Elena fra Lumifox

jeg er Prinsesse Elena af Lumifox det største land af alle lande fra denne verden. nu skulle man vel tro jeg var glad og tilfreds men det er jeg ikke jeg HADER MIDT LIV jeg hader alle de pokers fine kjoler al min danse undervisning og mest af alt min mor dronning Clara. jeg har altid drømt om at blive kriger lige som min store bro men det kan jeg ikke for i Lumifox er det kvinderne der eger og aver alt og ikke mændne. så jeg skal være den næste dronning hurra for det.

Bliver Elena dronning eller kriger eller måske noget helt andet find ud af det og læs Elena fra Lumifox ........................(jeg er virkelig dårlig til at stave og site tegn men har forsøgt så godt jeg kan så håber at i kan læse den uden støre problemer)

17Likes
28Kommentarer
1593Visninger
AA

4. Mor

 

 

Da vi når hen til spise salen stopper jeg op min brødre leger ikke mærke til det og spaser ind jeg bliver stående lidt tid for at samle mig. Da jeg kommer ind i rummet hilser jeg med et buk mine forældre. Min mor ser skeptisk på mig ”hvad i al verden har du lavet dit hår liner noget der er løgn og den kjole hvor har du fundet den på bunde af en brønd?” hun ser rasende på mig. Jeg fumler lidt med de spænder som har holdt mit hår og lader det nu i stedet hænge løst ned over min ryg. ”ikke noget mor jeg faldt da jeg skulle ned af trappen” jeg lader fingrende køre gennem midt hør så det ligger helt fladt ned til min talje. ”okay men det undskylder dig ikke for at have den las af en kjole på” hun ser med had på min kjole. ”mor den er en af dem jeg bæst kan lig den er så lys og fuld af liv” jeg smiler og drejer en omgang ”nej den er ikke smuk den er grim og liv er ikke ment til at blive boret den beste farve er blod rød og sort som mørkede det mørke som vi reger med uden frygt kan man ikke reger mor vi har spist skifter du omgående kjole er det forstået Elena!” jeg ser lidt trist på hinde ”ja mor jeg har forstået”.

Vi sæter os alle til bors jeg spiser ud et ord jeg er ful kommen knust over det hun har sagt. ”Elena høre du efter vad jeg siger!” min mor vrede stemme hiver mig ud af min sorg. ” ja mor jeg høre efter” en lodret løgn og min mor ved det hun sukker og gentag vad hun lige har sagt” vi tager en by tur i dag der er en af de højere folk der er blevet dømt til døden for skatte svindel vi skal ned og se ham og du tager en sort kjole på er det forstået?” jeg nikker til svar og mærker noget blødt bliv trygt ned i mind hånd det er et stygge silke papir fra min store bror.

Jeg læser papiret i smug ”jeg er ked af det med dit hår det er min skyld. Jeg skal også med sener så du kan stå bag mig vis det bliver for voldsomt jeg har tørsalt prøvet det før”  jeg ser lidt på papiret og stikker for sigtigt uden mor ser det huld på min finger med kniven og begynder at skrive på bagsiden af silken. ”det er okay tak for din støtte men jeg klare mig”  jeg gav ham silken til bage og nikkede taknemligt mens jeg spiste vider. Da vi var færdige med at spise gik jeg op på midt værelse jeg smed den grønne kjole på gulvet og satte mig på min seng. En dør i muren som jeg hade set Sofia komme ind af men personen der kom ind af min dør var en dreng på omtrent min alder jeg gav et forskrækket skrig fra mig mest fordi jeg kun sad i munder kjole som kun kig mig til knæerne og så også fordi jeg aldrig hade set ham før.

Jeg skriger og først der lækker jan mærke til mig jeg kan se at ham bliver helt rød i hovedet da han ser jeg kun står i midt under tøj. Jeg ser vredt på ham og i et spring er jeg over ham ”had gør du her jeg er en pige din nar holde dig væk” jeg slår ud efter hans hoved men han undviger det og griber midt håndled i et jerngreb jeg er fanget jeg slår ud efter ham med den frie hånd men den griber han også. Jeg er rasende og sparker ud efter ham men sparket er får højt og man kan se ind under skørtede jeg kan se at han bliver to mat rød og helt under lig.

Jeg bruger det til min fordel og sparker ud efter ham igen denne gang rammer jeg ham i siden med benet men han slipper mig ikke i stedet vælter vi begge om på gulve og han ligger øverst han presser mine arme mod gulvet så jeg ikke kan komme fri. Jeg vrider mig så godt jeg kan men det hjælper ikke. Jeg er fanget og han smiler triumferende i det jeg holder op med at vride mig. Han holder muk und mine hænder med en hånd og sitre sig op på min mave. ”nå smukke jeg hade ikke regnet med at blive slået ned den første dag på jobbet. Han smiler og nusser mig på maven jeg ser bange op på ham” hav vil du det her er midt gemak vis du ikke omgående går væk bliver jeg nød til at kalde på vagterne” jeg ser på ham med trodsig øjne i det han begynder at le " bare rolig prinsesses jeg gør dem ikke noget jeg er deres nye tjeneste dreng”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...