Somebody help me.

Historien der handler om pigen, der befinder sig i sit livs mareridt...

2Likes
4Kommentarer
524Visninger
AA

5. Hvem er du!?

Hun smilede og gik hen mod et vindue. Med et hurtigt ryk, trak hun de tunge olivengrønne stofgardiner til side, og dagslyset strømmede ind i rummet med en sådan kraft, at jeg måtte skærme for mine øjne med hænderne.
Hun havde ret - jeg havde virkelig været bevidstløs i længere tid, end jeg havde troet. Men hvis hun havde holdt mig i live i så lang tid, så måtte min frygt for hende jo være ubegrundet. Havde jeg virkelig taget så meget fejl? Var hun blot en sød gammel dame. Jeg fik dårlig samvittighed.
"Og mine forældre - har du talt med mine forældre? De må være syge af bekymring over mig, hvis jeg har været væk så længe."
Hun rakte mig et glas vand og strøg mig over håret. Jeg drak en smule og mærkede, hvor tør jeg var i munden. Vandet havde en underlig eftersmag af jern.
"Min kære ven. Jeg har jo ikke vidst, hvordan jeg skulle få fat i dine forældre, når jeg ikke engang ved, hvem du er."
"Men Politiet da, har du ikke ringet til Politiet? De kunne vel hjælpe med at få fat i mine forældre." Jeg gik hen mod en lille sort dør, som var kommet til syne i dagslyset. Fast besluttet på at finde en telefon.
Men i det samme svimlede alting for mig. Samme fornemmelse, som når man rejser sig for hurtigt - bare dobbelt så stærk. Jeg måtte sætte mig ned på hug, og jeg mærkede et par arme, der slæbte mig hen på sofaen.
"Du har fået et hårdt slag min ven, jeg tror, du trænger til at hvile dig kære Sofie."
Inden jeg atter mistede bevidstheden, nåede jeg at mumle:
"Mit navn - du kender jo mit navn."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...