Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord. Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket. Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3248Visninger
AA

10. Det smukkeste jeg længe har set

"Med forlov, så smil dog for pokker Matthew!"

Sagde Mihna med et fnis, og skyllede det sidste af sin drink ned. Hun havde formået at få tre gratis drinks allerede, og havde hurtigt skyllet dem ned. Det havde hun nået, allerede inden at Flora var kommet. Jeg sukkede let, og lod som om at jeg ikke hørte hende. Jeg fik endeligt øje på Flora, og vinkede hende hurtigt i vores retning. Hun gik hurtigt over gulvet. Hun vidste hvor meget jeg ikke kunne fordrage det, når Mihna opførte sig som en fjollet skolepige. Jeg gav hende et taknemmeligt blik, da hun satte sig imellem Mihna og jeg. Hun behøvede ikke en opfordring, for at drikke de drinks som jeg havde modtaget. Hun vidste jo godt, at jeg ikke drak. Så kunne hun jo lige så godt nyde dem.

"Matthew Draco?"

Blev der spurgt, så jeg let løftede mit blik. Jeg sukkede let, da jeg genkendte yndlingen. Kawaganas yndling, den nyeste, før den jeg havde dræbt. Yndlingen skævede let til Mihna, men ignorerede hende ellers. Jeg vidste, at det gjorde hende stærkt utilfreds.

"Hvis det ikke var fordi, at du er Mihnas legetøj, så havde jeg revet hovedet af dig."

Sagde den unge kvinde faretruende. Jeg lod som ingenting, og fastholdt min afslappende stilling på armlænet af sofaen. Hvilket tilsyneladende bare gjorde hende mere vred.

"Hvis du vidste, hvad Kawagana har planlagt for dig, så ville du næppe..."

I det næste øjeblik, bragede en skikkelse igennem tagvinduet. Straks for jeg op i en forsvarsposition foran Mihna, og fik hurtigt orienteret mig. Imellem de knuste stumper glas på gulvet, sad en kvindelig skikkelse på hug. I den ene hånd holdt hun en kort kniv, udelukkende skåret af træ, og i den anden hånd en knivskarp katana. Hun for hurtigt op i aktion, da en yndling kastede sig ud efter hende. Resultatet blev, at yndlingens hoved rullede hen over gulvet. Hendes katana havde nu blod på klingen. Hun stod roligt, mens yndlingens krop og hoved blev til støv, før alt eksploderede i kaos. Størstedelen af vampyrerne for frem imod hende, hvor de ældre sørgede for at bringe sig selv og deres skapere i sikkerhed. Jeg blev målløst stående, og beundrende den unge kvinde, som ivrigt lod sin klinge fare gennem luften.

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord. Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket. Jeg blev klar over, at hun var en jæger. Men samtidigt kunne jeg ikke lade være med at tænke, at hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals. Jeg ønskede at hun, mere end nogen anden, skulle blive min yndling.

Hun brød pludseligt igennem linjen af vampyrer, og for med hævet sværd frem imod mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...