Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3273Visninger
AA

34. Nannas synsvinkel: Ynglinge er så søde, når de er ophidsede

 

”Vågn op, din skid!”

Råbte jeg hidsigt, og for hen til sengen. Mihna for efter mig, for at stoppe mig. Nok var jeg frigivet fra Matthew, men jeg var stadig yndling, og havde temperament som en.

”Du gode gud.”

Udbrød Flora overrasket, og rejste sig, da Mihna fik lukket sine arme omkring mig. Jeg slog og sparkede for at komme fri, men hun holdt imod. Jeg ville hen til Matthew, og så ville jeg stikke ham en lussing. Flora greb mine hænder, og forsøgte at holde mig i ro.

”Slip mig!”

Råbte jeg surt, og vred mig for at komme fri.

”Jeg slår ham ihjel!”

Råbte jeg endnu mere vredt, da Mihna strammede sit greb om mig. De fik mig med besvær under kontrol, så jeg næsten ikke kunne røre mig.

”Hvad har du dog sagt til hende?”

Spurgte Flora forundret. Mihna sukkede let.

”Jeg har fortalt hende sandheden. At han elsker hende.”

Forklarede Mihna med en urolig stemme. Jeg vred mig igen, men kom ingen vegne. Flora så på mig med et undrende blik.

”Hvorfor er du så vred?”

Spurgte hun mig. Jeg forsøgte at køle af, men det virkede nærmest umuligt.

”Fordi at han vil lade mig være alene resten af mit liv!”

Hvæssede jeg, og forsøgte at vride mig fri igen. Flora fangede mit blik igen.

”Holder du af ham?”

Spurgte hun undrende. Jeg fnøs irriteret, og vred mig igen. Mihnas greb blev kort løsnet, men straks strammede hun det igen.

”Nej.”

Sagde jeg surt, og vred mig igen.

”Jo.”

Indrømmede jeg. Jeg sukkede dybt, og opgav at vride mig.

”Jeg ved det ikke!”

Hvæssede jeg utilfreds, og sukkede. Jeg slappede af igen, og så ned i gulvet. Flora aede mig let over kinden, og fnes let.

”Yndlinge er så søde, når de er ophidsede.”

Sagde hun let, og drillede mig. Mihna fnes let, og nikkede. Jeg mærkede en let ændring i måden hun holdt mig på, og udnyttede det. Jeg fik hende smidt på gulvet, og væltede Flora ind over hende. Så for jeg op til Matthew, og kastede mig ind over ham.

”Vågn op nu, din skid!”

Råbte jeg rasende, og var lige ved at stikke ham en lussing, da jeg så en let sitren ved hans øjenlåg. Jeg lænede mig hurtigt frem, og gav ham et kys, inden at Mihna hev mig væk. For hun var på vej, og så ikke tilfreds ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...