Light in the dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Cathy lever et fortrumlet liv, med en mor som nakoman, en afdød storebror og stort set ingen barndom hvordan klare man sig så? Man bliver hård, det er den eneste måde at klare sig på, ja i hvert fald hvis man spørger Cathy, men med en mor der sætter stofferne højere end sin egen datter hvad skulle man så ellers gøre? En dag bliver det for meget for Cathy som ender med at løbe hjemmefra, hun møder en dreng der viser en underlig stor interesse for hende, kan drengen komme helt igennem til Cathy, hvad vil dette nye bekendtskab følge med sig og hvem er denne mystiske fyr? der er så mange spørgsmål... kan hun finde et svar på dem alle sammen?

16Likes
5Kommentarer
1567Visninger
AA

3. Kapitel 2

 Nialls synsvinkel:

Cathy sover, hun ser faktisk lidt sød ud når hun sover. Der er noget ved hende, den måde hun bare sad der på den bænk. Hun er helt klart en pige med problemer, gad vide hvad der fik hende til at sidde der uden at ville tage hjem, hun sagde noget med sin mor, gad vide hvad det er der har gjort det hele så svært for hende. Jeg kan se på hende hun har svært ved at åbne sig op, som hun ligger der og sover, det er nemt at se at der er en masse hemmeligheder bag ved facaden. Alligevel åbner hun sig en lille smule for mig, normalt ville jeg ikke bare havde taget en random pige på en bænk med hjem, men hende her, der er bare noget ved hende.

 

Cathys synsvinkel:

Jeg åbner stille øjnene og kigger over på Niall, han sover ikke og sidder faktisk og kigger på mig, jeg siger stille ”hva så?” imens jeg sætter mig op i sofaen. Han smiler til mig og siger ”ikke så meget, jeg så bare på at du sov” jeg smiler ”hvor spændene” han nikker imens han griner let. Mine tanker kræser om min mor igen og jeg bliver ked af det, selvom jeg hader den måde min mor lever sit liv på og den måde det påvirker mit så elsker jeg hende af hele mit hjerte, man elsker vel et eller andet sted altid sine forældre, men jeg er så træt af hende. ”hvad tænker du på?” han har opdaget at jeg er ked af det, jeg forsøger hurtigt at få min facade op og får rystet det triste af mig, nu hvor det er lidt tid siden det der er sket har jeg mere kontrol over mine følelser, jeg smiler, et falsk smil, men et smil og siger ”ikke noget” han løfter det ene øjenbryn og tror åbenlyst ikke på det jeg siger, så jeg forsøger at redde den ved at sige ”jeg er bare lidt træt” han kigger lidt på mig, men nikker så ”hvor er toilettet henne?” han rejser sig op og det samme gør jeg, vi går ud af stuen og ned af en gang hvor han så peger ind på toilettet imens han smiler siger han ”lige der” igen det der utroligt flotte smil, jeg går ind på toilettet og låser døren hvorefter jeg kigger på mig selv i spejlet, ryster på hovedet og går så på toilet hvorefter jeg går ind i stuen til Niall igen, den her gang sætter jeg mig i samme sofa som han sidder i.

