Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord. Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket. Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3241Visninger
AA

9. Ved klubben

"Prøv om du ikke kan undgå en slåskamp."

Sagde Mihna let, da Flora kort holdt i et lyskryds. Jeg sukkede for mig selv. Jeg opfordrede aldrig selv til kampene. 

"Jeg afslår altid en udfordring... moder."

Jeg tilføjede moder til sidst, grundet den tydelige irritation i min stemme, som Mihna havde opdaget. Det var for at forbedre hendes humør, når mit i forvejen var dystert, samt en undskyldning.

"Men jeg får som regel ikke noget valg."

Tilføjede jeg opgivende, da Flora igen satte bilen i gear. Mihna nikkede stille for sig selv, mens hun så ud af de mørklagte bilruder. Hun vidste det godt, men havde sagt det, for en sikkerheds skyld. Hun håbede på, at jeg for engangskyld kunne komme igennem en aften uden at blive udfordret. Ikke at der var mange chancer for det.

"Jeg kan sætte jer af ved indgangen?"

Tilbød Flora, da det var tydeligt at vi ikke ville få en parkeringsplads i umildbar nærhed af klubben. Mihna nikkede let.

"Kører du hjem?"

Spurgte Flora mig, og fik øjenkontakt med mig i bakspejldet. Jeg nikkede. Flora spurgte kun af ren og skær høflighed. Jeg drak ikke, jeg havde ikke rørt det stads siden min forvandling. Men det var nu rart, at hun spurgte og ikke bare antog det.

"Hold dig nær mig."

Sagde Mihna som en sidste tilføjelse, da Flora kort holdt, så vi kunne stige ud af bilen. Det var mindre sandsynligt at jeg ville blive udfordret med Mihna i nærheden. Mihnas temperament var velkendt, så ingen ønskede at opleve hendes vrede.

Mihna steg ud af bilen, så elegant som hendes spinkle krop kunne mønstre. Straks blev der vendt hoveder i køen ind til klubben. Mihna nød sådanne øjeblikke, og elskede at få opmærksomhed. Jeg nøjes med at stige ud efter hende, og forsøgte på ikke at henlede opmærksomheden på mig selv. Hvis det stod til mig, blev jeg usynlig og Mihna fik al opmærksomheden. Det kunne dog ikke blive anderledes, end at jeg straks blev lagt mærke til og at snakken gik. Jeg opfangede svagt ord som uovervindelig, opblæst nar, Mihnas dukke og egoist. Jeg sukkede for mig selv, og håbede på at aftenen hurtigt ville blive overstået.

"Mihna Draco."

Hilste dørmanden respektfuldt, og bukkede let for hende. Hun smilede et strålende smil, mens dørmanden lukkede døren op for hende. Han sendte et bekymret blik i min retning, men holdt sin mund lukket. Han ville ikke risikere ballade med Mihna, hvis han nægtede at lukke mig ind, grundet at han frygtede et slagsmål. Jeg kunne godt forstå ham, men jeg var tvunget til at gå med Mihna, hvis jeg ville have den bil. Jeg sukkede igen for mig selv, da dørmanden lukkede døren bag os. Noget sagde mig, at jeg ikke just ville nyde denne aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...