flag, på min iPhone. Det gjorde jeg altid når jeg var nervøs. Men jeg var nødt til at sige det, jeg kunne ikke holde det som en hemmelighed mere. Jeg var nødt til at fortælle det til nogen, og jeg vidste at både Liam og jeg kunne stole på Jamie.

”Liam og jeg… har haft sex i weekenderne,” sagde jeg og kneb øjnene sammen. Jeg var bange for Jamies reaktion, bange for at han ville sige det til vores familier. Ja, til alle.

”Hvor lang tid?” hans stemme virkede ikke vred eller overrasket. Den lød ligesom den altid gjorde. Rolig og blid, som snakkede han til et barn. Det kunne være irriterende, men når man var ked af det, var det virkelig rart. Mel var en heldig pige.

”Cirka et par måneder. Måske tre,” svarede jeg. Jeg var ikke helt sikker.

”Han udnytter dig ikke, vel Tam?” hans stemme var alvorlig og jeg blev overrasket over hans spørgsmål. Jamie kendte Liam og de var ret gode venner.

”Nej selvfølgelig ikke. Du af alle burde vide det!” min stemme var hård. Hvad bildte han sig ind?!

”Tammy, Liam er en fin fyr. Men du er min søster og alle mennesker kan ændre sig,” forklarede han og jeg måtte give ham ret. Men sådan var Liam ikke, det var jeg helt sikker på. 

”Jamie, lov mig at du ikke siger det til nogen. Ikke til mor og far, ikke til Liams familie, ikke nogen!” bad jeg. Det var virkelig vigtigt at han holdt kæft.

”Selvfølgelig Tammy,”

”Heller ikke til Mel,” jeg vidste at jeg ramte et ømt punkt. Jamie og Melanie fortalte hinanden alt. Men han måtte ikke sige det til nogen, for det kunne ødelægge det hele.

”Fint, det lover jeg. Men kun hvis du fortæller mig hele sandheden,” sagde han. Hvad mente han? Okay, jeg var fuldstændigt lost, hvilken hel sandhed? Han kunne vidst se at jeg ikke vidste hvad han mente, så han skar det ganske enkelt ud i pap for mig.

”Du.Har.Følelser.For.Liam?” sagde han langsomt, som om han snakkede til en fatsvag. Jeg skubbede blidt, men irriteret til ham, hvilket fik ham til at grine og så begyndte jeg at grine. Det var rart at sidde på gulvet på mit værelse og le sammen med brormand.

”Ja. Jeg kunne ikke lade være,” sagde jeg og lagde mit hoved på hans skulder.

”Hvorfor er du ked af det, søs?” spurgte han. Hallo, var det ikke indlysende?

”1: Liam har ikke de følelser for mig og 2: han flytter til London om et par dage sammen med sin gruppe,” jeg vrængede ad det sidste ord. Med god grund. De tog Liam fra mig og gjorde mig ked af det. Godt gået, hvis jeg selv skulle sige det! Kunne I mærke ironien? Mine øjne blev fyldt af tårer og jeg begyndte at hulke. Jamie trak mig ind til sig og jeg græd ud ved hans skulder. Han vuggede mig frem og tilbage og nynnede en sang, som jeg kendte fra min barndom. Der var egentlig ikke nogle ord i den, det var bare en melodi, min mor havde fundet på og hun havde fortalt at hun sang den, da jeg lå inde i hendes mave og den beroligede mig altid.

Min mobil begyndte at brumme igen. Jeg tog den op af min lomme og Jamie lænede sig til siden, så han kunne se med. Det var en SMS fra Liam.

#Hej Tammy. Er du okay? Det lyder som om at du græder L# Jeg rynkede panden. Hvordan kunne han vide det? Jeg så op på Jamie, der trak skuldrene op til ørerne og løftede sine hænder. Jeg låste mobilen op.

#Hvordan kan du høre det?:O# Kort og enkelt. Min mobil brummede lige bagefter.

