Elena fra Lumifox

jeg er Prinsesse Elena af Lumifox det største land af alle lande fra denne verden. nu skulle man vel tro jeg var glad og tilfreds men det er jeg ikke jeg HADER MIDT LIV jeg hader alle de pokers fine kjoler al min danse undervisning og mest af alt min mor dronning Clara. jeg har altid drømt om at blive kriger lige som min store bro men det kan jeg ikke for i Lumifox er det kvinderne der eger og aver alt og ikke mændne. så jeg skal være den næste dronning hurra for det. Bliver Elena dronning eller kriger eller måske noget helt andet find ud af det og læs Elena fra Lumifox ........................(jeg er virkelig dårlig til at stave og site tegn men har forsøgt så godt jeg kan så håber at i kan læse den uden støre problemer)

17Likes
28Kommentarer
1502Visninger
AA

9. Glemte minder

Da jeg endelig kunne føle grunde under mig igen var det grads jeg lå på og ikke den håre sten grund som plat formen ved døde pladsen bestod af. Jeg satte mig op og kikkede rundt og til min overraskels sad jeg ude forandr Det slot jeg var voksede op på men noget var anderledes jeg viste ikke vad men det var noget mere lyst over det end der plejede. Jeg rejste mig op kikkede rundt da jeg så et af de vinduer der førte ind i køkkendel var åbne blev jeg glad og svingede med min hale ”hale!!!!” jeg så på den lange hvid hale med de sorte striber og for over mod en lille vand pyt og til min forskrækkelse var det ikke en pige men en lille hvid kat med striber som  en tiger der var i spejlbilede i vandet.

Jeg har stået og kikkede på midt nye spejl biled i et par minutter da en stemme går gennem midt hoved ”vær ikke bange midt barn jeg her været nød til at ender en smule på dit udsende for at du ikke skulle vække opmærksomhed forstår du denne drøm er lavet som var det sket lige nu gå nu midt barn gå ind og lær sand heden om dig selv” jeg ser op på den stjerne klædet natte himmel og løber over mod det åben vindue som kun lige er stort nok til jeg kan klemme mig ind gennem det. Mine øjne bliver store da jeg ser den gigantiske bryllups kage som der står på boret for and mig min mave rumler og jeg kan se der er en masse fløde skum og glasur på den enorme kage. ”jeg kan da sagtens tage en bid kan jeg ikke?” spørgsmålet er mest ratet til mig selv da jeg har på fornemmelsen at mennesker ikke vil kunne forstå vad jeg siger.

Uden at tænke vider over det begynder jeg at spise af kagen og den smager himmelsk der lyder stemmer ude fra den anden side af døren og en damme kommer ind jeg genkender hende som den gamle kokke kone men hun er mindst 10 år yngre end vad jeg husker hende som. ”nej kagen!!” hun griber an kost og løber mod mig jeg springer ned fra boret og løber væk ud på gangen med en hylden kokke kone efter mig ”dit lille lede bæst jeg skal gi dig du har lige spoleret mit mester værk af en bryllups kage til dronningens bryllup!!” jeg løber så hurtigt jeg kan  ”dronningens bryllup det kan da umugeligt være min sted mor eller kan det?”. en trompet fanfare lyder fra gangen for and mig jeg stopper op i døråbningen og kikker ud mellem de mange ben ”jeg kan ikke se noget” jeg ser mig om og ser en statue af en grif. Et smil breder sig over midt katte ansigt da jeg løber over mod den og springer op på dens hoved.

Jeg stor og ser på bruden der næsten svæver hænd over gulvet ”n…..nyx”. Den smukke dame ser helt malplaceret ud i den store hvide brudekjole og jeg må have stået med åben mund for med et var jeg ved at blive kvalt i en myg. Jeg sprang ned på gulvet og fulgte forsigtigt efter folkene der masede for at komme ind i den store tronsal. Gulvet var dækket af lyseblå rosenblade og en smuk musik lyder fra det lille orkester der står i den ene side af salen. En præstinde klædt i blåt står oppe på den forhøjning hvor tronerne plejer at stå og for and stor Maximus klædt i en smoking og med en konge krone på hovedet.

Nyx er nået op til Maximus og præst inden og hun står med siden til præstinde og ser på Maximus. ”jeg kan ikke høre noget her fra” jeg springer ned på gulvet og løber op bag et gardin der hænger til pynt ved forhøjningen. ”Maximus Fox vil du tage Nyx til din hustru og din dronning. ”ja” han ser på Nyx med et kærlidt blik. ”så erklære jeg jer gift under gudernes hjerte og i må følge hinden til denne verdens ende. 

