Somebody help me.

Historien der handler om pigen, der befinder sig i sit livs mareridt...

2Likes
4Kommentarer
536Visninger
AA

2. Hvem er det?

Et pludseligt vindpust fejede valmuen ned fra skænken, og et af bladene knak af i mødet med det hårde betongulv. Jeg samlede den forsigtigt op og lagde den på plads foran billedet. Og billedet - jeg troede ikke mine egne øjne. og jeg mærkede, hvordan hårene rejste sig på mine arme. Det var mig selv på billedet.
Håret var bundet op i en knold, og kjolen lignede noget fra min mormors tid, men på trods af det og på trods af, at fotoet var sort/hvid og sløret, var jeg ikke i tvivl. Det var virkelig mig selv. Men hvordan kunne det gå til? Jeg var lamslået og husker ikke, hvor længe jeg stod og stirrede på billedet for at skabe mening i noget, der ikke kunne forklares.
"Ja, hun er fin er hun ikke", lød det pludselig bag mig.
Mit hjerte slog et ekstra slag og jeg vendte mig instinktivt om og så en gammel tynd dame ind i øjnene. Mine hænder rystede og min krop kunne ikke reagere. Det var ligesom i de drømme, hvor jeg løber og løber uden at komme nogen steder.
"Jamen hvordan - hvor kom du fra", fik jeg fremstammet.
"Ja, jeg kom såmænd bare gennem døren min kære - hvor ellers."

Jeg kunne have svoret på at det var umuligt. Jeg havde hele tiden haft et halvt øje i den retning, og jeg ville have hørt skridtene i gruset på gårdspladsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...