#Luk døren op.# Jeg rejste mig langsomt og gik hen for at åbne døren. Gæt hvem der stod udenfor? Hvis I gættede på Liam, har I gættet rigtigt! *dingding!*

”LIAM!” råbte jeg og løb ind i hans åbne favn. Nuuj, det må du altså ikke gøre igen, Li. Det var hermed ulovligt. Haha, jeg følte mig helt hyper over at han var der. Og jeg er ellers aldrig hyper… ej, okay, det ville være sådan en løgn at det ville være… tjah lyve-agtigt… okay, det her lykkes ikke så godt. Måske skulle jeg bare fokusere på dejlige Liam. Jeg snusede hans duft ind og mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Ja, folkens så langt var jeg ude, selv hans duft gjorde mig fortumlet!

”Hvad laver du her?” spurgte jeg overrasket. Han skubbede mig lidt ud fra sig og så muntert på mig.

”Jeg kunne da ikke tage af sted uden at sige farvel til min bedste veninde,” svarede han og smilede sit Liam-smil. I ved, det der smil, der efter min mening kan få folk til at holde op med at gå i krig og være venner alle sammen. *suk* Jeg smilede mit ikke-så-dejlige smil og trykkede mig ind til ham. Han gav mig et klem, men slap mig, da Jamie kom ud til os.

”Hej Jay!” udbrød Liam og gik hen for at kramme Jamie.

”Hej Li! Jeg hører du tager til London?” sagde Jamie og gengældte Liams kram.

”Jaah, producerne på programmet vil have mig og drengene flyttet til London for at vi ikke har så langt til studiet,” forklarede Liam smilende. Jeg sænkede mit hoved og så på mine sko. Jeg ville sådan ønske at han blev i Wolverhampton. Jamie bemærkede det, for han slap Liam, gik hen til mig, lagde en arm om min skulder og gav den et klem, inden han forsvandt ind i stuen, hvor jeg svagt kunne høre min far snorke. Jeg smilede svagt, men kunne ikke få mig selv til at se på Liam. Jeg kunne bare ikke, og jeg vidste ikke helt hvorfor.

”Tammy, hvad er der i vejen?” spurgte han og jeg kunne høre og bekymringen i hans stemme så let som ingenting. Årh, den søde dreng altså! Jeg stod og overvejede mit svar. Jeg kunne jo ikke bede ham om at blive, det her var jo hans store drøm! Han havde jo prøvet da han var 14, men Simon Cowell havde sagt at han ikke var klar endnu (hvilket jeg OVERHOVEDET ikke var enig med ham i) og havde bedt ham om at komme igen om et par år. Og som sagt så gjort, to år senere stod Liam på scenen og trykkede den maks af. Altså, nu var han jo her, men når han stod på scenen, selvfølgelig…

”Tammy, er du er?” grinede Liam. Jeg rødmede en smule.

”Ja, undskyld Li, jeg stod lige i mine egne tanker, hvad sagde du?” spurgte jeg og smilede og han gengældte mit smil med et varmt et.

”Jeg spurgte bare om hvad der var i vejen?” forklarede han.

”Der er da ikke noget i vejen?” sagde jeg, men selv jeg kunne mærke den snert af panik, der lå i min stemme. Selvfølgelig er der da noget galt Liam, du ville jo forlade mig, og Wolverhampton for den sags skyld, til fordel for fire åndssvage drenge, som… wow, Tammy slap af. Du kender jo ikke de der drenge, der har taget din bedste ven fra dig…

”Tammy, jeg kan se det på dig,” svarede Liam og afbrød dermed mine tanker. Mine Tammy-tanker! INGEN skulle afbryde mine Tammy-tanker, selv Jamie blev snerret af, hvis han så meget som prøvede på det. Men med Liam er det noget andet. Han er mit crush.

”Liam, det er ikke vigtigt,” sagde jeg opgivende og betragtede ham lægge sine arme over kors.

”Tammy, selvfølgelig er det vigtigt! Du er min bedste veninde og jeg ønsker ikke at se dig ked af det eller vred,” sagde han roligt og smilede skævt til mig. Jeg gengældte forsigtigt hans smil og besluttede mig for at fortælle ham om hvordan jeg havde det med at han skulle flytte til London.

”Liam, jeg… øøh…” stammede jeg men jeg kunne næsten ikke få det frem. Mine øjne mødte hans, der pludselig blev usikre og bange. Jeg så undrende på ham.

