Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3425Visninger
AA

30. Nannas synsvinkel: Nikolaj

 

 

Det var hårdt at miste Nikolaj. Han var stadig så lille, så ung, men det havde været det bedste for ham. Han skulle ikke lide mere, når han havde lidt så meget i forvejen. Hvad værre var, at jeg havde søgt trøst i min morders favn efterfølgende. Han havde holdt om mig, på trods af hvor meget had der var i hans hjerte. Jeg vidste det, jeg kunne føle det, på grund af båndet imellem os. Hvis han hadede mig så meget, hvorfor havde han så bidt mig? Gjort mig til hans yndling?

”Hvem har malet det her?”

Spurgte jeg, og betragtede et maleri af ham, min morder. Det var pænt, på sin egen skræmmende måde. Mihna rejste sig fra sin lænestol, med et lille suk. Hun vidste at jeg sørgede, og havde brug for at tænke på noget andet. Jeg ville hellere have haft hende som skaber, end Matthew.

”Det har jeg.”

Svarede Mihna venligt, og drak en tår whisky. Jeg så maleriet igen, og blev igen fanget af øjnene på lærredet. Hans yndlinge øjne. De virkede mere levende, end hans rigtige øjne og fangede konstant min opmærksomhed. Den Matthew på billedet var langt mere interessant end den virkelig Matthew, som nærmest var som et spøgelse. Han smilede aldrig, han lo aldrig og hans humør ændrede sig generelt aldrig.

”Hvad skete der med ham, da han var menneske?”

Spurgte jeg nysgerrigt. Mihna sukkede let, ikke glad for at fortælle mig det, men nikkede let for sig selv. Hun gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig, så jeg satte mig i en af lænestolene.

”Han havde en trist barndom, blev opfostret hos sin onkel, som foretrak at bruge vold frem for kærlighed. Hans rigtige forældre døde, før at han var gammel nok til at huske dem.”

Forklarede Mihan, men den del kendte jeg allerede. Bortset fra at jeg ikke havde vidst, at Matthew var blevet slået som barn.

”Han forelskede sig selvfølgelig, men du må forstå at en forældreløs ikke blev betragtet som at være meget værd dengang.”

Sagde hun, og sukkede dybt.

”Kvinden, som han elskede, blev derfor gift med en anden langt ældre og rigere mand. Matthew elskede hende stadigt, og besøgte hende ofte, men som en ven. Han blev aldrig mere end en ven. Kvinden blev gravid med sin mands barn, men døde efter fødslen. Det knuste Matthew, som skyldte skylden på hendes mand. Han var ligeglad, og anskaffede sig bare en ny kone, som skulle tage sig af barnet. Matthew udviklede et alkoholmisbrug, og var i en forfærdelig tilstand, da jeg så fandt ham. Resten kan du spørge ham om, men nævn for guds skyld ikke, at jeg har fortalt det til dig. Matthew bærer dybe ar på sin sjæl på grund af det, og det er derfor at han er så indelukket. Han er ganske enkelt bange for at elske, da alt han nogensinde har elsket er dødt.”

Forklarede Mihna. Jeg nikkede let, og sukkede for mig selv. Det var en tragisk historie, men jeg havde hørt værre, hvorfor var han så knust over det? Han måtte skjule noget, noget som han ikke havde fortalt Mihna. Jeg undskyldte mig med at være træt, og gik tilbage til værelset. Her fandt jeg heldigvis Matthew, og var ligeglad med Mihnas ord.

”Hvorfor er du så knust over tabet af en kvinde, som tydeligvis var ligeglad med dig?”

Spurgte jeg, og så ham stivne fuldstændigt på sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...