Light in the dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Cathy lever et fortrumlet liv, med en mor som nakoman, en afdød storebror og stort set ingen barndom hvordan klare man sig så? Man bliver hård, det er den eneste måde at klare sig på, ja i hvert fald hvis man spørger Cathy, men med en mor der sætter stofferne højere end sin egen datter hvad skulle man så ellers gøre?
En dag bliver det for meget for Cathy som ender med at løbe hjemmefra, hun møder en dreng der viser en underlig stor interesse for hende, kan drengen komme helt igennem til Cathy, hvad vil dette nye bekendtskab følge med sig og hvem er denne mystiske fyr? der er så mange spørgsmål... kan hun finde et svar på dem alle sammen?

16Likes
5Kommentarer
1579Visninger
AA

5. Kapitel 4

Cathys mors synsvinkel

Jeg lukker døren bag mig og fortsætter det korte stykke over til min seng. Jeg sætter mig på sengekanten og sidder bare og kigger ud i luften, forfærdeligt. Hun forstår det måske ikke, eller tror det måske ikke, men jeg elsker hende af hele mit hjerte. Hun er det absolut bedste jeg har! Det er selvfølgelig fuldstændig min egen skyld alt det her, jeg ved godt at det ikke burde være sådan her. Alligevel er det bare sådan her. Jeg bryder ud i gråd, tårerne render om kap ned af mine kinder. Igennem de seneste år er det som om at jeg har mistet hende.

Hun forstår det ikke, smerten ved at miste et barn er uudholdelig, jeg håndtere det så godt jeg kan og det er da ikke fordi at jeg ikke elsker hende. Jeg giver hende så meget, jeg bruger en masse penge – som jeg ikke har – på hende. Hun mangler ingenting, ingenting overhovedet – ja man skulle næsten tro vi var rige med alle de materielle goder hun har sig. Måske tager jeg mig ikke så meget af hende længere, men hun er trods alt heller intet barn mere. Hun er jo da næsten voksen, en ung voksen.. Hun skal jo lære at klare sig selv.

Jeg hører døren smække, hun er væk.

Jeg må væk, jeg kan ikke holde dette her ud. Jeg må have ro, indre ro. Jeg åbner skuffen i sengebordet og tager den lille pose med det velkendte hvide pulver ud, finder pladen og mit gamle kreditkort frem samt den foldede pengeseddel sådan den danner et rør. Herefter laver jeg et par baner, ganske små bare til at få det lidt bedre på. Jeg placerer røret ud for mit næsebor og den anden ende for enden af den første bane, derefter samme rutine med den næste.

Kort efter kan jeg mærke virkningen. Friheden.

Det er i hvert fald ikke min skyld, hun forstår det bare ikke. Jeg gør alt for det pigebarn, og det er takken. Mange tak Cathy, for ingenting. Utaknemmelige tøs. Jeg er en rigtig god mor, en perfekt mor.
Jeg elsker hende så højt, okay så jeg tager lidt ’medicin’ i ny og næ. Så er problemet vist heller ikke større, det er jo ikke fordi at jeg tæsker hende, slår hende gul og blå. Jeg har aldrig lagt en hånd på pigen aldrig nogensinde! Jeg misbruger hende ikke, lejer hende ikke ud til prostitution. Jeg gør ingen skade på hende. Så det kan da ikke være så slemt.

Hun overdriver. Ja faktisk, faktisk burde pigen takke mig, hun har langt mere frihed end hendes jævnaldrene, hun får jo lov til alt! Hun er selvstændig – jeg har lært hende at være selvstændig!
Hun kan klare sig selv, og det kan hun fordi jeg har lært hende hvordan man klare sig selv. Jeg har lært hende at være stærk! Overlevelse i denne frygtelige, barske, hårde, kolde verden. Ja, hun burde takke mig i stedet for at bebrejde mig.

Jeg har gjort mit arbejde som en moder, og jeg har gjort det godt.

Ja jeg er en god mor, hun mangler trods alt ingenting. Lidt tid. Ja, tid. Jeg må give hende lidt tid, så kommer hun hjem igen! Selvfølgelig kommer hun hjem igen! Dette her er trods alt hendes hjem, jeg er jo trods alt hendes mor! Ja.. She’ll come around..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...