Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3279Visninger
AA

20. Tilladelsen

Hun sukkede let, og frigjorde sig fra mit greb. Straks for Flora hen, og slog armene om mig.

"Det har du bare at gøre."

Sagde hun snøftende, og slap mig så hurtigt igen. Jeg lagde mærke til at nogle enkelte tårer var undsluppet hendes vipper og nu var på vej ned over hendes kind. Jeg greb en enkelt af dem, og smagte på den.

"Som altid, smager du af sukker."

Sagde jeg muntert, og nød kort smagen af Floras tåre af blod. Jægeren udstødte en lyd, som om at hun var ved at brække sig. Jeg gav hende et utilfreds blik, men hun så ned i garagegulvet, så hun lagde ikke mærke til det.

"Skal vi komme afsted?"

Spurgte jægeren endeligt, og gik om på den anden side af bilen, så hun kunne stige ind på passagersættet. I det mindste skulle vi så ikke skændes om hvem der skulle køre, forsøgte jeg at tænke positivt, men rystede opgivende på hovedet. Mihna nærmede sig mig igen, og holdt øje med at jægeren ikke var opmærksom på hende, eller kunne høre hende for den sags skyld.

"Matthew..."

Hviskede hun beslutsomt, og tog min hånd. Jeg mærkede noget koldt metal mod min hud, som hun gav mig. Jeg tog det fa hende, og vendte min hånd så jeg kunne se hvad det var. Seglet for vores familie, for Mihnas børn var skåret ind i et vedhæng, som hang i en sølvfarvet kæde. Jeg bar seglet som en tatovering på indersiden af min højre underarm. Det var mere permanent, og så var den hellere ikke let at miste. Jeg så undrende på den, og blev klar over hvad Mihna mente med det.

"Du har min tilladelse til at skabe et barn, Matthew."

Sagde Mihna højtideligt, og kort i jægerens retning. Jeg forstod budskabet. Jeg havde fået min skaber, Mihna's tilladelse til at skabe et barn, til at forvandle jægeren til en af vores. Jeg havde fået tilladelsen til at gøre hende til en del af vores familie, permanent. Jeg nikkede indforstået.

"Så snart opgaven er overstået, så få det overstået. I det øjeblik, hvor hun ikke er opmærksom, hvor hun ikke holder øje med dig. Så gør det! Ellers er jeg bange for, at du får problemer med hende."

Formanede Mihna. Jeg nikkede igen, og lagde halskæden ind under min jakke, ned i en af de skjulte lommer, hvor man kun kunne finde den, hvis man kendte til lommen. Mihna trådte tilbage, og tog Floras hånd i sin. Jeg nikkede lydløst en afsked, og steg ind i bilen. Jeg stak nøglen i tænding, og forlod garagen med seglet i min jakkelomme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...