Med et smelter det helle samen og bliver til et stort hav af farver. Da jeg endelig kan se igen er tronsalen tom og der er ingen pynt mere alt virker mere mørkt og dystert sådan som det plejer. jeg går forsigtigt gennem gangende og mine ben føre mig til et rum som stinger af sygdom og jeg ved ikke hvorfor men jeg går der ind og med et stivner jeg i sengen for and mig ligger en ligbleg Nyx og Maximus sider ved sengen kanten og snakker med en mand jeg svagt kan genkende som hoflægen. ”jeg er ked af det men der er intet jeg kan gøre” lægen ser tris på Nyx som ligger og trækker været tungt. Jeg er listede op ved siden af sengen og springer op på et lille bord der stor ved sengen og nu kan jeg se hvad hun fejler. En maget stor og rund mave og der er ingen tvivl om at hun er i de sidste måneder af en graviditet. Et skrig flænger lufte da Nyx begynder at bevæge på sig og det er ret nemt at se at det er en lille ny der vil ud og med at bliver mit blik sløret og alt bliver tværet sammen ” nej” mit skrig bliver forstummet og snart stor jeg i et tomt rum sengen er fyldt med blod og Maximus side med grædefærdige øjne og ser på sengen.

Ind u en gang bliver alting til et rod af farver og det næste jeg ser ar en glas kiste med Nyx i sit indre. Maximus stor ved kisten og ser på sin elskede. Bag ham stor den none som vigede dem med at spædbarn i sin farven. Da kisten er sunget i jorden og begravet forlader alle den lille have kun nonen og Maximus bliver til bage. ”Vær sød at navngive hinde her foran Nyx´s grav” hun ser på ham men nikker og giver Barnet til Maximus. Hun begynder at plukke nogle blomster og fylde et fad med vand hvor hun maser blomsterne i så det dufter sødt. Hun stiler fadet foran statuen af dronningen og tager barnet i sin favn igen og knæler ned foran statuen. ”Ved hvor dronning Nyx og verdens gudinde Lader jeg denne pige døbe i dit åsyn lad hinde vokse op og blive en stærk og smuk ung pige. Og ved den kraft der er mig givet giver jeg dig navnet….” hun kikker over på Maximus ”Elena” han nikker til hinde ”giver jeg dig navnet Elena må gudindens lys våge over dig”. Jeg stor som forstenet og en tåre glider ned af min kind.

I nu en gang smelter alt samen og neste gang jeg kan se stor jeg i tron salen hvor min mor som ikke er min mor stor sammen med min far. ”du kan få magten jeg gifter mig med dig og forlader slottet der efter bare du ikke gør hinde undt” han ligger på knæ for Clara som mon pap mor heder. Med et stivner jeg da jeg opdager vad det spyd hun har i hånden peger mod et lille spædbarn som ligger sovende på gulvet en lille strøm af blod flyder fra et lille snit i halsen. ”hmmm så vis jeg lader ungen leve bliver jeg dronning?” han ser mistroisk på ham. ”ja, men du skal tage dig af Elena og lade hinde vokse op som tronarving det er min eneste pris” han ser bedende på hinde og reger en ring frem. hun lader ham give sig ringen på og smiler så ondt ”Hun vil blive en glimrende prinsesse”. Jeg synker en gang og lader den ene pote køre hinde over det ar der er på min hals ”så det er ikke lavede af nogle der ville bortføre mig?” jeg tænker til bage på Hvad Clara hade sagt da jeg spurte hinde om det lille ar jeg har på halsen og hun hade svaret at da jeg var yngre hade et fjendtligt konge rige prøvede at bortføre mig. Med et bliver alt et mylder af mørke farver.

Da jeg igen kan se stor jeg i Claras Arbejdes værelse. En mand jeg genkendte som kong Markan stod og snakkede med Clara ”kære broder jeg vil lade Elena gifte med din søn hun vil reger som dronning i deres land så min søn kan reger her” hun smiler ondt til manden og han nikker. ”kom og hændte hinde to dage efter vi har sat hindes far ud af spilet” han nikker til hinde og forlader så rummet. Jeg står og stiger ud i rummet da alt igen flyder samen.

Jeg stor igen mit i et mylder af stjerne og ligner igen et menneske min mor og far stor for and mig ”hun vil gifte mig væk” jeg er rystede og ser op på min rigtige mor

”ja og det må ikke ske du er hvor folks eneste håb Clara har gjort dem der var hvor vener til slaver og det har hun også med resten af folket kun hindes egen slægt og vender er stadig fri.” hun er på mig med tårer i øjne. Min far tager hindes hånd og ser på mig ”Elena hvor land er gennemsyret af ondskab folk myrder for at komme i det gode sin hos Sofia kun få er stadig med os og de få vil miste håbet nu hvor jeg er væk derfor må du tage min plads du må opsøge oprøret de vil ikke byde dig velkommen så du må vise dem dette smykke det har været den mors vielses ring og kun meget få af dem har nogen sinde set den men de vil lytte nor de ser den” han tager mig en i et kram og lader den kæde ringen hænger den om min hals. ”vær stærk min datter vær stærk” og igen falder jeg men denne gang kan jeg høre stemmerne på mine brødre og Konei.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...