Mørket

En pige går langs landevejen for at komme væk fra alt det derhjemme, hvorefter en kommer op ved siden af hende...

0Likes
1Kommentarer
314Visninger

1. Mørket

 

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå , nøgne høje træer, når vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden. Hun var lille, bleg og mager.

Ind i mellem stoppede hun op og skuttede sig i blæsten i sin lille tynde jakke, der var to numre for lille til hende. Hun forsøgte at gå til, selvom sulten gnavede i indvoldene. Hun havde ikke indtaget føde i lang tid, og hendes tanker blev ved med at kredse rundt om emnet føde, hvad der bare gjorde alt værre for hende. Hun hørte en bil nærme sig. Der måtte være bid nu, bad hun til. Lysene fra bilen ramte hende, og hun dukkede sig en smule for de stærke lamper. Hun tøvede et sekund, men stak så tomlen i vejret. Der lød et hvin fra dækkene og bilen standsede. En bildør blev åbnet, og en dyb stemme spurgte: “Hvor skal du hen?”

 

Hun kunne mærke hårene rejse sig på armen, da hun stille sagde København, hun vidste godt at det var to timer herfra, men man kan jo altid prøve. Hun kunne mærke, at hendes krop sagde nej, men nu skulle hun altså bare væk herfra. Manden i bilen fik et koldt og lettet udtryk i ansigtet, og der gik et sus af skræk gennem hendes krop, det var som om alt lykke i hele verdenen forsvandt. Hun satte sig ind i bilen. Selvom der var en stemme i hendes hoved der sagde at hun ikke skulle. Da han begyndte at køre kiggede hun over mod ham og fik et lille indtryk af hvordan kan så ud, han havde et ar på kinden og meget mørke øjne, han havde en sort hættetrøje på med hætten hen over håret.

 

Efter de havde kørt noget tid kunne hun se et vejskilt længere fremme, med en pil til højre hvor der stod København, men manden drejede til venstre ”jeg tror du er kørt forkert” sagde hun stille, næsten som om hun hviskede. Hans mørke stemme skar i hovet på hende, da han koldt sagde ”bare rolig vi er den helt rigtige vej”. Hun kiggede lige frem mens hun mistede pusten hun havde lyst til, at skrige men sagde så ”set mig af lige nu!!” han kiggede bare på hende som om det var det dummeste han havde hørt hele dagen. Hun kunne nu mærke, at tårerne presse på og efter, at havde holdt dem inde i lidt tid kunne hun ikke holde mere og det strømmede ud.

 

De kørte over en dæmning og hun kunne ikke se enden af den, nu var angsten for alvor kommet frem i hende, hun skuede over til manden, der bare sad med et tomt smil på læben. ”hvor skal vi hen?” sagde hun, med en rusten og bange stemme hun kunne mærke, at hun var ved at græde igen, men brugte alle kræfter på at holde det inde. Manden kørte ned af en smal stig og da de kom til enden af den trak han en pistol frem fra en taske der lå ved hans fødder. ”ud!” sagde han med en ophidset stemme. Hun gik langsomt ud af bilen, og begyndte så at løbe så hurtigt hun kunne, hun havde aldrig løbet så hurtigt og hun nu kunne høre skud bag sig, lige pludselig mærkede hun noget hårdt snitte hendes ben hun kiggede ned og så et langt sår på siden af benet ”shit” skreg hun, nu kunne hun mærke at hun var ved at blive træt, og smerten skar ind i låret, men hun vidste at hun ikke kunne stoppe nu, hun løb ind i en gren og faldt. Da hun var kommet på benende, kiggede hun bag sig og der var ingen, at se så hørte hun en gren knække ved siden af sig og der stod han, med et forpustet og vredt ansigtsudtryk hun kunne mærke sveden komme frem på overlæben, da han greb fat i hendes arm og klemte.

 

Så blev der bare sort. Hun vågnede ved lyden af vand og lyset der skar i øjnene, hun kunne kun skimme et ansigt frem for sig det var ham. Hun kiggede sig omkring de var nede ved dæmningen. ”hvorfor gør du det her mod mig” græd hun, ”hvad mener du” kunne hun nu høre en bekendt stemme sige. Hun blinkede med øjnene et par gange, også var hun lige pludselig i hendes seng, hun satte sig op med et set, solen skar i ansigtet, gennem vinduet og hun kunne høre bruseren køre ude på toilettet. Hun sukkede lettet, da hun så sin mor og sprang op i armene på hende, efter at have fortalt hende det hele lagde hun sig ned på sengen igen, men der var noget der ikke var som det skulle hun kiggede ned af benet og så det lange sår…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...