Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3400Visninger
AA

42. Nannas historie

 

”Jeg vil så gerne. Men jeg er bange.”

Hviskede hun igen, og lagde sit hoved mod min bluse. Jeg begyndte at forstå, at hun elskede mig, og at hun ønskede at gengælde mine følelser. Hun ville have mig, og var ligeglad med min fortid.

”Jeg vil gerne have dig.”

Hviskede jeg blidt i hendes øre, for at se hendes reaktion. Hun begyndte at græde, og slap mig. Hun satte sig på sengekanten, og skjulte sit ansigt i sine hænder. Jeg satte mig forsigtigt på sengekanten, så jeg undgik smerterne.

”Og jeg vil så gerne.”

Svarede hun grædende, og så på mig.

”Men jeg er så bange.”

Tilføjede hun, og skjulte sit ansigt i hænderne igen. Jeg skævede let til hende. Jeg vidste, at hun var blevet misbrugt som barn, men stolede hun ikke på mig?

”Stoler du ikke på mig?”

Spurgte jeg lidt såret. Hun nikkede hurtigt.

”Jo, selvfølgeligt, men…”

Svarede hun, men stoppede op igen. Jeg sukkede let, og ville rejse mig. Hun bremsede mig hurtigt, og så på mig, så jeg kunne se de tårefyldte kinder. Hun kyssede mig hurtigt på læberne, begærligt, men tøvende. Så jeg skubbede hende væk. Hun skulle ikke gøre det, fordi at hun følte sig tvunget.

”Stop.”

Bad jeg hende med en hård tone, da hun nærmede sig igen. Hun stivende kort, og begyndte så at græde voldsomt igen. Jeg tog hende hurtigt i armene, for at trøste hende, så Mihna og Flora ikke hørte hende. Så troede de sikkert at jeg gjorde hende ondt.

”Jeg vil gerne Matthew, jeg vil gerne være sammen med dig på den måde, men jeg er bange. Jeg… jeg har… jeg har aldrig prøvet det før, sammen med en som holdt af mig.”

Hviskede hun trist. Jeg stivnede endnu engang. Hun havde aldrig været sammen med en før, som holdt af hende? Men hvad med hendes mentor? De havde jo fået et barn sammen, så de havde jo været sammen.

”Men…”

Udbrød jeg forvirret, men sagde ikke mere. Hun sukkede let, gned og gned nogle af sine tårer væk.

”Johannes, min mentor, han… Jeg havde ingen penge at give ham, som betaling for at blive oplært. Så han… han krævede sex som betaling. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg havde hverken haft vådt eller tørt i to år. Jeg ville bare have et sted at være. Det virkede… det virkede som en god ide på det tidspunkt. Jeg fortrød det allerede efter første gang, men jeg kunne ikke bryde kontrakten. Det gjorde ham bare i et ondt humør, at han vidste at jeg ikke ville.”

Forklarede Nanna, og trak sig væk fra mig. Hun rejste sig, og så ned i gulvet.

”Han var aldrig blid ved mig, han holdt aldrig af mig. Han brugte mig bare som en ting, præcist som min plejefar havde gjort. Han…”

Hun stoppede kort op, og bed sig i læben, for at holde flere tårer tilbage.

”Jeg ville ikke, og ville stikke af, leve på gaden igen. Han opdagede det, og låste mig inde på et værelse, så jeg ikke kunne komme ud. Jeg så ikke solen i lang tid. Han… han voldtog mig dagligt, gerne flere gange. Og som en straf, så brugte han ikke beskyttelse. Derfor blev Nikolaj undfanget. Og stadigt ville Johannes ikke lukke mig ud. Jeg kunne jo ikke gå fra ham, når jeg var gravid. Jeg kunne ikke risikere mit barns liv.”

Forklarede Nanna. Jeg rakte ud efter hende, men hun trak sig væk. Det gjorde ondt, så jeg vidste hvordan hun havde det, når jeg trak mig væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...