ulvenat

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå , nøgne høje træer, når vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden.

1Likes
0Kommentarer
402Visninger

1. ulvenat

 

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå , nøgne høje træer, når vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden. Hun var lille, bleg og mager. Ind i mellem stoppede hun op og skuttede sig i blæsten i sin lille tynde jakke, der var to numre for lille til hende. Hun forsøgte at gå til, selvom sulten gnavede i indvoldene. Hun havde ikke indtaget føde i lang tid, og hendes tanker blev ved med at kredse rundt om emnet føde,hvad der bare gjorde alt værre for hende. Hun hørte en bil nærme sig. Der måtte være bid nu, bad hun til. Lysene fra bilen ramte hende, og hun dukkede sig en smule for de stærke

lamper. Hun tøvede et sekund, men stak så tomlen i vejret. Der lød et hvin fra dækkene og bilen standsede.

En bildør blev åbnet, og en bleg fed mand spurgte: “Hvor skal du hen?”

hun blev iskold, stod bare og stirrede, det der føltes som evigheder.

Da han spurgte igen bevægede hendes øjne sig, hun svarede, væk. de kørte langs den sorte landevej de talte ikke, de sad bare i tavshed. hun kiggede ud syntes at hun så noget ude i mørket mellem træerne men det var sikkert bare min fantasi der spillede mig et pus, men da hun kiggede igen var hun helt sikker på at hun havde set noget. Hun havde det dårligt, hun var sulten men hun vidste ikke hvordan hun skulle få noget mad. Bilen stoppede, ”hvorfor stopper bilen?” ” den er gået i stykker, motoren er overophedet”.

kan du ikke reparere den?” ”nej, Vent du lige i bilen til jeg kommer tilbage, jeg ser om jeg kan finde en telefon et sted” bildøren smækkes i. Hun er alene i bilen en sen efterårs aften hvor månen er fuld. hun hørte en ulv hyle i det fjerne.

Hun ventede i det der føltes som flere timer, da hun besluttede at gå ud af bilen, mens hun gik hørte hun et langt og grufuldt skrig Arghhhh!!!!. hun begyndte at løbe så hurtigt hun kunne hen mod lyden. Hun var nu så tæt på lyden at hun fik gåsehud helt ind til knoglerne.  Hun var løbet ind i skoven, ved siden af vejen.

Lyden holdt op men der var stadig en lyd af noget der gnaskede i sig. Da hun 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...