Få styr på din grammatik

Hvornår er det nu lige, der skal startes med stort, og hvor skal punktummerne sidde? Skal der altid være komma foran 'og'? Hvordan bruger man gåseøjne?
Få styr på alt det med grammatik!

Grammatik er altid forvirrende og svært at forklare, så hvis der er noget du ikke forstår, skal du ikke tøve med at skrive en kommentar, så skal jeg nok hjælpe! :)

222Likes
131Kommentarer
13616Visninger
AA

2. Kryds og bolle.

Hvornår skal der være komma?

Kommaer er forbandet indviklet, men hvis man har placeret kommarne rigtigt, så gør det bare en historie så meget nemmere at læse. Folk vil heller ikke så nemt gå i stå i teksten.  

I har måske hørt jeres lærer snakke om at sætte kryds og bolle. Det er en super god måde at lære det på, så her vil jeg også starte. Jeg kan dog ikke sætte kryds og bolle ordentligt herinde, så det vil måske være en hjælp, hvis I har papir og blyant, så i kan skrive det ned, mens jeg forklarer ;)

Vi starter med en nem sætning:

Pigen gik en tur. 

En sætning består af forskellige led. Vi skal kun bruge udsagnsled og grundled for at sætte kryds og bolle. 

Vi starter med at finde udsagnledet. Det gør vi ved at finde udsagnordet i sætningen. For at finde udsagnsordet kan vi sætte 'jeg' foran alle ordene, indtil vi kommer til et, hvor det lyder fornuftigt. I vores sætning er udsagnsordet gik, og derfor skal vi sætte bolle under gik. 

Når vi har fundet udsagnledet, kommer vi til grundledet. For at finde grundledet, kan vi spørge os selv:

Hvem gik en tur? Det gjorde pigen. Derfor skal vi sætte kryds under pigen.

Så har vi får sat kryds og bolle! I vores sætning skal vi ikke sætte noget komma, da der kun er én nexusforbindelse (ét sæt kryds og bolle). 

Vi tager endnu en sætning:

Jeg legede i sadkassen hvor Peter også var.

Vi finder igen udsagnsled og grundled. 

Jeg legede, bolle under legede. 

Jeg var, bolle under var. 

Det var to udsagnled, og derfor må vi sætte to boller. 

Hvem legede? Det gjorde jeg. Kryds under jeg.

Hvem var også? Det var Peter. Kryds under Peter.

Her var også to grundled og derfor også to krydser.

Bingo, nu har vi to nexusforbindelser. Nu skal vi bare sætte vores komma, som skal være et sted mellem de to nexusforbindelser. Det kan man let finde ved bare at læse sætningen højt og se, hvor det passer bedst. 

Jeg legede i sandkassen, hvor Peter også var. 

Altså: 

1 - find udsagngled ved at sige 'jeg' foran alle ordene. 

2 - find grundled ved at sige 'hvem/hvad udsagnsled resterende sætning'.

3 - sæt eventuelle kommaer, hvis der er mere end én nexusforbindelse.  

 

Jeg ved godt, at alt dette her virker meget forvirrende, og jeg vil meget gerne forklare yderligere, hvis I ikke forstår en pind. I skriver bare, hvis i ikke forstår det, så kommer jeg med hjælp! :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...