Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3341Visninger
AA

4. Behovet for søvn og blod

"Matthew."

Hviskede Mihna svagt i mit øre, så jeg svagt blev vågen igen.

"Matthew, vågn op."

Forsøgte hun at beordre mig, selvom at hun godt vidste at det ikke virkede på mig. Jeg havde, fra det øjeblik jeg var blevet skabt, været i stand til at stå imod hende som den eneste i vores familie. Det var normalt at nogle individer kunne stå imod, og at de forskellige familier havde et par stykker af dem. Men før mig, havde der aldrig været nogen i vores familie som kunne stå imod.

"Matthew har behov for hvile moder."

Forklarede Flora, og holdt sin hånd på min pande, så min hovedpine forsvandt. Jeg sank træt sammen i Mihnas arme, så hun knugede mig tættere ind til sig.

"Og han har behov for blod, når han vågner. Det var slemt denne gang, mere end normalt."

Sagde Flora bekymret, og fjernede sin hånd igen.

"Kagawana kommer til at betale for det her!"

Sagde Mihna hidsigt, og aede mig forsigtigt over panden. Jeg blinkede træt. Min krop føltes utroligt tung. Jeg var ved at falde i søvn, selvom at det var midt om natten. Min krop havde virkeligt været slemt skadet denne gang.

"Det lover jeg dig, Matthew."

Hviskede Mihna bekymret, og kyssede mig let på panden. Derefter krammede hun mig tæt ind til sig, så jeg lå med hovedet mod hendes skulder.

"Jeg river hans øjne så langt ud, at jeg kan vende dem, så han kan se hvordan jeg flår hans krop fra hinanden. Jeg vil vise ham hvordan jeg river hans hjerte ud, og jeg vil vise ham det, når jeg fortærer det."

Hviskede Mihna hidset, og aede mig forsigtigt over håret. Jeg blinkede træt et par gange mere, og kunne ikke finde kræfterne til at fortælle hende, at det næppe ville gavne hende. Jeg gav efter for søvnen, da jeg mærkede at Mihna tog mig i armene, og løftede mig op fra gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...