Døden falder ikke langt fra stammen

En flugt fra et hus ude i skoven.

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

1. Døden falder ikke langt fra stammen

 

Døden falder ikke langt fra stammen

 

 

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for

sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå , nøgne høje træer, når

vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden. Hun var lille, bleg og mager. Ind i mellem

stoppede hun op og skuttede sig i blæsten i sin lille tynde jakke, der var to numre for lille til

hende. Hun forsøgte at gå til, selvom sulten gnavede i indvoldene. Hun havde ikke

indtaget føde i lang tid, og hendes tanker blev ved med at kredse rundt om emnet føde,

hvad der bare gjorde alt værre for hende. Hun hørte en bil nærme sig. Der måtte være bid

nu, bad hun til. Lysene fra bilen ramte hende, og hun dukkede sig en smule for de stærke

lamper. Hun tøvede et sekund, men stak så tomlen i vejret. Der lød et hvin fra dækkene og

bilen standsede. En bildør blev åbnet, og en dyb stemme spurgte: “Hvor skal du hen?”

 

En bildør blev åbnet, og en dyb stemme spurgte:”hvor skal du hen. Hun tøvede et kort sekund, mens overvejede om hun kunne overleve uden hjælpen fra den mystiske mand. Da han spurgte igen satte hun sig ind på bagsædet af den mørke bil. Bilen havde en mærkelig lugt, som om der var noget kød der havde ligget alt for længe. Bilen var ikke særlig stor, og lugten fra den store mand var heller ikke betryggende. Efter det der føltes som fem-ti minutter sagde pigen til manden at de skulle dreje ind næste gang. Da han ikke gjorde det men i stedet for fortsatte mod øst, mumlede pigen igen desperat men stadig roligt du er lige kørt forbi afkørslen til motorvejen. Manden svarede irriteret: det ser ud til at det bliver snestorm så du må køre med hjem til mig, ellers risikere vi at sne inde. Pigen lagde først nu mærke til at manden ikke lignede et helt normalt menneske, manden var uhyggeligt stor og havde et øje hvor det lignede at der var blevet ført en finger igennem. Manden spurgte hurtigt men skarpt hvad hun hed. Pigen svarede nervøst, ”derhjemme kaldte min mor mig altid Katrine”.

 

Efter en times tid i den kolde bil med fuld tavshed, spurgte Katrine irriteret du lover at køre mig hjem i morgen, manden svarede ikke. Der gik ikke lang tid før de kom til en lille smal grusvej, de eneste lyde der var at høre var stenene der raslede under hjulene, Og en svag rislen fra det høje græs. Ikke langt derfra kom der en mørk skov til syne træerne var høje og tætte. Allerede nu kunne Katrine mærke at det løb hende koldt ned af ryggen, hun kom til at tænke på hvor nervøse hendes forældre var og hvor dumt det var at hun var løbet hjemmefra. Skoven var mørk og kold men heldigvis var der lidt lys fra en hytte i nærheden, manden havde været tavs i lang tid, men sagde så pludselig ”nu er vi her”. Katrine var efterhånden ret træt, manden startede med at gå ud af bilen og Kathrine fulgte efter. Huset var mørkt med kun få stearinlys, huset bestod af en stue og to værelser. I stuen var der ikke andet end lænestol sofa og et lille køkken, på gulvet var der et lille kludetæppe som var mølædt og gammelt. Også inde i selve huset lugtede der af gammelt kød.

 

Lidt efter blev hun vist ind i et lille rum hvor der ikke var andet en seng, et klædeskab og et lille vindue. Katrine havde ikke andet valg end at gå i seng, Katrine lå og prøvede at sove i det der føltes som timer, de eneste lyde var vinden der viskede udenfor og en skraben der mest af alt lød som når man sliber sin negle hen af en tavle. Med et kom der en knirkene lyd fra døren der blev åbnet, der stod manden med en tredive cm lang kød kniv. Katrine skyndte sig forbi klæde skabet og hen til vinduet. Det sad fast mens manden bare kom tættere på hev og sled Katrine i vinduet alle tankerne strøg igennem Katrines hoved. Endelig gik vinduet op men redet var Katrine ikke hun skreg alt imens hun hoppede igennem vinduet. Katrine faldt omkring to meter ned i et hul der førte ind til en mudret kælder. Lugten af gammelt kød blev stærkere, Fra loftet hang der lig både døde mennesker og dyr i hjørnet lå forskellige kropsdele med både bide og kradse mærker i. der gik fem sekunder og så kunne hun høre trin, med hurtighed og snilde sprang manden ud af trappe døren. Katrine greb om en af de mugne kropsdele og kastede den af alt kraft mod manden. Katrine udnyttede sig af de korte øjebliks forvirring og smuttede forbi manden op ad trappen og ud af en skjult dør fra det andet værelse. Da hun kom op satte hun en stol for døren, hun kunne høre en banken og kradsen på døren men med et stoppede det. Katrine kunne regne ud at han ville gå ud af skakten, hun løb ad al kraft ud af døren og ud i den mørke skov. Da hun var nået lidt ind i skoven kunne hun se at manden var nået rundt om hus hjørnet. Da Katrine havde løbet det der føltes som ti kilometer, var hun endelig løbet fra ham. Katrine var kold af bare frygt, hun ville ikke stoppe med at løbe før hun kom hjem. Bag hende hørte hun rislen fra marehalmen ved vejsiden… med et sprang den store mand frem foran Katrine, lige med et begyndte han kradse Katrine i ansigtet til der ikke var mere hud tilbage. Hun slog ud efter manden, men det var for sent der kom hugget der afsluttede det hele……..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...