Slenderman

Om Slederman
undskyld for stave fejl :/

0Likes
1Kommentarer
1057Visninger

1. Slenderman

 

 

 

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for

sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå , nøgne høje træer, når

vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden. Hun var lille, bleg og mager. Ind i mellem

stoppede hun op og skuttede sig i blæsten i sin lille tynde jakke, der var to numre for lille til

hende. Hun forsøgte at gå til, selvom sulten gnavede i indvoldene. Hun havde ikke

indtaget føde i lang tid, og hendes tanker blev ved med at kredse rundt om emnet føde,

hvad der bare gjorde alt værre for hende. Hun hørte en bil nærme sig. Der måtte være bid

nu, bad hun til. Lysene fra bilen ramte hende, og hun dukkede sig en smule for de stærke

lamper. Hun tøvede et sekund, men stak så tomlen i vejret. Der lød et hvin fra dækkene og

bilen standsede. En bildør blev åbnet, og en dyb stemme spurgte: “Hvor skal du hen?”

han stod med ud af bilen på bagsædet lå e menneske og en økse på passagersædet

Ulrikke sagde: ”nu kommer den gode del” jeg sad bare med mit muggen og kedelige ansigt, mens alle mine venner sad helt oppe i sædet spændt på hvad der ville ske. Jeg havde allerede set den 4 gange jeg hader gyserfilm efter jeg så min mor og far dø begge to. Jeg var kun 19. Min mor og far kørte i bil jeg sad på bag sædet de havde ikke sele på de var aldrig bange, men jeg havde sele på for de sagde de. Så skete det en bil med fuldt fart ramte os fra venstre. Jeg var bevidstløs jeg vågne på hospitalet jeg gik op af sengen og løb over mod en sygeplejeske og råbte: ”Hvor er min mor og far”

hun sagde jeg skulle tag den med ro og slappe af hun tog min i hånden og sagde: ”din mor er død”

jeg var stille i mere end 1 minut og så kom alle mine tåre ud. Jeg græd og græd uden at liggemærke til at sygeplejersken førte mig ind til min mor og fars så gik det op for mig at min far ikke var død bare bevidstløs, men de hjalp ikke på tåren og sårene. Jeg gik og til min mor og kysse hende på pande og sagde ”vi ses snart igen” jeg gik over til min far og så på ham. Jeg stod ved siden af ham.

Jeg gik ud for deres stue og sat mig på en stol og der sad jeg ellers bare. Nogle måneder senener

var alt normalt igen. Jeg gik op til min far og så ham dingle fra loftet jeg skrig skyndte mig at hente en kniv skære ham ned, men det var for sent. Nu har jeg en hulens masse penge et lille hus og et arbejde på et kontor. Vi var ved Emils sommerhus det var ikke flot, en knust rude dårlig maling.

Emil kigget underligt på det han sagde vi skulle vente. Han stoppet bilen og løb mod huset.

Jeg var bange. Han åbnede døren ,men den brasede op og han blev skubbet til siden og en mand i et jakkesæt med meget bleg hud, løb væk med en rygsæk. Jeg hoppede ud af bilen og løb hen til Emil. Emil var bevidst løs og havde et stort sår i panden. Vi var alle i chok og vores hoveder var fyldt med tanker. Jeg besvimede selv af chok. Jeg vågnet om natten i en seng. Jeg ville gå ud og snakke med de andre, men da jeg gik ned var der ikke nogen. Jeg var bange. Der lå et stykke Krøllede papir jeg follede det ud og læste det.

Dine venner er væk og jeg mangler kun dig. Kom ud i skoven det hus bliver eksploderet.

Jeg tog en lommelygte og et kamara. Jeg gik i skoven det var mørkt og så var det et stykke papir på et træ. Jeg gik over og tog det der stod ”kig ikke” og en lille tegning af en mand. Jeg løb med min lommelygte jeg ville væk. Endnu en tegning jeg tog den og løb. Jeg kiggede en bag mig en mand i jakke sæt uden ansigt bare helt hvid i huden. Mit kamera flippet ud og begyndte at flimre. Jeg sprintede væk kigget tilbage igen ,men han var der ikke jeg kiggede foran mig mit kamera flimret.

Han stod der. Mit kamera gik ud hans ansigt var på det. Det var Slenderman

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...