Elena fra Lumifox

jeg er Prinsesse Elena af Lumifox det største land af alle lande fra denne verden. nu skulle man vel tro jeg var glad og tilfreds men det er jeg ikke jeg HADER MIDT LIV jeg hader alle de pokers fine kjoler al min danse undervisning og mest af alt min mor dronning Clara. jeg har altid drømt om at blive kriger lige som min store bro men det kan jeg ikke for i Lumifox er det kvinderne der eger og aver alt og ikke mændne. så jeg skal være den næste dronning hurra for det.

Bliver Elena dronning eller kriger eller måske noget helt andet find ud af det og læs Elena fra Lumifox ........................(jeg er virkelig dårlig til at stave og site tegn men har forsøgt så godt jeg kan så håber at i kan læse den uden støre problemer)

17Likes
28Kommentarer
1635Visninger
AA

7. Døde pladsen

Vi sad i kareten på vej til Døde pladsen Konei og min mors tjener sad på gulvet med ansigter mod os. Det havde altid undret mig hvorfor mine brødre ikke hade deres egen tjener men det hade de bare ikke. Jeg sad med den vide buket af blomster i favnen og så på de mørke gardinet ”mor kan vi ikke trekker gardinerne fra der er så mørkt her ide?” jeg tager fat i gardinet og gør mine til at ville skyde dem til side men min mor griber mig om håndleddet og trækker min hånd væk men jeg nor lige at se ud og til min overraskelse er vi i et slum kvarter. Men der burde da ikke være slumkvarter i byen det er der bare ikke? mine tanker kræser rundt om det min mor altid har fortalte mig om bygen.

Da vi endelig står ud af kareten er vi midt på en platform der flyder rundt i en stor sort sø. Jeg synker en klump og ser rundt på pladsen der er kun to veje til Platformen den vej vi kom ind og den vej hvor fangen kommer ind men begge vejer er blokeret af jerngitter inde midt på plat formen er der riset et sirligt mønster det snor sige over alt på plat formen og ender ud ved vandet inde i midten er der lige som en huldnig der er en lille sten skamels og den der skal henrettes skal side på.

An lyd af døre der bliver slået op og en masse mennesker vælter ind på trebynderne over os jeg går over til mine brødre og mor. ”Elena du skal stå ved vandets plads og de skal stå ved ildes plads Maximus” men ser på kig og min ældste bror vi nikker bege to ”og du lille Mikki skal side ved mig på den kongelige trebyne” han nikker og min mor begynder at forklare ved vi skal gøre ”Elena du skal stå på Vandets mere det er en måne da det er måne gudinde der også har kraften for vand max du skal stå ved ildens mærke du ved selv hvordan det ser ud resten burdet i vide hvordan i skal bære jer ad” vi nikker og går ud på vær vores plads der er også en vase som også stor på et langt stål rør som jeg skal site blomsterne i

Da vi står på vores plaser og blomsterne er blasert i vasen går porten op i den anden ene af platformen og to vakter slæber en mand en manen er klædt i en læder rustning og det er tydligt at han har været udsat for totur. De sæter ham på sten skamlen og hans hænder bliver lænket med kæder fast til gulvet. En mand klædt i en sort kommer ind på platformen han bær en skrift rulle i hænderne. Han ruller den ud og Rømer sig ”Kemutel du er anklaget for højforræderi mod hindes majestæt og dit fædre land du er før blevet skånet men nu er dommen faldet du skal ofres til nattens gud nyx vogter af månen og vandet gudinde” han tiger og nikker over mod mig og min bror jeg tager en dyb indånding og tager blodroserne op og begynder at vikle det stof som har søret for at man ikke kan skære sig på de 3 cm lange torne. Da jeg har viklede roserne helt fri søret jeg for at have fat så jeg ikke skær mig jeg bevæger mig langsomt overmod min bro men jeg begynder den lange prædiken” du månes moder vil du skindet klart i nat og velsigne denne mand så hans sønner vil blive glemt og han vil fare til den oplyste himmel med et blod offer fra den ælste prins” jeg rækker blomsterne frem mod min bror han tager fat om stilkende så trone skære ind i mans hånd blodet fosser ud af sårene han holder hånden ind mod den hulningen og blodet drypper ned i den sådan bliver han stående mens jeg gør til  age på min egen plads og forsætter” du skønne natte ånd lad ege mørket overtage da du også midt blod vil få” jeg griber om stilkende og holder hånde ind over hulningen og lader blodet dryppe ned. Både mig og min bror stopper med at holde hånde frem og tager dem til os en tjener kommer og binder stof omkring vores hænder så det kan stoppe med at bløde. Jeg vender mig igen mod mande og siger det sidste det overrasker mig en del at han ser så rolig ud som om han har et eller andet i ærmet ”du stærke måne gud du vil også modtag sønnens blod og hans sjæl” jeg lader rosernes stilke køre hænd overhans pande så de skære fem dybe snit. Min bror har taget et spyd han har fået givet af en af de to vagter og snitter hans læder hvæst i stykker så han nu kun har en tynd trøje der beskytter hans bryst. Jeg lader også stilkende køre hen over hans brøst så der også fosser blod ned over det.

Min bror lader spyddet skære gennem hans bryst mand gisper i det det går gennem hans bryst og blodet for alvor begynder at foser ned i den lille hulning. Han gisper men ser så op og begynder at messe. blodet som er begyndt at flyde rundt mønstret begynder at lyse blåt han ser op på mig og uden at vide hvor for ser jeg på ham han smiler og hans mæsen bliver højre ”du månes dronning din gemal siger farvel men i stedet har jeg fundet din datter hun vandre i mørke af sin sted mor og halv bror lad hinde se dit smukke lys og led hinde den rigtige vej” et skrig flænger luften….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...