Elena fra Lumifox

jeg er Prinsesse Elena af Lumifox det største land af alle lande fra denne verden. nu skulle man vel tro jeg var glad og tilfreds men det er jeg ikke jeg HADER MIDT LIV jeg hader alle de pokers fine kjoler al min danse undervisning og mest af alt min mor dronning Clara. jeg har altid drømt om at blive kriger lige som min store bro men det kan jeg ikke for i Lumifox er det kvinderne der eger og aver alt og ikke mændne. så jeg skal være den næste dronning hurra for det.

Bliver Elena dronning eller kriger eller måske noget helt andet find ud af det og læs Elena fra Lumifox ........................(jeg er virkelig dårlig til at stave og site tegn men har forsøgt så godt jeg kan så håber at i kan læse den uden støre problemer)

17Likes
28Kommentarer
1537Visninger
AA

3. Brødre

Jeg gik ned af den lange vindeltrappe mod spisesalen klokken var lidt over 9 og det var tid til morgen maden det var søndag og den eneste dag hvor vi spiser morgen mad sammen helle familien. Jeg går ned af den lange gane gang som den heder på grund af dens væg motiver som forstiller en sø med svaner da jeg nor en af buegangende høres en latter og råbene op det er løve gangen den gang hvor mine brødre har deres værelser. Jeg smiler for mig selv og vender ryggen til gangen ”hov der plejer da ikke at være en sort save i væg maleriet gør der?” jeg ser lidt på den sorte svane den er helt over i hjørnet af søen og de vide svaner hvæser af den.

Noget rammere mig hørt i ryggen og jeg tumler forvirret rundt på gulvet mens jeg kan høre lyden af træ svær der rammer hind anden det er ikke svært at gætte at det er de to prinser. Vægten på min ryg flytter sig da min yngste bro for at slag på armen og flytter sig for at undvige min ældre bros slag. Jeg smiler lidt for mig selv og i løbet af to sekunder er jeg oppe at stå med min bros svær i hånden min ældste bro har efter hånde fåede mast hvores lille bro op i mod vægen og lige i det han skal til at lave det afgørende slag stikker jeg sværte mod hans ryg og siger med en drille syg stemme ”lad heller vær med et jeg kan spidde dig før du nor at svinge det mere en 2 centimeter mere” jeg smiler for mig selv det sjal jeg hade på har jeg bundet om kring mit ansigt så mine øjne er synlige. Han kikker ud af øjenkrogen og har nok gættede det er mig for han svinger lyn hurtig rundt og slår ud efter mig med sit svær. ”nå så den hvide tyv er på banen igen?” jeg smiler over hans ord for de minder mig om hoveres barndom hvor vi legede tyve og soldater jeg var den hvide tyv min bro var den sorte baron og den yngste var den lille prins.

”ja det er jeg og du er færdig sorte baron” jeg svinger midt svær og parer hans udfald sådan stor vi lidt og parer frem og til bage han smiler og laver et hug efter mine ben jeg springer men glemmer at jeg har en lang kjole på og den slår han til så jeg lander i skørtede og slår ryggen mod den en væg han ler og smiler drilsk til mig ”nå så jeg er færdig kære hvide tyv jeg ville nu men du er den der er mest færdig” han slår ud efter mig jeg parer hans slag men han er stærke rend mig og det giver et voldsomt stød da den slår sammen jeg vakler en smule og må støtte mig til vægen og laver der ved en åbning i mit forsvar min bror griner drilsk og slår ud mod den arm som holder min kropsvægt mod muren så jeg tumler baglænds og ænder på hallen.

Jeg giver en irriteret lud fra mig da han ligger sit træs vers spis mod mit bryst ” det ser ud til du har tabt den kap køre hvide tyv eller skal jeg kalde dig søs i stedet” han smiler af sin egen vits og har ikke lagt mærke til at jeg har, løsner den nederst del ah kjolen som kan tages af og nu er det min tur til at smile for i en enkelt bevægelse har jeg kaste skørtede efter ham så jeg nu kun stor i en lårkort under kjole og toppen af den ellers så lange kjole. Jeg smiler drilsk til ham og huger ud efter hans brust mens jeg griner ”du har måske vundet kampen men jeg har vundet krigen” jeg lader mit vær presser mod hans bryst som tegn på at jeg har stukket det gennem hans bryst jeg smiler til ham og han ser sur ud.

Jeg går over til min lille bror og siger højtidligt som alle tjenerne taler ” er de uskadt deres majestæt” jeg bukker dybt for man og hjælper ham op at stå. Han grimer en smule og svare min mindst lige så høfligt ” ja min kære …… frue det tro jeg nok jeg er takket være dig ”  han sender mig et lille smil i det han ser mig stå der i undertøj og snart er vi begge ved at dø af grin. Jeg giver et forskrevet skrig og begynder at flippe af grin da der er en der begynder at kile mig det er min store bro som i løber at få minutter sider på min mave og kiler mig. ”n...e….j lad….vær m...e…d det ” jeg kan ikke sige noget da jeg er ved at blive kvalt i min egen latter. Efter et par minutter ligger vi alle tre flade på gulvet af grin. Jeg rejser mig op og begynder at tage det lange kjole skørt på det er blevet en del krøllet og mine brødre kommer hænd og hjælper mig jeg smiler til dem og sammen går vi mod spise salen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...