Han kigger på mig og siger ”du er virkelig mørk under øjnene Cathy” ja det undre jeg mig nu ikke over, ikke efter alt det her, når jeg har det skidt bliver jeg altid mørk under øjnene, alligevel siger jeg ”jeg er nok bare træt” hans blik hviler stadig på mig, han kigger i lidt tid inden han siger ”det er ikke det, er det vel? Hvad er det der sker, du kan godt fortælle mig det” jeg ryster på hovedet ”nej” ”hvorfor ikke Cathy?” jeg tænker mig lidt om, jeg kan vel ligeså godt sige det som det er ”jeg har rigtig svært ved at åbne mig overfor folk” jeg kigger op på ham og han fastholder mit blik ”det havde jeg regnet ud, men du kan godt stole på mig” jeg kigger ned på mine hænder ”det er ikke så enkelt” han sukker ”men du vil gerne snakke om det?” jeg fletter mine hænder ind og ud af hinanden ”ja, men jeg ved ikke hvordan” sagde jeg lige det, det skulle havde blevet i mine tanker... han ligger sin hånd på mine hænder ”fortæl mig lidt om din mor” jeg sukker ”altså...” han kigger på mig, venter på at jeg fortsætter ”min mor, eller, altså...” jeg sukker og tager mine hænder op til hovedet ”jeg kan ikke Niall, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det” han vender sig om i sofaen sådan han sidder med front mod mig, per automatik gør jeg det samme han kigger direkte på mig og siger ”der er problemer ikke også? Store problemer” jeg nikker og han siger ”fortæl mig det hele lige fra starten” det var da satans så nysgerrig den knægt er jeg kigger over på fjernsynet som stadig er tændt ”det kan jeg ikke Niall” han kigger uforstående på mig og siger ”hvorfor ikke?” jeg kigger fra fjernsynet, over på ham og ned på mine hænder ”min historie skræmmer folk væk, de vil ikke være venner med mig når de ved hvordan det hele hænger sammen, og jeg kan ikke holde til flere skuffelser og nederlag, ikke lige nu” han tager min hånd og siger ”jeg kender dig ikke så godt, men jeg kan se at der er noget du har holdt på alt for længe, jeg løber ikke væk fordi du har haft det svært, stol på mig Cathy” jeg sukker og kigger op på ham, hvor ville jeg gerne stole på ham, de krystalklare blå øjne, jeg føler mig underlig tryg, en tryghed jeg ikke har haft i mange år. ”Min mor... min mor er narkoman” tårerne begynder at danne sig i mine øjne ”lige siden dengang, med min storebror... det gik bare galt, hun var næsten ude af det, men da han døde kom hun direkte ind i det igen” jeg kæmper som en besat for at holde tårerne tilbage, men jeg kan fornemme han ved de er på vej, mine hænder begynder at ryste ”er det derfor du ikke vil hjem igen?” jeg nikker ”det er i hvert fald en af grundende, i nat kom min mor sent hjem, hun var påvirket som altid, det er jo ikke noget nyt, da jeg så kom hjem fra skole var hun påvirket igen, jeg er bare så træt af det i 10 år har jeg kæmpet med det her, min barndom forsvandt bare for øjnene af mig, siden dengang har jeg skulle klare mig selv, det i eftermiddags, det endte med at jeg gik, og sagde at jeg var træt af hende, tager jeg hjem er det på en måde som at vise at det hele var i orden” han sidder stille og lytter til hvad jeg har at sige ”uanset hvad så gør hun det igen, han har altid sat stofferne højere end mig” han sidder bare og kigger på mig, men så siger han ”det er jeg virkelig ked af at høre Cathy, jeg.. jeg ved ikke hvad jeg skal sige” jeg ryster på hovedet ”det er i orden, hvorfor skulle du være anderledes end de andre jeg har fortalt det til. Det var hyggeligt at møde dig Niall” jeg rejser mig op og sætter kurs mod entréen, Niall kommer efter mig og tager fat i mit håndled ude i entréen ”går du?” jeg trækker min arm til mig ”ja, det er jo det du vil havde er det ikke?” han kigger seriøst på mig ”tror du virkelig det?” jeg kigger væk ”er det da ikke det” jeg kan fornemme han smiler til mig ”nej, efter det du lige har fortalt vil jeg da ikke bare lade dig gå” jeg kigger på ham og han fortsætter ”jeg mente hvad jeg sagde, og jeg er hverken skræmt væk eller noget som helst, men jeg syntes at du i morgen skal tage hjem til din mor igen” jeg kigger ham direkte i øjnene og siger stille ”ja og efter det høre jeg aldrig fra dig igen” han kigger på mig ”hvad mener du med det” ”come'on Niall, lad nu være med det der, vær ærlig” han kigger mig direkte i øjnene og siger seriøst ”jeg er 100% ærlig når jeg siger at du hører fra mig igen, ja hvis du da ønsker det. Tror du jeg havde taget dig med hjem hvis jeg var ligeglad, jeg kunne da godt se at der var noget i vejen” jeg tøver, er han anderledes end de andre? ”du vidste jo ikke hvad der var i vejen” nu begynder tårerne at løbe ned af mine kinder, han kommer tættere på mig og slår armene rundt om mig i et knus ”nej, men det ved jeg nu, og det skræmmer mig ikke væk, vi har alle sammen vores at kæmpe med” han trækker sig lidt ud sådan han kan se mig i øjnene, han smiler og hans øjne lyser, der er noget usædvanligt ved ham her, jeg ved ikke hvad det er, aldrig har jeg været så tryg og da slet ikke på så kort tid. Han smiler til mig og tørre tårerne væk fra mit ansigt ”kom nu, med ind i stuen igen” jeg tænker mig om, men ender med at gå med ind, han griner igen og siger ”du vil vel gerne låne noget at sove i? Jeg griner en smule, ved ikke hvorfor, men det gør jeg og nikker så til ham, han forsvinder for at komme tilbage med en t-shirt og nogle shorts, jeg går igen ud på badeværelset og skifter til det, imens har Niall redt op til mig i stuen, jeg kommer ind og kigger på sofaen ”ja jeg regnede med at du ville sove her inde?” jeg nikker og siger smilende ”ja det er fint” han smiler og er på vej ud af stuen ”du Niall” han stopper op og jeg går over til ham ”undskyld” han kigger undrende på mig ”hvad siger du undskyld for?” jeg kigger ned på gulvet ”det før” han smiler ”det skal du ikke tænke på ”og øhm Niall?” ”ja?” jeg kigger op på ham og siger imens jeg smiler ”tak fordi du lader mig sove her, det betyder meget, der er ikke mange der viser mig den omsorg som du har gjort i aften” han smiler igen og giver mig et knus ”det var så lidt”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...