In my eyes | One Direction |

OBS! Dette er en fan fiction og fantasy:
Hvad ville du gøre, hvis du have to forskellige øjenfarver? Som har vær sin betydning? Som du bliver nød til at holde hemmeligt? Du må ingen øjenkontakt have med nogen mennesker? - Mød Aynna Rose Smith, som skal leve med det til hverdag. Hun er 17 år, og i hele sit liv, har hun ikke set nogen i øjne end sin mor, som døde da hun var 7 år. Så nu bor hun med sin far. I skolen bliver hun mobbet, og slået af de andre, fordi hun er anderledes. Hun ved, hvis hun kigger dem i øjne, kan det stoppe dem. Men hun kan ikke få sig selv til det. En dag, hvor hun igen har en flok piger løbende efter sig igennem Londons gader, bliver det alligevel anderledes denne gang. For hun for hjælp, af 5 drenge, men de drenge er ikke helt normale. Hvordan vil det hele ende?

5Likes
1Kommentarer
710Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg slog blidt mine øjne op. Jeg satte mig blidt op, og slukkede vækkeuret. Lad mig sige det som det er, jeg kan se direkte op i solen, uden at føle smerte i mine øjne, jeg kan se i mørke uden problemer. Det vil jo faktisk være fedt af melde mig til 'Dating in the dark' for jeg vil jo kunne se dem? Haha fedt nok!

 

Jeg sukkede tungt, og støttede med min ene albue, jeg kørte venstre hånd igennem mit brune lange krøllede hår, jeg vidste jeg skulle op til endnu en dag med dem fra skolen. Jeg ville ikke se dem i øjne, for jeg vidste hvad det ville føre til. Den eneste jeg kunne kigge i øjne, var min far. Men han kendte mig og min mors hemmelighed, og heldigvis havde min mor lært at kontrollere mig, inden hun gik bort.

 

Jeg rejste mig fra sengen, og tændte lyset, uden af ømme mine øjne, til det pludselig lysskift. Nej, det kunne mine øjne godt klare. Jeg gik med tunge og små skridt hen til mit tøjskab. Well, bare fordi jeg var en stille pige, betød det altså ikke at jeg ikke gik med tøj der var nyt? Troede du det om mig? Så kan du godt krydse det af din liste, hvem enden det så er jeg snakker med. Snøft, forever alone!

 

Lad mig forklar lidt om mig selv, uden at afslører min hemmelighed, jeg ved jo ikke om du kan holde på den, kan jeg?

 

Nånå, mit navn er Aynna, Aynna Rose Smith, men min far kalder mig A. Jeg er 17 år, og bor sammen med min far, i London centrum i en dejlig lejlighed som passer godt til os. Min far arbejder tit, han er advokat. Men når vi er sammen hygger vi os virkelig, han kender til min 'hemmelighed' og respekterede det, og det satte jeg virkelig pris på. Han kender godt til, hvad der sker i skolen.

 

Jeg bed mig kort i læben, lad os sige dem på skolen har stemplet mig som en særlig, fordi jeg ikke tør se dem i øjne, men hey? Jeg gør det for DERES eget bedste. Et suk forlod mine virkelig tørre læber. Så jeg slikkede dem kort.

 

Jeg ledte lidt i mit skab, og fandt en sort tanktop med tynde stropper frem, som sad helt tæt ind på min overkrop. Jeg fandt et par stramme lyse jeans, som har lå i noget klorvand, og har fået en mega fed farve, og havde en masse huller. Over min tanktop, tog jeg en college jakke frem, du ved vel godt hvad det er for en? Nå, men den har hvide ærmer, og så resten pink.

 

Jeg lagde tøjet, og gik ud mod køkkenet, men tunge skridt. Da jeg kom derud, sad min far der ''Morgen A'' smilte ham, og løftede hovedet fra avisen, han sagde aldrig 'godmorgen' nok fordi han vidste at det bare ødelagde mit humør. Jeg smilte kort, og dumpede ned i stolen. Jeg kiggede ned og så min far havde lavede morgen mad. ''Morgen..'' mumlede jeg, og fandt noget bestik. Han havde lavet min ynglings morgenmad. Bacon, spejlæg, og ristet toast brød med smør. ''Hvis du er klar om 3 kvarter, kan jeg køre dig i skole..'' min far kiggede på mig, jeg sank det mad jeg havde i munden og nikkede. ''Okay, hvornår kommer du hjem?'' jeg tog et stykke toast i munden, og tyggede det hurtigt. ''klokken 16:45'' smilte han og tilføjede ''Aynna'' det tyder på det er alvorligt, når han brugte min fulde navn. Han lagde avisen og lænede sig ind over bordet, og kiggede mig direkte i mine øjne. ''Lige meget hvor meget de irritere dig, så lad vær med at kigge dem i øjne..'' Han kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede kort og skubbede tallerken væk, og rejste mig ''Skal jeg nok, tak for mad'' jeg gik hen og kyssede hans pande.

