Få styr på din grammatik

Hvornår er det nu lige, der skal startes med stort, og hvor skal punktummerne sidde? Skal der altid være komma foran 'og'? Hvordan bruger man gåseøjne?
Få styr på alt det med grammatik!

Grammatik er altid forvirrende og svært at forklare, så hvis der er noget du ikke forstår, skal du ikke tøve med at skrive en kommentar, så skal jeg nok hjælpe! :)

222Likes
131Kommentarer
13772Visninger
AA

7. Nutids-r

En anden ting, som rigtig mange har svært ved, er nutids-r. Hvornår skal der r bag på et udsagnsord, og hvornår skal der ikke?

Det er, som sagt, en meget almindelig fejl, og det er en fejl, som virkelig bare springer i øjnene, når man læser.

Men, hvis man lærer, hvordan man kan finde ud af, om det skal være med eller uden r, er det faktisk slet ikke så svært.

Okay, her kommer et eksempel:

”De diskutere højlydt.”

Ser det rigtigt ud? Ikke helt, vel? Måske ser det meget fint ud, hvis du ikke er vant til at bedømme det.

Men det er i hvert fald forkert.

For at finde ud af, om der skal r bag på, kan man bruge hjælpeord. Man tager simpelthen udsagnsordet (i dette tilfælde diskutere) ud og erstatter det med hjælpeordet.

Der findes mange forskellige ord, man kan bruge. Det skal bare være ord, hvor man tydeligt kan høre, om der skal være r eller ej.

Jeg plejer at bruge ordet spise. Det er dejlig nemt.

Man kan også bruge disse ord: Kysse, sejle, hoppe, tisse og prøve.

Men lad os nu prøve at indsætte ordet spise ind i vores sætning.

”De spise højlydt”

Det lyder i hvert fald forkert, gør det ikke? Men hvis nu vi sætter et r på ... :

”De spiser højlydt”

Så giver det meget mere mening!

Derfor kan vi konkludere, at der skal være r på, så vores sætning kommer til at se sådan her ud:

”De diskuterer højlydt.”

Voila!

Her kommer nogle flere eksempler, hvis du stadig er lidt i tvivl:

”Vi fejre hans fødselsdag” - indsæt spise – ”Vi spise hans fødselsdag” – det kan man ikke sige! Prøv at putte et r på – ”Vi spiser hans fødselsdag” – yes, så lyder det rigtigt. Sætningen må derfor blive: ”Vi fejrer hans fødselsdag” – SÅ giver det mening!

”De køre i den nye bil” – indsæt spise – ”De spise i den nye bil” – Nej, det lyder helt forkert – ”De spiser i den nye bil” – Det lyder mere rigtigt! Altså bliver sætningen: ”De kører i den nye bil”.

”Hun er ikke særlig glad for at lærer bøjninger” – indsæt spise – ”Hun er ikke særlig glad for at spiser bøjninger” – Det lyder slet ikke rigtigt – fjern det sidste r – ”Hun er ikke særlig glad for at spise bøjninger” – det lyder godt! Derfor bliver sætningen ”Hun er ikke særlig glad for at lære bøjninger”

 

Var det her meget forvirrende? Det håber jeg ikke, det var. Ellers så opsummerer jeg lige:

Hvis du er i tvivl, så byt udsagnsordet ud med spise/spiser. Her kan du tydeligt høre, om der skal r på eller ej.

 

Jeg håber, det kunne hjælpe jer lidt. Hvis I er i tvivl om noget eller har spørgsmål, så skriv bare en kommentar! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...