”Liam, hvad er der?” spurgte jeg og løftede et øjenbryn.

”Tammy…” begyndte han, gik helt hen til mig og tog fat i mine hænder. Jeg så bare forvirret på ham. Hvad sker der?

”Du er ikke… gravid, vel?” spurgte han med nervøsiteten dryppende fra stemmen og jeg spilede øjnene op, da han sagde ordet ’gravid’. Du godeste, Li, vi havde jo brugt beskyttelse hver gang, undtagen én gang, men så ville jeg vel have mærket noget. Ikke?

”Nej, Liam. Jeg er ikke gravid,” forsikrede jeg ham smilende om og grinede kort, da han åndede lettet ud.

”Hvad så?” spurgte han og lettelsen var nem at spore i hans stemme.

”Jeg er bare ikke glad for at du tager til London, Li. Det er det hele,” forklarede jeg. Han så overrasket på mig, hvilket jeg ikke rigtig forstod. Hvorfor er det så overraskende? Jeg mener, han er min bedste ven (og mit crush, men det ved han jo ikke) og jeg er hans bedste ven (og desværre ikke hans crush! *snøftsnøft*) og han tog til London uden mig. Med sit band. Urgh. De var ikke populære i mit hoved.

”Tammy, jeg er ked af at du har det sådan. Men det her er min store drøm! Jeg har aldrig villet noget så meget som det her,” sagde han og jeg forstod ham godt. Han slap mine hænder og lagde istedet armene om mig og varmen fra hans krop fik sommerfuglene til at rejse sig.

”Men jeg er ikke meget for at forlade dig, det skal du vide,” mumlede han ned i mit hår. Sommerfuglene baskede yderligere med vingerne inden i mig. Måske havde jeg taget fejl? Måske kunne han lide mig som jeg kunne lide ham?

”Du er den bedste veninde jeg kunne ønske mig,” sagde han og modet sank i mit bryst. Jeg havde haft ret alligevel. Han så mig ikke som andet end en ven. Skuffelsen ramte mig og gik gennem min krop som jeg kold, slimet slange. Sommerfuglene blev erstattet af en knude, der strammede om mit hjerte.

Måske kan I høre det, det ved jeg ikke, men jeg er blevet anderledes, siden jeg er begyndt at have sex med Liam. Måske mere… moden? Dunno. Men jeg ved ikke rigtig om det er en god ting. Liam har snakket om at han godt kan lide stille piger, men er jeg mon stille nok?

”Tammy?” hans bløde stemme fik mig tilbage til virkeligheden med et lille gib i min krop.

”Ja?” spurgte jeg og ærgrede mig over at min stemme lød så lille.

”Jeg sagde, at jeg håber at du vil besøge mig i London?” sagde han og så ned på mig med et blik der indeholdt en snert af håb. Jeg så beroligende op på ham.

”Selvfølgelig Liam! Du er jo min bedste ven,” sagde jeg med et smil og lagde tryk på er. Han gengældte glad mit smil og jeg lagde mit hoved på hans bryst. Mit smil falmede dog en smule, da det gik op for mig, hvorfor jeg helt præcist ikke ville have at Liam skulle tage med sin gruppe til London. Det var ikke på grund af gruppen. Heller ikke på grund af vores forhold. Jo, måske lidt. Men der var én ting der overskyggede alt. Én ting, jeg gruede for mere end andet. Ganske enkelt: pigerne i London…

------------------------------------------------------

Harj folkens! Nynne her igen! *gisp*! Nå, men her er endnu et kapitel til jer, mine fantastiske læsere :)

Jeg vil bare lige sige at jeg er SÅ glad for at der er 8 fantastiske mennesker der har favoriseret min novelle. Meen (der er altid et men) jeg kunne godt tænke mig at vi kom op på mindst 5 likes, før jeg udgiver mit næste kapitel! Desuden håber jeg ikke at I er blevet for trætte af Tammy! I er mere end velkomne til at skrive jeres mening i kommentaren (faktisk ville det betyde rigtig meget for mig, udoverat det ville hjælpe mig helt vildt!)

Knuzzer Nynne <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...