 

Jeg gabte kort, egenligt var jeg ikke træt. Jeg fandt det tøj jeg havde lagt frem og tog det på. Jeg betragtede mit spejlbillede. Og gik hen til en reol, som hang på væggen med alle mulige diverse ting. Min far var så sød at give mig det største værelse da vi flyttede. Jeg kiggede på en af hylderne i reolen, som var beregnet til mine caps. Jeg fandt en pink og sort, hvor der stod 'NEW YORK'.

 

Jeg kiggede på reolen, den havder 10 felter, til at placere ting på, den ene fyldt med caps. Den anden fyldt med mine elskede solbriller, og mine højt elskede RayBan solbriller. Den trejde til mine parfumer og deo'er. Den fjerde til ALLE mine Iphone covers. Den femte til mit make up. Den sjette til mine smykker. Den syvende til mine skolebøger. Den ottende til mine favorit bøger, og blade. Den niende til mine favorit film. Den sidste, altså den tiende var til mine neglelakker, de skulle have stået ved make up, men altså der var ikke plads.

 

Nu når jeg har pink og sort på, fandt jeg en lyserød neglelak, og lakerede mine negle blidt. Da jeg blev færdig, tog jeg en mascara, en flydende eyeliner, en almindelig sort eyeliner, en lyserød øjenskygge og en pink lipgloss, som jeg tog med ud på badeværelset, hvorefter jeg gav mig til at ligge alle produkterne i ansigt.

 

Efter jeg var færdig, tjekkede jeg mig lidt ud. Jeg smilte kort til mit spejlbillede, og kastede mit lange brune krøllede hår tilbage. Jeg gik ind på mit værelse og fandt mine smykker, på venstre hånd tog jeg en fingerring med en blomst på i sort, på højre hånd, tog jeg en dobbelt fingerring på, med moustache på. Uff.. Moustache, frækt! Jeg fniste lidt af mig selv, og fandt tog hænge øreringe med sorte dødninge hoveder på, og puttede dem i hullerne i ørerene. På min venstre hånd, placerede jeg et pink ur. Jeg kiggede på mine cover til Iphone, jeg valgte at tage et sort, med en mærkelig form for stof og havde en mærkelig form for perler. Jeg smilte kort, og lod min Iphone dumpe ned i min lomme.

 

Jeg fandt nogen høretelefoner og lagde dem ned i min neon grønne skoletaske fra Eastpak lonelmon. Jeg fandt mine bøger frem og lagde dem i tasken. Med min 'hemmelighed' kunne jeg nemt snyde i prøverne, men det gad jeg ærligt talt bare ikke. Jeg smilte kort, og gik ud til min far som ventede på mig ''God du er ved at være klar A'' smilte han og holdte døren åben, jeg smilte kort og tog mine pink sko fra Betsey Johnson Nexuss på. ''Vent!'' udbrød jeg og løb ind på mit værelse, direkte hen til mine elskede RayBan solbriller ''Hvordan kunne jeg glemme jer!'' sagde jeg med en sukkersød stemme og kærtegnede dem blidt med min pegefinger, og jeg hørte en fnisen hende fra døren hvor min far stod ''Pas på hvad du griner af daddy. I dont know what my eyes can do!'' jeg lod som om jeg var sur, jeg tog solbrillerne på og lod mine arme glide ned i siderne på hofterne og holde fast. ''Pas på hvad du siger A, du ved jeg kan kigge dig i øjne'' grinte han. ''Whatever?'' sagde jeg irriteret og gjorde et kast med håret, hvilket fik os begge til at grine. Han syntes det var sjovt når jeg spillede snobbet.

 

Da grine turen var færdig, gik vi ud på opgangen og tog elevatoren ned. Det var en stilhed, ingen akavet stilhed, mere end 'jeg-tænker' stilhed, og den generte ikke rigtigt mig

 

**

''Vi ses daddy!'' smilte jeg og lavede piece tegn til ham, og lænede mig frem i sædet og kyssede hans pande ''Vi ses A, husk nu hvad jeg sagde i morges ikke?'' han kiggede alvorligt på mig ''I promise dudé!'' smilte jeg og gik ud af bilen, og mærkede allerede blikkende på mig, mest fordi der var overskyet og jeg gik med solbriller.

