Somebody help me.

Historien der handler om pigen, der befinder sig i sit livs mareridt...

2Likes
4Kommentarer
516Visninger
AA

3. Skræmt, eller forvirret?

Jeg kunne have svoret på at det var umuligt. Jeg havde hele tiden haft et halvt øje i den retning, og jeg ville have hørt skridtene i gruset på gårdspladsen.
"Du ser ud som om du har set et spøgelse min ven. Egentlig er det vel mig, der bør være overrasket over at komme hjem til et åbent hus og en fremmed pige, der står og kigger på mine sager." Hun virkede ikke vred, men hun havde et stærkt blik, som gjorde mig utilpas. Hele situationen gjorde mig utilpas.
"Men billedet hvordan kan billedet.jeg mener, hvordan kan billedet forestille mig?". Jeg trådte et skridt hen mod døren, parat til at flygte. Den gamle dame begyndte at klukke af grin. Hun grinede hjerteligt og rakte hånden frem mod mig. Jeg var skeptisk og frem for at tage i mod den trådte jeg endnu et skridt tilbage.
"Kære ven - billedet forestiller da ved gud ikke dig. Det er mig selv som ganske ung. Taget den 8. juni 1948 hos fotograf Bergstrøm i anledning af at jeg fik min realeksamen. Jeg vil nu godt give dig ret i, at der er visse ligheder, men det er svært at se sådan noget på et gammelt sløret fotografi. I øvrigt synes jeg, du er noget kønnere - jeg har sådan en stor næse, forstår du."

Jeg kiggede nærmere på billedet og kunne godt se et utydeligt guldstempel i det nederste højre hjørne med fotografens navn, men jeg var stadig ikke tryg. Og rædslen tog endnu engang over da jeg på motivet så, at kvinden havde en skønhedsplet lige under venstre øje - præcis det samme sted som jeg selv. Det svimlede for mig, og jeg bakkede væk fra den gamle dame, hvis udtryk ændrede sig fra godmodigt, til overrasket. Jeg løb ud af døren og ud på den mørke vej. Mit ben smertede, men jeg havde kun en tanke i hovedet - at komme væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...