Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord. Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket. Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3241Visninger
AA

41. Jeg er døden

 

”Matthew…”

Hviskede Nanna bekymret, og fik fat omkring mig. Hun vendte mig tilbage igen. Jeg græd stadigt, da hun tog mig ind til sig. Straks slog jeg armene om hende. Som et fortabt barn, som havde brug for trøst.

”Shh… Matthew, du mente det jo ikke.”

Hviskede hun beroligende, og tyssede på mig. Hun fjernede let mine hænder fra mit ansigt, og kyssede forsigtigt min pande.

”Det var ikke din skyld.”

Hviskede hun beroligende, og holdt mig ind til sig. Jeg løftede let mit hoved, da hun gav sig til at tørre mine tårer væk. Jeg kyssede let hendes løber, som smagte så dejligt sødt. Jeg trak hende tæt, da hun besvarede mine kys. Hun sukkede af lyst. Jeg følte igen den overvældende lyst til at elske med hende, og vendte rundt i sengen med hende, så jeg endte inde over hende. Hun kyssede mig fortsat, så jeg kyssede hende tilbage mere og mere begærligt.

Jeg var lige ved at lade min hånd finde vej op under hendes bluse, da hun hurtigt greb den og slog den væk. Endnu hurtigere sparkede hun mig væk, så jeg røg af hende og faldt på gulvet. Jeg blev liggende, overvældet af smerterne i min krop. Jeg var stadigt svag. Men jeg burde have vidst, at hun ville skubbe mig væk.

Selvfølgelig havde hun ikke lyst til mig. Hvordan kunne hun have det? Jeg havde slået hende ihjel, jeg havde slået hendes mentor og elsker ihjel, faderen til hendes søn. Jeg havde slået min mor ihjel. Jeg havde slået min far ihjel, og også min onkel. Han var blevet dræbt, da han var blevet overfaldet. Det var min skyld, fordi at han havde ledt efter mig. Jeg havde slået An ihjel, og havde dømt hendes barn til at vokse op uden sin mor. Alt hvad jeg rørte ved døde. Jeg var døden, selv før at jeg blev vampyr. Alt jeg elskede, alt jeg holdt af, gengældte det ikke og døde fra mig. Og jeg skulle tvinges til at leve med det, for jeg kunne ikke selv dø.

”Matthew.”

Kaldte Nanna bekymret. Jeg kunne mærke hendes skridt på gulvet. Jeg blev liggende, fanget i en malstrøm af minder. Minderne om dem som jeg havde slået ihjel. Jeg mærkede svagt Nannas hænder på mig, da hun forsigtigt vendte mig om på ryggen.

”Matthew?”

Kaldte hun bekymret, og tog mig i armene. Jeg blev nærværende igen, og skubbede mig væk fra hende. Jeg kom anstrengt på benene, og havde ondt i mit indre.

”Bare gå.”

Bad jeg Nanna, og vendte hende ryggen. Hun rejste sig hurtigt fra gulvet.

”Jeg skal ikke plage dig mere.”

Hviskede jeg anstrengt, og greb forsigtigt fat i en af stolperne på sengen. Jeg havde ondt. Jeg mærkede Nannas arme omkring mig, da hun nærmede sig bagfra. Jeg skubbede hende væk. Jeg havde ikke fortjent, at hun havde ondt af mig.

”Matthew, du må ikke.”

Hviskede hun trist, og for omkring mig, så hun kunne gribe fat om mig igen. Hun klamrede sig fast, så jeg ikke kunne trække hende væk. Hun var for stærk for mig, når jeg var så svag.

”Matthew, undskyld, undskyld. Jeg er bare så bange.”

Hviskede hun trist. Jeg så på hende. Bange? Hun kunne ikke være bange for mig, for så ville hun ikke søge trøst i min favn. Jeg greb hende om hagen, og fik hende til at se på mig. Hun snøftede let.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...