Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3400Visninger
AA

27. Jægerens søn

 

”Hvad hedder du?”

Spurgte Flora venligt, og forsøgte at spille skak med Nanna.

”De fleste kalder mig bare jæger.”

Svarede Nanna ligegyldigt, og trak på skuldrene. Hun slog Flora for fjerde gang i skak. Men nu var Flora ikke den bedste spiller, hun gad ikke give sig tiden til at overveje sit træk. Jeg lå i sengen og læste et eller andet. Jeg var så ligeglad, og ville bare være alene, at jeg nok var på den samme side i mere end en time.

”Det var ikke mit spørgsmål.”

Påpegede Flora venligt, og stillede brikkerne på plads.

”Hvad hedder du rigtigt?”

Spurgte Flora blødt, og startede ud, selvom at hendes brikker var de sorte.

”Kristine Nanna Haugaard.”

Svarede Nanna endeligt, og lavede sit første træk. Flora nikkede let.

”Og du kan ikke lide dit fornavn?”

Spurgte Flora nysgerrigt, og lavede sin første fejl, da hun lavede sit træk. Nanna lod som ingenting, og gjorde sit træk, inden hun svarede.

”Min mor hed Kristine, og hun var narko-luder, så hende vil jeg ikke forbindes med.”

Svarede Nanne, en smule utilfreds. Flora udstødte en forvirret lyd, som Nanna enten misforstod eller også talte hun bare for at sige noget.

”Min far var højst sandsynligt hendes narkoforsyner. De blev begge dræbt under en skudduel, da jeg var knap seks år. Siden da boede jeg hos fosterfamilier, indtil jeg som tiårig stak af, på grund af en adoptivfar, som misbrugte mig seksuelt. Jeg boede på gaden i flere år, før at jeg blev samlet op af en jæger, som lærte mig hans erhverv.”

Forklarede Nanna, og fortalte sin livshistorie i korte træk. Flora udstødte en tænkende lyd, og så i min retning, men jeg holdt bogen imellem os. Derved kunne hun ikke se mig. Hun vendte sig mod Nanna igen, og lavede et hurtigt træk.

”Hvad skete der med ham?”

Spurgte Flora forsigtigt, og hentydede til jægeren, som havde udlært hende.

”Matthew slog ham ihjel.”

Svarede Nanna, og hvæssede nærmest mit navn ud. Det kunne sikkert nok passe, jeg har slået et par stykker ihjel i det sidste stykke tid. Mest af alt, fordi at de sprang på mig, så det var altså selvforsvar.

”Jeg var stadig på hospitalet, da det skete.”

Sagde Nanna, og lød en smule trist.

”Du fik vel bank?”

Spurgte Flora, og fnes let. Hun håbede lidt på at Nanna havde fået bank af en vampyr. Nanna rystede på hovedet, og gjorde sit træk, mens hun svarede.

”Nej, jeg havde født hans søn.”

Svarede Nanna, og så op på Flora, der gispede let. Hun så i min retning, igen ignorerede jeg hende.

”Du har en søn!”

Udbrød Flora forvirret, næsten så højt at hun råbte. Jeg kunne måske have fundet det interessant, men jeg valgte ikke at bekymre mig. Nanna nikkede bare let, og så ned i pladen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...