Få styr på din grammatik

Hvornår er det nu lige, der skal startes med stort, og hvor skal punktummerne sidde? Skal der altid være komma foran 'og'? Hvordan bruger man gåseøjne? Få styr på alt det med grammatik! Grammatik er altid forvirrende og svært at forklare, så hvis der er noget du ikke forstår, skal du ikke tøve med at skrive en kommentar, så skal jeg nok hjælpe! :)

222Likes
131Kommentarer
11580Visninger
AA

4. Direkte tale.

Direkte tale er når to eller flere personer har en samtale i gang. En siger noget, en anden svarer. 

Men når man skriver en sådan samtale, er der meget grammatik, man skal have styr på. 

Jeg skriver min direkte tale med gåseøjne, så det er den, jeg vil starte med at gennemgå. 

Direkte tale med gåseøjne.

Hvis i ikke ved det, så er gåseøjne navnet for tegnet ". Når man bruger gåseøjne til direkte tale, skal det se omtrent sådan her ud:

"Hej, hvad er dit navn?" spurgte jeg venligt. 

"Jeg hedder Sara," svarede hun og smilede til mig.

Først skal man huske at starte med stort, som man altid skal, når man starter en ny sætning. 

Derefter skal man kigge på tegnsætningen. Man starter med gåseøjne ("), skriver sin tekst og inden man slutter af med gåseøjne, skal man sætte enten komma, spørgsmålstegn eller udråbstegn. Ikke noget med punktum, medmindre man skrev kolon før talen (se lidt længere nede), og først derefter gåseøjne. 

Derefter skal man skrive hvem/hvad der sagde sætningen. Der bruger man for det meste ord som 'sagde', 'spurgte', 'råbte' osv. Dette skal starte med småt. 

Man kan også skrive det sådan:

"Hej, hvad er dit navn?" spurgte jeg venligt. Pigen smilede venligt til mig og svarede:

"Jeg hedder Sara." 

Altså; sige hvem der siger noget, sætte kolon (:) og derefter skrive det, der bliver sagt i gåseøjne. Og her skal afsluttes med punktum. 

Ergo har man to muligheder: Enten skrive det, der bliver sagt, først (her må man ikke afslutte med punktum) eller skrive det, der bliver sagt, sidst (her skal afsluttes med punktum).

Indviklet, jeg ved det, men hvis man har styr på det, ser det så meget bedre ud :)

Direkte tale med tankestreg

Så kommer vi til til den anden løsning. Jeg bryder mig personligt ikke så meget om denne, da den godt man være svær at finde rundt i. Denne måde bliver også tit skrevet i bøger, også nogle gange med '>>' i stedet for tankestreg. 

 - Hvad er dit navn? spurgte jeg venligt.

 - Jeg hedder Sara, svarede hun og smilede venligt til mig. 

Man starter ud med at skrive en tankestreg (-), og derefter skriver man sin tekst. Også her slutter man af med komma, spørgsmålstegn eller udråbstegn, og ikke punktum. Det er vigtigt, at man gør det rigtigt, for ellers giver det ingen mening. Hvis du er usikker, så brug hellere den øverste. For så længe du har din tekst i gåseøjne, kan folk se, hvad dine personer siger, selvom tegnsætningen ikke er korrekt :)

Derudover kan man gøre det mere indviklet, og skrive længere sætninger. Jeg vil skrive nogle eksempler, men ikke uddybe det nærmere her, da det vil blive for langt. Men du er velkommen til at spørge. 

"Hej," sagde jeg venligt, "hvad er dit navn?"

"Jeg hedder Sara," svarede hun og smilede venligt til mig, "hyggeligt at møde dig."

 

- Hej, sagde jeg venligt, hvad er dit navn?

 - Jeg hedder Sara, svarede hun og smilede venligt til mig, hyggeligt at møde dig.

Jeg er selv usikker i den nederste, så lad være med et stole 110% på mine eksempler :) Men hvis i bruger den, så være helt sikekr på, at man kan finde ud af hvad der er tale, og hvad der ikke er! :)

 

Et lille tip:

Lad være med at skrive fx:

"Jeg har det helt fint," jeg gik hen og åbnede skabslågen.

Slut så med punktum (eller skriv 'sagde han, hun, den'), da man ellers slet ikke får nogen pause i læsningen, mellem tekst og handling. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...