 

Jeg fandt hurtigt matematik lokalet og satte mig ned i hjørnet. ''Nej se hvem vi har det, det jo vores lille generte prinsesse'' grinte Angelina. Jeg himlede med øjne, og takkede jeg havde solbriller på. ''Nurh, nu sidder hun og lader som om hun ikke høre os'' sagde Angelina igen og lavede hunde øjne, lagde hovedet på skrå, skød underlæben frem. De andre piger grinte bare af det ''Forresten Angelina, har du hørt at One Direction kommer til byen i dag?!'' hvinede de andre piger sammen, jeg rynkede næsen. Hvem filen var One Direction? Altså nok vidste jeg en masse, men musik var ikke noget jeg brugte. Men hvis du spurgte mig hvem Justin Bieber er, så ved jeg det godt. Og han er lækker, hæhæhæh..

''Yeah? Vi skal SÅ meget have deres autografer'' sagde Angelina selvsikkert. Jeg sukkede lydløst, da læreren trådte ind i lokalet ''Godt så, nu skal jeg bede om alles opmærksomhed, op mod tavlen og lad vær med at hviske tiske!'' Sagde hans dybe stemme. Jeg kiggede ud af vinduet.

 

''Frøken Smith, kan du løse den her?'' Jeg vendte opmærksomheden på vores lære, der stod med et kridt i hånden. Han havde set jeg ikke fyldte med, men uheldigvis kan jeg stadig svare på det.

 

Jeg nikkede kort og rejste mig og gik mod tavlen og hørte en masse fnisen. Jeg sukkede lydløst og løste spørgsmålet, og vendte mig mod min lære, med kridtet i hånden. ''Godt frøken Smith, og følg nu med, og så skal du fjerne de solbriller'' mumlede ham, jeg nikkede kort og gik hen mod mit bord, og satte mig ned men undlod og fjerne mine solbriller.

 

Jeg pakkede min taske da klokken ringede. ''Hvor skal du hen?'' sagde Angelina. Jeg kiggede op med et irriteret blik i øjne. Lige meget hvor meget de irritere dig, så lad vær og kig i deres øjne mine fars ord kørte rundt i mit hoved, og sukkede ''Well, hvis du ikke har set det skal jeg til at skifte time? Smart ikke?'' mumlede jeg irriteret, jeg havde ikke selv regnet med jeg ville svare igen. ''Det kan du godt glemme alt om'' hun slog min taske ud af hænderne på mig, og gik med truende skridt mod mig, jeg ignorerede hende og samlede mine ting op. ''Forresten jeg kan godt lide det ansigt i makeuppen'' og så hørte jeg Angelina skrige og løbe efter mig, med resten af chearleader holdet. Jeg løb grinende ud af skolen med dem efter mig. Forstod du, det værste du kan gøre er at fornærme Angelinas make up.

 

De løb stadig efter mig igennem Londons travle gader. Jeg maste mig igennem menneskerne, men jeg mærkede kort en puf mod min brystkasse hvilket fik mig til at flyve lidt tilbage, og tabe mine solbriller! ''Fuck!'' mumlede jeg højt og skyndte mig at samle dem op ''Ej det må du undskylde, Niall er simpelhent så klodset at han gik ind i mig så jeg fløj ind i dig'' sagde en stemme ''Nej nej det fint'' jeg holdte mit blik i jorden ''Hvor fanden er hun?!'' råbte en stemme hvilket fik mit til at fare sammen og kigge tilbage, de var 10 meter fra mig, ''Hvorfor har du solbriller på i det her vejr?'' jeg kiggede op og så det var overskyet ''Æhmm. Øhh. Jeg må virkelig gå nu!'' Jeg kiggede tilbage og så Angelina havde opdaget mig '''Nå der er den lille bitch!'' og igen satte jeg i løb og ind i gennem en sprække mellem to bygninger som førte til en gammel gade med brosten.

 

Jeg kiggede forvirret rundt, og gik lidt frem, det så forladt ud. Jeg vendte mig om da jeg hørte en stemme. ''Du skal kraftedeme ikke genere mig og så løbe fra mig bagefter!'' hvæsede hun og skubbede hårdt til mig. Jeg sukkede kort ''Angelina, jeg gør hvad der passer mig. Og lige meget hvor dum du er, stopper det mig ikke'' jeg hævede min krop, for at virke mere truende og større end hende ''Nånå.. Vores lille fugl er rigtig blevet snakkesalig i dag hva?'' sagde Angelina, hvilket fik de andre til at grine. Og igen mærkede jeg et hårdt skub mod min krop, så jeg endte på de våde brosten. Og nu grinte alle sammen ''Var det alt du havde?'' jeg kigger op på hende. Stop dig selv Aynna, de ikke det værd, du kan godt lad vær og gør det.

 

Jeg var så tæt på at tage mine solbriller af. Angelina kom helt ned til mig og åndede mod mit ansigt ''Vil du da gerne have mere?'' sagde hun med et hånligt smil, og lammede hånden over min kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...